Forskel mellem versioner af "Augustin"

6.297 bytes fjernet ,  for 11 år siden
se diskussion
(store dele er copyvio)
(se diskussion)
[[Fil:AugustineLateran.jpg|thumb|Det ældste kendte billede af Augustin, fra 500-tallet, i Laterankirken i Rom]]'''Augustin af Hippo''' eller '''Aurelius Augustinus''' ([[13. november]] [[354]] – [[28. august]] [[430]]) var den mest berømte [[teolog]], [[kirkefader]] og [[filosof]] i [[senantikkensenantik]]ken.
{{copyvio|url=http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Oldkirken/Augustin?highlight=Augustin}}
[[Fil:AugustineLateran.jpg|thumb|Det ældste kendte billede af Augustin, fra 500-tallet, i Laterankirken i Rom]]'''Augustin af Hippo''' eller '''Aurelius Augustinus''' ([[13. november]] [[354]] – [[28. august]] [[430]]) var den mest berømte [[teolog]], [[kirkefader]] og [[filosof]] i [[senantikken]].
 
Augustin blev født i [[Thagaste]] på den [[nordafrika]]nske kyst, der i dag ligger i [[Tunesien]]. Efter en endt latinsk uddannelse i [[Karthago]] underviste han en kort stund som [[retorik|retor]], inden han drog til [[Rom]]. Sidenhen rejste han videre til [[Milano]], hvor han slog sig ned for en årrække. Han tog hjem til sit [[Afrika]] omkring år [[387]] og blev biskop i [[Hippo]] i [[396]]. Her boede han frem til sin død.
Augustin blev født i ''Tagaste'' i den romerske provins Numidia (i dag [[Souk-Ahras]] i [[Algeriet]]). Af hans forældre, Patricius og Monica, var det kun moderen, der var [[kristen]]. Han gik i skole i Tagaste og Madaura, og i [[Karthago]] blev han uddannet til retor, dvs. taler. I 376-83 underviste han i [[retorik]] i Karthago, og efter et ophold i [[Rom]] virkede han 384-86 som kejserlig retor i residensbyen [[Milano]]. I 388 vendte han tilbage til Tagaste, hvor han boede med nogle venner i et klosterlignende fællesskab, indtil han i 391 blev præst i ''Hippo Regius'' (nuv. [[Annaba]] i [[Algeriet]]), hvor han var [[biskop]] fra ca. 396 til sin død. I årene 371-84 levede han sammen med en kvinde, hvis navn ikke er overleveret; i 372 fik de en søn (død ca. 390). Moderens planer om ægteskab blev opgivet, da Augustin forud for sin dåb i 387 besluttede at leve et [[Askese|asketisk]] liv.
 
Augustins tænkning var en stor inspirationskilde i hele [[middelalderen]]. Skønt den konsekvente augustinisme i nådelæren havde svært ved at trænge igennem, var hans indflydelse dominerende i de følgende århundreder og meget betydelig i [[skolastikken]], især i 1100-t. Med [[Thomas Aquinas]]' anvendelse af [[Aristoteles]] i 1200-tallet. ændres Augustins plads, men han vedblev at spille en fremtrædende rolle; hans indflydelse rakte dybt ind i kirkeretten, hvor en lang række formuleringer kan føres tilbage til ham. Augustins ''Guds stad'' blev identificeret med ''Kirken'' under middelalderens stridigheder mellem kirke og kejsermagt. Augustins organisering af præsterne i [[Hippo]] i et klosterligt fællesskab fik i kraft af hans [[autoritet]] en afgørende betydning for mange ordener (se [[Augustinerreglen]]) og for synet på præsteskabet og dets livsform. [[Teologi]]sk set efterlod han sig en rig arv, som tilskyndede til en forening af erkendelse og eksistens, byggende på overbevisningen om viljens, dvs. kærlighedens, afgørende betydning til forskel fra intellektualisme og individualisme. For [[Luther]] og andre reformatorer fik hans tænkning en fornyet indflydelse pga. hans [[paulinske]] nådelære; disse impulser fik senere en videre betydning i [[jansenismen]]. For mange [[teolog]]er og [[filosof]]fer i [[oplysningstiden]] udgjorde han en betydelig irritation, der dog også var igangsættende. I 1900-tallet har Augustin især haft betydning for eksistensteologien, eksistensfilosofien og for fornyelsen i den katolske kirke. Trods afstand i tid er Augustin et bærende led i vor kulturtradition.
Augustin fik indflydelse på middelalderens symbolsk-[[allegorisk]]e kunstopfattelse gennem sine talrige skrifter. I billedkunsten er han selv oftest fremstillet i bispeskrud og med et hjerte i hånden; hjertet symboliserer hans selvbiografiske værk ''Confessiones''.
 
== Religiøs og filosofisk udvikling ==
Aurelius Augustinus gennemgik livet igennem en interessant personlig og filosofisk udvikling fra [[manikæisme]]n over [[skepticisme]]n og til en [[nyplatonisme|nyplatonisk]] inspireret [[kristendom]]. Under retorikstudiet læste han den nu tabte dialogAugustins 'omvendelse'Hortensius af Cicero'', hvori kærlighed til visdommen blev kaldt den sande [[lykke]]. [[Kristi]] navn, som var ham fortroligt fra barndommen, fik ham til som ungt søgende menneske at læse [[Bibelen]], men han skuffedes dybt og søgtekristendommen i stedet vejledning i [[manikæismen]], som foregav at give en [[rationel]] forklaring på tilværelsen. Imidlertid fandt han heller ikke her, hvad han søgte, og da han knap 30 år gammel rejste til [[Italien385]], hældedemarkerer hanet nærmest til [[skepticisme]n. Menvendepunkt i [[Milano]]hans blevtænkning. detHans anderledes;skeptiske især tre forhold førte hamholdning til kristendommen: mødetden medromerske [[nyplatonismen]],Romersk biskop [[Ambrosius]]' prædikener i [[Milano]] og det [[Askesereligion|asketiskestatsreligion]] livsideal.er Augustinfra blevda overbevistaf omafløst kristendommensaf sandhed,et og ved den omvendelse, som beskrives i ''Confessiones', blev det klartforsvar for ham,samme. at han skulle forsage verden.
 
Inspireret af nyplatonikerne [[Origenes]] og [[Plotin]] samt [[apostel]]en [[Paulus (Bibelen)|Paulus]] var hans mission dén at transformere den antikke kultur efter de nye kristne idealer og dermed formulere den kristne filosofi og tanke som en frigørelse fra den antikke. Der var altså ikke tale om et brud med [[Platon|platonismen]], men snarere en videreførelse og indoptagelse af denne i kristendommen.
To forhold af ydre art har i særlig grad været af betydning ved tilblivelsen af Augustins omfattende forfatterskab: For det første nødvendigheden af at gøre op med de bevægelser, som han blev konfronteret med i sit eget liv, og for det andet de problemer og opgaver, han blev stillet over for som biskop i [[Hippo]]. I de første år efter sin omvendelse til [[kristendom]]men i 387 gjorde han op med [[skepticisme]]n og med [[manikæisme]]n. Da han i 391 blev præst, gav et indgående bibelstudium hans skrifter en ny dimension. Som biskop blev han stillet over for [[donatisme]]n, som han bekæmpede i en lang række skrifter. Skønt han anerkendte donatisternes dåb, fraskrev han dem [[frelse]]n, som kun kunne opnås i kirkens katolske enhed. Efter at alle åndelige kampmidler havde vist sig forgæves, accepterede Augustin til sidst anvendelse af tvang imod dem, hvilket i kraft af hans store autoritet fik en almen og skæbnesvanger betydning for middelalderens syn på [[kætter]]bekæmpelse.
I de sidste tyve år af sit liv var Augustin ivrigt optaget af at bekæmpe [[pelagianisme]]n. Ved siden af de mange [[polemisk]]e skrifter skrev han mange bibelfortolkninger, dels kommentarer, dels prædikener, ligesom han gav anvisninger på oplæring i kristendom og på kunsten at prædike og fortolke Bibelen (''De doctrina Christiana'', Om den kristne lære). Han forblev tro mod sin egen fortid, for så vidt som han anså det traditionelle ([[hedensk]]e) uddannelsessystem for at være en nødvendig forudsætning også for kristen filosofi og teologi, hvorved han blev en af de vigtigste kulturbevarere i den [[Senantikken|senantikke]] kristendom. Samtidig skabte han med sine ''Bekendelser'' en ny litterær genre af største betydning for europæisk kultur, idet han forstår tiden og historien som den afgørende dimension i et menneskes liv; det er ikke tidløse idealer, men begivenheder, der bestemmer menneskets virkelighed.
Endnu to af Augustins værker fik en kolossal indflydelse i [[Europa]], der rækker helt frem til vor tid: ''De Trinitate'', Om Treenigheden, som på selvstændig vis bearbejder den græske teologis resultater og dermed løftede den vesterlandske teologi op på et intellektuelt niveau, der er på højde med [[Origenes]] og de andre store teologer i den græsksprogede del af [[Romerriget]]; ''De civitate Dei'', Om Guds stad, hvori Augustin fremlægger sin forståelse af historien (tiden) i dens forhold til evigheden og afviser enhver forbindelse mellem religion og jordisk lykke. Historiens gang ser han som en kamp mellem to fællesskaber, det guddommelige og det jordiske; her på Jorden er Guds stad og den jordiske stad forviklet med hinanden og kan derfor ikke identificeres med hhv. kirken og den verdslige magt. Først ved historiens afslutning ophører enhver sammenblanding, og kun de udvalgte skal leve evigt med Gud. Alligevel er den katolske kirke med biskopperne i spidsen for Augustin et sandt udtryk for Guds stad. Kirkeinstitutionen får således en fremtrædende plads i Augustins tænkning og praksis.
Endelig bør også ''Retractationes'', Revisioner, nævnes, det skrift, hvori Augustin hen mod slutningen af sit liv tog hele sit forfatterskab op til kritisk revision, vel vidende at skiftende forudsætninger og modsætningsforhold havde fremkaldt nuancer i hans standpunkter, som ikke altid uden videre kunne bringes i overensstemmelse med hinanden.
 
== Forfatterskab ==
Augustin regnes med rette for en af de væsentligste kristne teologer og filosoffer i historien. Dette afspejles også af hans mastodontiske forfatterskab.: Han efterlod sig flere hundrede prædikener og godt hundrede større eller mindre skrifter – heriblandt hovedværkerne ''[[Confessiones]]'' (Bekendelser) og ''De civitate Dei'' (Om Guds Stad).
Augustin skrev hele sit forfatterskab på latin. Følgende hovedværker kan fremhæves:
 
*''Confessiones'', skrevet 397-401 (Bekendelser, seneste da. oversættelse ved Torben Damsholt, 1988 ).
*''De civitate Dei'', skrevet 413-426/27 (Om Guds stad, da. oversættelse i 5 bd. ved Bent Dalsgaard Larsen, 1984 ff.).
*''De doctrina Christiana'', Om den kristne lære, afsluttet 426 (Den 4. bog i da. oversættelse Om den kristne taler ved Niels W. Bruun, 1972).
*''Retractationes'', Revisioner, skrevet 427., ''Om den fri vilje'', ''Om den sande religion'' og ''Om Treenigheden''.
<ref>
{{copyvio|url=Denne liste kan også sees i [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Oldkirken/Augustin?highlight=Augustin}} ''Den Store Danske'']
</ref>
 
Augustin skrev mangfoldigt, det vi idag kender som [[epistemologi]], [[ontologi]] og [[antropologi]] genfindes som temaer i hans skrift. Den for Europas historie så karakteristiske diskussion om [[statsmagt]]ensstatsmagtens forhold til [[kirkemagt]]enkirkemagten er navnlig funderet på Augustin's tænkning, specielt i den tidlige middelalder og højmiddelalderen. I henhold til alle disse emner har Augustins filosofiske og teologiske tænkning præget eftertiden mærkbart i hen ved seksten århundreder.
Det øvrige forfatterskab består af et stort antal tekster. Augustin skrev i løbet af sit liv mange [[polemisk]]e skrifter, især rettet imod [[manikæisme]], [[donatisme]] og [[pelagianisme]]. Fra hans hånd findes desuden bibelkommentarer og [[Dogme|dogmatiske]] og [[Etik|etiske]] skrifter samt langt over 300 prædikener og flere end 200 breve, hvoraf en del kan betragtes som afhandlinger.
 
Augustin skrev mangfoldigt, det vi idag kender som [[epistemologi]], [[ontologi]] og [[antropologi]] genfindes som temaer i hans skrift. Den for Europas historie så karakteristiske diskussion om [[statsmagt]]ens forhold til [[kirkemagt]]en er navnlig funderet på Augustin's tænkning, specielt i den tidlige middelalder og højmiddelalderen. I henhold til alle disse emner har Augustins filosofiske og teologiske tænkning præget eftertiden mærkbart i hen ved seksten århundreder.
{{kirkefædre}}
{{Link GA|no}}
Anonym bruger