|
[[Fil:KongensNytorv.jpg|thumb|250px|Kongens Nytorv]]
'''Kongens Nytorv''' er et [[torv]] i [[København]]. Det blev grundlagt i [[1670]] af [[Christian 5.]], der havde arvet tronen samme år,. Han medhavde [[Place Vendôme]] i [[Paris]] som forbillede. Han fik derved flyttetflyttede Københavns centrum fra [[Gammeltorv]], der var en gammel pløret [[middelalder]]plads, til det nye torv med brolægning og [[have]]anlæg.
== Historie ==
Pladsen blev grundlagtlagt, hvor [[Østerport (København)|Østerport]] fremhavde stået til [[1647]] havde stået. Efter [[byport]]ens og [[Københavns volde|voldenes]] flytning lå pladsen ubebygget hen, med halvt nedrevne volde, enorme [[jord]]bunker og pløre, og blev brugt som [[losseplads]] og landingsplads for [[halland]]ske både,. derDe lagde til i den lille vig [[Krabbeløkke]] ved det nuværende [[Nyhavn]]. De gamle volde og [[voldgrav]]e og affaldsdyngerne havde efterladtefterlod pladsen som et kuperet terræn, hvorfor den i skæmt kaldtes [[Hallandsåsen]] efter den [[Sverige|svenske]] [[bjerg]]strækning af samme navn.
Kongen bestemte, at grundejerne gerne måtte bebygge torvet, men kun med fornemme huse. I de følgende år skød en række [[palæ]]er op omkring torvet. Det første var Gyldenløves Palæ (det nuværende [[Charlottenborg]]), der blev opført i årene [[1672]]-[[1683|83]] af [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]. Dernæst fulgte [[Thotts Palæ]] fra [[1683]], opført af [[Niels Juel]],. derPalæet huser i dag huser den [[Frankrig|franske]] ambassade.
[[Fil:Udsigt over Kongens Nytorv.jpg|thumb|left|left|250px|Udsigt over Kongens Nytorv i København omkring år 1900.]]
På 1600-tallet fandt militærvæsenets afstraffelser sted på Kongens Nytorv. Tre galger var opstillede, samt andre [[tortur]]redskaber. På Kongens Nytorv kunne man se dødsdømte [[desertør]]er spille terning på [[tromme]]n om, hvem der skulle hænges, mensog dehvem andreder slap. Senere forflyttede militæret sine afstraffelser ud til [[Kastellet]]. <ref>Karl-Erik Frandsen: ''Kongens og folkets København'' (s. 60), forlaget Skippershoved, 1996, ISBN 87-89224-27-2</ref>
I [[1688]] indviedes midt på pladsen et haveanlæg i [[barok]]stil omkranset af en dobbelt trærække, der fik tilnavnetnavnet Krinsen, der betyder “kreds”“krans, kreds”. I midten rejste Christian 5. en rytterstatue af sig selv. Den skulle støbes i [[bronze]], men så brød der igen krig ud mod Sverige, og bronzen måtte bruges til [[kanon]]er. I stedet blev majestæten og hans hest støbt i [[bly]] og forgyldt med ægte [[guld]],. menMen bly er blødt, så hesten måtte støttes op medaf en liggende mandsfigur, forestillende misundelsen, som hesten så trampede i støvet. Alligevel sank hesten gradvis i knæ, og efter [[anden verdenskrig]] såvar mander ingen anden udvej end at tage statuen ned og få den genstøbt - omsider i bronze. Den gamle blystatue opbevares nu i et hjørne af [[Kongens Bryghus]], der tjener som magasin for [[Tøjhuset]]. <ref>Peder Bundgaard: ''København - du har alt'' (s.45-48), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref>
I [[1749]] blev pladsen omdannet til eksercerplads af [[Frederik 5.|Frederik 5]]. Haveanlægget blev nedlagt og træerne fældet, og kun rytterstatuen stod tilbage.
Efter [[enevælde]]ns afskaffelse i [[1800-tallet]] var tiden ikke til militærparader, og den dobbelte trærække blev genplantet, og i [[1908]] blev haveanlægget genskabt.
Efter opførelsen af det nuværende [[Det Kongelige Teater|Kongelige Teater]] i [[1870'erne]] blev det tidligere teater nedrevet, hvorved Kongens Nytorv udvidedes med den åbne plads mellem teateret og Hotel du Nord. Hotellet lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. På Det Kongelige Teaters grund lå tidligere byens kanonstøberi, kaldet ''Giethuset'', af det [[Tysk (sprog)|tyske]] verbverbum ''giessen'' (= støbe). Det lå meget belejligt i nærheden af [[Holmen]] og værftet, og i [[1729]] aflagde [[Frederik 4.]] Giethuset et besøg for at overvære en kanonstøbning. Uheldigvis revnede formen, [[metal]]let flød ud og antændte bl.a en søjle af træværk, der bar tribunen, hvor kongen sad. Tribunen brasede sammen, men ud af røgen kom kongen frem, ret uskadetuskadt. <ref>Peder Bundgaard: ''København - du har alt'' (s.79)</ref>
I [[1991]] vedtog [[Københavns Borgerrepræsentation]] enSøren Pinds plan for en restaurering af torvet, og samme år blev haveanlægget restaureret, og Krinsens [[granit]]belægning fornyedes. Af økonomiske årsager strandede planerne om restaurering af resten af pladsen imidlertid trods støtte fra Maersk.
I [[1998]] var træerne så plaget af [[elmesyge]], at de måtte fældes. Det blev genstand for offentlig debat, om træerne skulle genplantes, eller om pladsen skulle gøres lysere og mere åben uden træer. Det endte dog med, at man i efteråret [[2001]] plantede 80 [[lind (Tilia)|lindetræer]] blev pæantet om Krinsen.
i efteråret [[2001]].
[[Københavns Metro]] åbnede i oktober [[2002]] og havde fra startenfik en station på Kongens Nytorv. I august 2002 til september [[2005]] undergik torvet som del af renoveringen en større trafiksanering. Vejbanerne blev trukket længere ud og gav derved mere plads til selve torvet. I maj [[2004]] blev byggerodet brolagt med midlertidig asfalt, så det nygifte kronprinsepar, [[Kronprins Frederik|Frederik]] og [[Kronprinsesse Mary|Mary]], kunne køre gennem byen i karet. ▼
[[Københavns Kommune|Kommunen]] havde dog ikke råd til at færdiggøre renoveringen af torvet. Et gammelt forslag om at finansiere renoveringen ved at bygge et underjordisk parkeringsanlæg var blevet nedstemt af Borgerrepræsentationen i [[2000]] som følge af folkelig modstand. I april [[2003]] meldte der sig en anonym fond, der ønskede at sponsere projektet med 50 millioner kr., hvilket muliggjorde projektets færdiggørelse. [[8. juni]] 2004 blev det offentliggjort, at donoren var [[Oticon Fonden]] , i anledning af [[Oticon]]s 100 års jubilæum samme dag. ▼▲[[Københavns Metro]] åbnede i oktober [[2002]] og havde fra starten en station på Kongens Nytorv. I august 2002 til september [[2005]] undergik torvet som del af renoveringen en større trafiksanering. Vejbanerne blev trukket længere ud og gav derved mere plads til selve torvet. I maj [[2004]] blev byggerodet brolagt med midlertidig asfalt, så det nygifte kronprinsepar, [[Kronprins Frederik|Frederik]] og [[Kronprinsesse Mary|Mary]], kunne køre gennem byen i karet.
▲[[Københavns Kommune|Kommunen]] havde dog ikke råd til at færdiggøre renoveringen af torvet. Et gammelt forslag om at finansiere renoveringen ved at bygge et underjordisk parkeringsanlæg var blevet nedstemt af Borgerrepræsentationen i [[2000]] som følge af folkelig modstand. I april [[2003]] meldte der sig en anonym fond, der ønskede at sponsere projektet med 50 millioner kr., hvilket muliggjorde projektets færdiggørelse. [[8. juni]] 2004 blev det offentliggjort, at donoren var [[Oticon Fonden]], i anledning af [[Oticon]]s 100 års jubilæum samme dag.
== Kongens Nytorv i dag ==
Hver sommer mødes årets kuld af nyudklækkede [[student]]er fra Københavnsområdet og danser om rytterstatuen. Denne traditionTraditionen er over 100 år gammel,. menDen var forbudt under den tyske [[besættelse]].
Hver vinter omdannes Kongens Nytorv til en stor skøjtebane, hvor københavnere og turister gratis (det koster dog penge at leje skøjterne) kan tage sig en skøjtetur rundt om Krinsen (dog ikke vintrene 2003/4 og 2004/5 pga. torvets ombygning).
| 