Forskel mellem versioner af "Våben (heraldik)"

17 bytes fjernet ,  for 11 år siden
m
wikilink + lidt ret
m (robot Tilføjer: ro:Stemă)
m (wikilink + lidt ret)
Et '''våben''' inden for [[heraldik]]ken består først og fremmest af et [[skjold]], evt. kaldet for [[våbenskjold]] dekoreret med en eller flere figurer kaldet skjoldemærket. Skjoldet kan have forskelligt tilbehør, som f.eks. en [[Hjelm (hovedbeklædning)|hjelm]] med [[hjelmklæde]] og [[hjelmfigur]] (også kaldet [[hjelmtegn]]).
Hertil kan, alt efter indehaverens rang, tidens mode eller personlig smag, tilføjes [[rangkrone]]r eller andre rangtegn, [[embedsinsignie]]r, [[skjoldholder]]e, [[våbenkappe]], [[ordenstegn]], bånd med motto mm.
 
Skjoldet er den vigtigste del af et våben. Det kan være næsten af hvilken som helst form alt afhængig af tid, sted, funktion eller personlige ønsker.
Et skjold kan bruges alene, med krone på, med hjelm og hjelmfigur eller med hjelmfigur alene (almindeligt i [[Storbritannien|britisk]] heraldik).
 
== Hjelme ==
Den ældste form for hjelm der bruges inden for heraldikken er en ''[[Hjelm#tøndehjelm|tøndehjelm]]'' eller ''[[Hjelm#kedelhjelm|kedelhjelm]]''. Den går tilbage til [[1200-tallet]] og blev fra [[1300-tallet]] gradvis afløst af ''[[Hjelm#stikhjelm|stikhjelmen]]''. Den bør kun bruges i forbindelse med et våben, som faktisk kan føres tilbage til 1200- eller 1300-tallet (undtagelsen er [[Skotland]], hvor den bruges som en slags ranghjelm).<br />
 
Stikhjelmen har sit navn fra "at stikke", det vil sige at kæmpe med lanser i en turnering. Den kom i brug fra [[1400-tallet]]s begyndelse, og efter at den i løbet af [[renæssancen]] var blevet afløst af [[Hjelm#trallehjelm|trallehjelmen]], blev den brugt inden for heraldikken i flere århundreder især i borgerlige våbner. Dette ændredes gradvis, og i dag bruges den sikkert lige så meget i adelige som i borgerlige våbner.<br />
''Trallehjelmen'', eller ''[[Hjelm#bøjlehjelm|bøjlehjelmen]]'', kom i brug i løbet af [[1400-tallet]]. Det er dog ikke klart om den faktisk har været anvendt i turneringer eller om den blot var en paradehjelm, som turneringsdeltagerne udstillede før kampen med de tilhørende hjelmtegn. Det blev i renæssancen og senere forsøgt at gøre den til et adeligt privilegium, hvilket dog aldrig helt lykkedes.<br />
 
''Trallehjelmen'', eller ''[[Hjelm#bøjlehjelm|bøjlehjelmen]]'', kom i brug i løbet af [[1400-tallet]]. Det er dog ikke klart om den faktisk har været anvendt i turneringer eller om den blot var en paradehjelm, som turneringsdeltagerne udstillede før kampen med de tilhørende hjelmtegn. Det blev i renæssancen og senere forsøgt at gøre den til et adeligt [[privilegium]], hvilket dog aldrig helt lykkedes.<br />
 
[[Hjelm#Visirhjelm|Visirhjelmen]] blev anvendt fra [[1500-tallet]] og fremefter oftest set forfra med åbent [[visir]], undertiden var de af [[guld]], anvendt af [[konge]]r og [[fyrste]]r.
 
== Hjelmklædet ==
Hjelmklædet var oprindeligt et stykke [[stof]] som var fastgjort på hjelmens overside og hang ned over [[kriger]]ens [[nakke]] og [[skulder|skuldre]], højst sandsynligt for at tage af for [[sol]]ens varmende stråler.
 
Sikkert i forbindelse med datidens dragtmode udviklede hjelmklædet sig i sin heraldiske udformning gennem 1400-tallet og fik folder og fald, flige, tunger og indskæringer.
Hjelmklædets [[tinktur]] er i reglen de samme som skjoldets: dettes vigtigste [[farve]] på ydersiden og dets vigtigste [[metal]] på indersiden, men der findes mange undtagelser.
== Hjelmfigurer ==
For at holde holde hjelmklædet på plads begyndte man fra omkring midten af 1300 tallet at anbringe en vulst af snoet klæde rundt om hjelmen, dens funktion var tillige at danne basis for hjelmfiguren. Med samme formål anvendtes ofte også en [[krone]], oprindelig kun brugt af fornemme personer, men efterhånden blev de også almindelige blandt alle [[stand|stænder]], og hjelmkronen er altså ikke en rangkrone. Siden [[1700-tallet]] ses imidlertid ofte også rangkroner på hjelmen, hvilket kan være forvirrende. Ved siden af den traditionelle middelalderlige krone udvikledes efterhånden en række specielle kroneformer.
 
Det vistnok ældste kendte eksempel på brug af hjelmfigur sidder i et segl fra [[1197]], men først i løbet af 1200- og 1300-tallet blev hjelmfigurer almindelige. De var i reglen fremstillet af [[læder]], [[lærred]] på ramme, [[fjer]] og lignende, og brugtes især til turnering.
 
Måske var det at føre hjelmfigur oprindeligt udtryk for en bestemt rang, så f.eks. kun personer, hvis stand tillod dem at deltage i turneringerne, havde ret til det. Nogle hjelmfigurer er forskellige fra figuren eller figurerne i skjoldet, i andre tilfælde er der sammenhæng, eller figurerne er helt ens.
I god heraldik vender hjelm og hjelmfigur samme vej. Efter nogle heraldikeres mening bør [[kvinde]]r og [[gejstlig]]e ikke føre hjelm.
 
== Våbenkappe ==
Våbenkappen, undertiden også kaldet et våbentelt, er et draperi som hænges omkring våbenskjoldet. Oprindelsen kan føres tilbage til 1500-tallet og skal måske søges i de pragt- eller embedskapper som fyrster og høje embedsmænd bar til skue og som hørte til deres embedsinsignier.<br />
 
Våbenkappe anvendes især til fyrster, højadel og indehavere af høje embeder, men ikke af alle i disse kategorier, og der er intet i vejen for at f.eks. borgerlige kan anvende den.<br />
 
En våbenkappes ydre er i reglen [[purpur]] eller [[rød]], men kan også være [[blå]]. Den er undertiden mønstret med f.eks. [[liljer]], kroner eller napoleanske [[bi]]er. Indersiden er i reglen [[hermelin]] men også [[gul]]t og [[hvid]]t (guld og [[sølv]]) ses undertiden.
{{Link GA|uk}}
14.332

redigeringer