Oluf Borch: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
formaterer + kilder
No edit summary
Linje 8:
 
Efter at han [[1649]] for første gang var optrådt i litteraturen med en [[dissertation]] (''De cabala characteral''), hvori han imødegik adskilligt af tidens [[overtro]], blev han [[1650]]
[[hører]] ved [[Metropolitanskolen|Københavns (Vor Frue) Latinskole]]. Det var vel en beskeden stilling, men opholdet i hovedstaden frembød den fordel for ham, at han kunde fortsætte sine studier. Han afslog derfor tilbudettilbuddet om at blive rektor på [[Herlufsholm]], men gav til gengæld [[1654]] den lærde verden en prøve på, hvad man kunde vente af hans omfattende filologiske studier, ved sit skrift ''Parnassus in nuce'', en lexikalsk vejledning til affattelsen af [[latin]]ske [[vers]], der jo på hin tid betragtedes som [[dannelse]]ns skjønneste blomst.
 
[[1655]] kaldtes Borch til at opdrage [[rigshofmester]] [[Joachim Gersdorff]]s sønner, hvilken stilling han beklædte i 5 år. I denne tid indfaldt [[Københavns belejring|Københavns langvarige belejring]], under hvilken Borch ved enkelte lejligheder, særlig under stormen [[11. februar]] [[1659]], med hæder deltog i hovedstadens forsvar. Kort efter fredens slutning beskikkedes han til professor ved universitetet med [[filologi]] som [[hovedfag]] og [[botanik]] og [[kemi]] som [[bifag]]. Samtidig tillodes det ham dog at [[dannelsesrejse|rejse udenlands]] i 2 år for videre at uddanne sig i de nævnte fag.
Linje 15:
hovedstudium. I foråret [[1661]] døde hans store beskytter Gersdorff, hvilket gik ham nær. Dette dødsfald gav anledning til, at Gersdorffs sønner blev sendte ud til ham, for at han også i udlandet kunde fortsætte vejledningen af dem, noget, han da også, efter sin solide og pligtopfyldende karakter, gjorde med stor omhu.
 
Da den ham tilståede rejsetilladelse var forlænget, begav han sig [[1663]] fra Holland til [[England]] og der fra til [[Frankrig]], hvor han navnlig i [[Paris]] kom i levende berøring med sin tids videnskabelige Liv. I [[Angers]] tog han 1664 den medicinske Doktorgrad. Da den ene af de unge Gersdorffer [[1665]] var død i [[Paris]], kaldtes de to andre brødre tilbage til hjemmet, hvorpå Borch alene fortsatte rejsen gennem Sydfrankrig til [[Italien]]. Som en fremragende videnskabsmand vandt han alle vegne smigrende anerkjendelse; især tiltaltes han af forholdene i [[Florents]], som [[Medici|Medicæerne]] havde gjort til et sæde for videnskab og kunst.
 
==Embedskarriere==