Kloster (kristendom): Forskelle mellem versioner

Klosterbevægelsen opstod i [[Egypten]] i [[300-tallet]], hvor det første kloster blev grundlagt af [[Pachomios]], som skrev en regel for livet i klosteret. Klostervæsenet spredte sig hurtigt i [[romerriget]], og langt de fleste klostre er en del af den [[romerskkatolske kirke]]. I [[535]] gav [[Benedikt af Nursia]] de regler for klostret [[Monte Cassino]] syd for [[Rom]], som skulle blive forbillede for hele det (Vest)europæiske klostervæsen<ref>Garner, s. 11</ref>. Grundlæggelsen af et kloster i [[Citeaux]] i [[Frankrig]] [[1098]] indebar en styrkelse af det europæiske klostervæsen: under [[Bernhard af Clairvaux]] spredte denne klosterrørelse, [[cistercienser]]ne, hurtigt ud over [[Europa]] og nåede også [[Danmark]], hvor [[ærkebispÆrkebiskop Eskil]] blev en forkæmper for denne klosterorden. Blandt andet blev cistercienserklostre oprettet i [[Herrevad]] i Skåne [[1144]] og bemandet med munke fra Citeaux, og 1153 overtog de klosteret i Esrum (oprindelig et benediktinerkloster). Senere medvirkede Eskil ved grundlæggelsen af to [[Præmonstratenserordenen|præmonstratenserklostre]] i Skåne omkring [[1150]], i [[Tommarp]] og [[Øved]], som fik munke fra denne ordens hovedkloster i [[Prémontré]] i [[Champagne]], Frankrig<ref>Fenger, s. 173</ref>.