Forskel mellem versioner af "Reventlow"

8.322 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
Omstrukturering og tilføjelser
m (kategori tilføjet)
(Omstrukturering og tilføjelser)
[[Fil:Reventlow-Wappen.png|thumb|200px|Slægten Reventlows våbenskjold]]
'''Slægten Reventlow''' (staves også undertiden ''Revetlo, Reventlo, Reventlau, Reventlou, Reventlow, Refendtlof og Reffentloff'') er en gammel tysk og dansk adelsslægt. Slægten har været kendt i [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]] fra [[1223]], hvor de var fogeder. Den var desuden kendt i [[Mecklenburg]] fra [[1236]] og i Danmark fra [[1333]].
 
==Navnets oprindelse==
== Våbenskjold ==
Slægten Reventlows har formentlig taget navn efter sit ældste bosæde, som man mener lå nær ved [[Windbergen]] i [[Ditmarsken]], hvor der også skal have ligget et [[kapel]] der var kendt som [[Pilgrimsfærd|valfartssted]]. Navnet på denne nu ukendte lokalitet er sandsynligvis en afledning af 'Reve', en flod eller flodmunding (andre sammensætninger er Revenow ved Camin og Revensdorf i Slesvig), og 'Lue', 'Lo', en skov eller en lund, der kendes fra stedsbetegnelser som Oldesloe og Alvensloe og slægtsnavnet: Loe, van der Lo. Altså en lund ved en flod. Navnet staves også undertiden ''Revetlo, Reventlo, Reventlau, Reventlou, Reventlow, Refendtlof og Reffentloff'')
Slægten fører en tretindet, skrå, rød mur i sølv o: et skjold, der er skrådelt ved en tretindet linje. Hjelmtegnet — en som vifte opslået påhale — forvanskedes i 15. århundrede til en rose, et møllehjul, et skjold eller et spejl, ofte anbragt på en af rødt tog sølv tre eller fem gange delt søjle. Den fynske linje førte to liljekonvalstilke på sin hjelm.
 
===Sagnet om Röwerlöwe===
== Historie ==
Et gammelt nordtysk [[sagn]] giver denne forklaring på familien Reventlows navn:
Slægten trådte frem med samme våbenskjold fra historiens mørke nogenlunde samtidigt i [[Holsten]] og [[Mecklenburg]]. ''Godescalcus de Revetlo'' nævnes [[1223]]. Han var [[vasal]] af grev [[Albrecht af Orlamünde]] og Holstein. I [[1236]] og [[1258]] optrådte ''Thitlevus de Revetlow'' i fyrst Johan 1. af Mecklenburgs følge.
Folket i Ditmarsken havde til alle tider elsket og forsvaret sin frihed. Der havde fra tidernes morgen været store og blodig slag, med skiftende resultat, men tilsidst overvandtes også folket i Ditmarsken af [[Karl den Store]], som længe havde måtte kæmpe med Ditmarsker-folket. På den tid levede ved Windbergen en stærk og tapper krigshelt, som kaldtes Röwerlöwe, og han trådte i kejserens tjeneste. Karl den Store gjorde ham til foged over Ditmarsken og dets folk, og han fik på den måde til opgave at tøjle befolkningen og omvende den til kristendommen. Folket lod sig dog ikke undertvinge, og gjorde derfor oprør mod Röwerlöwe, tog ham til fange, henrettede ham og satte ham på [[hjul og stejle]].
Fra denne Röwerlöwe skal slægten Reventlow nedstamme, og hans efterkommere levede længe i Ditmarsken, men i befolkningen ulmede et gammelt had mod familien, og den flyttede til sidst fra Ditmarsken og slog sig ned i [[Holsten]], [[Mecklenburg]], [[Slesvig]] og [[Danmark]]. <ref>Johann Georg Theodor Grässe: Sagenbuch des Preußischen Staates 1–2, Band 2, Glogau 1868/71, S. 1026.</ref>
 
==Slægtens historie==
Den gamle holstenske linje, der fra 14. til det 16. århundrede fandtes på [[Fyn]], uddøde 1752. En af de mecklenburgske linjer fulgte trop 1772.
Som sagnet om Röwerlöwe også antyder, skal slægten Reventlow, ifølge [[Neocorus]], som skrev Ditmarskens krønike, være udgået fra de såkaldte fogedmandsslægter i Ditmarsken. De regnedes for den mest fremstående af alle landets familier på grund af sin magtstilling og talrighed. Embedet som foged (vocatus), der antagelig har været arveligt, svarede i den tid nærmest til en statholder. Endnu bevarede fogedmandssegl fra [[1384]] og [[1434]] viser et tværdelt Skjold, hvis nederste felt har en murtinde svarende til Reventlowernes skjoldmærke.
 
Livet i slægtens oprindelige, trange og overbefolkede hjemstavn afstedkom familiefejder. I et forlig fra 1323 mellem [[grev Gerhard]] af Holsten og Ditmarskerne hedder det, at alle stridigheder skal bilægges undtagen dog 'det gamle drab' (antiquum homicidium), som havde fundet sted mellem slægten Reventlow på den ene side, og slægterne Wolderiksman og Meyman på den anden side. Dog skulle det være forbudt for begge parter at forulempe hinanden med rov, tilfangetagelse og brandstiftelse. Det pågældende drab må havde fundet sted langt tilbage i tiden, men hævntørsten var endnu så sent levende.
Gotskalk Reventlow, som optræder første gang 1223, var måske stamfader til den holstenske gren. Blandt dens medlemmer skal nævnes dr. Lyder Reventlow (død [[1549]]), der vandt ry som læge og astrolog. Til denne grens fynske Linie, navnlig knyttet til [[Søbo (Jordløse Sogn)|Søbo]], hørte [[Henrik Tagesen|Henrik Tagesen Reventlow]] til [[Bjørnholm]] i Jylland, som [[1441]] var anfører i [[det nørrejyske bondeoprør]], hvorfor han blev halshugget og stejlet i [[Aalborg]]. Linien uddøde med Knud Reventlow, der druknede [[1566]] ved [[Gotland]] som chef for ''[[Papegøjen]]''. Til den holstenske grens holstenske Linie hørte dr. jur. Ditlev Reventlow (død [[1536]]), [[Hertug Frederik]]’s [[kansler]], senere — 1535 — den første [[luthersk|lutherske]] [[biskop]] i [[Lübeck]], og dennes broder, hr. hen R. (d. 1569), der indtog en meget fremskudt stilling blandt den holstenske adel, og som en tid var [[landmarskalk]]. [[Overhofmester]] hos dronning Anna Sophie, [[konferensråd]] Frederik Reventlow (1686—1752) var vistnok linjens sidste mand.
 
Slægten havde fra gammel tid besiddelser i Ditmarskens fede marskegne langs Elben, Stör og deres bifloder og åer, primært i egne, hvor der fandtes gammelsachsisk bebyggelse. Meget taler for, at slægtens senere udvandring og bosættelse i de frugtbare egne af [[Østholsten]] ([[Wagrien]]) startede i forbindelse med [[Henrik Løve]]s erobring af Ditmarsken og Reventlowernes nye tjenesteforhold til grev [[Adolf 2.]] af Schauenburg, hvem de havde fulgt på hans togter mod [[vender]]ne og det [[Obotritter|obotritiske]] [[Mecklenburg]].
Af den mecklenburgske grens medlemmer kom Henning Reventlow til [[Ziesendorf]] (1551 - 1624) i dansk tjeneste som [[kammerjunker]] hos [[Frederik 2.]], der benyttede ham i flere udenlandske sendelser, og bl. a. [[len|forlenede]] ham med [[Silkeborg]]. Hans søn, Ditlev Reventlow, til [[Futterkamp]] (1600 - 64), blev 1632 [[geheimeråd]] og [[Tyske Kancelli|tysk kansler]], i 1642 amtmand i Haderslev, fra hvilken post han blev afsat 1648, idet han, der ikke var indfødt, havde vakt misfornøjelse hos det slesvig-holstenske [[ridderskab]]. Blandt hans sønner skal nævnes [[amtmand]] i [[Flensborg]], geheimeråd og Hvid Ridder Henning Reventlow (1640 - 1705), og [[storkansler]], grev [[Conrad Reventlow]] (1644 - 1708), geheimeråd og Blå Ridder Frederik Reventlow til Neudorf (1648 - 1728) -, hvis søn, geheimekonferensråd og Blå Ridder Claus Reventlow til Eskjær (1693—1758) blev præsident i Højesteret — og endelig geheimekonferensråd og Hvid Ridder Ditlev Reventlow til Reetz (1654—1701), hvis sønnesøn, overhofmester hos dronning Caroline Mathilde, geheimekonferensråd og Hvid Ridder Ditlev Conrad Reventlow (1708—94), af hengivenhed for dronningen tog ophold i Celle, hvor han levede resten af sit liv.
 
===Den holstenske linje===
Den ældste af disse fire brødre var farfader til overkammerherre og Blå Ridder, grev Ditlev Reventlow til Altenhof (1712—83). Efter at have været overpræsident i Altona og gesandt i Paris blev denne - 1755 - ansat som hofmester, senere overhofmester, hos kronprins Christian (VII), en stilling, som han trods sine gode kundskaber og sin anerkendte redelighed viste sig at være højst uskikket til, idet han ved urimelig hårdhed og plump, barsk optræden ligefrem indgød prinsen rædsel og yderligere forvirrede det sjæleligt syge barn. Han trådte 1763 ind i virkelig statstjeneste som geheimeråd i Konseillet og blev efterhånden 1. deputeret for finanserne, Direktør for Fonden ad usus publicos og kurator for Universitetet i Kiel. Sammen med Bernstorff og Thott deltog han i de forhandlinger med Rusland, som drejede sig om afståelsen af den hertugelige Del af Hertugdømmerne, og som afsluttedes med Traktaten af 1767, og blev belønnet herfor, idet han ved patent af 14. decbr s. å. optoges i dansk lensgrevelig stand. Han var fader til overkammerjunker, geheimekonferensraad og Blå Ridder, grev Cai Friedrich Reventlow til Altenhof (1753—1834), en mand med betydelige menneskelige Egenskaber, hvem A. P. Bernstorff overøste med embeder og tillidshverv, som bl. a. 1797—1802 var statsminister og chef for Tyske Kancelli og senere guvernør i Lauenburg, til kurator ved Universitetet i Kiel, gesandt ved det preussiske hof, geheimekonferensråd og Hvid Ridder, grev Friedrich (Fritz) R. til Emkendorf (1755-1828), der skildredes som ualmindelig elskværdig, kundskabsrig og talentfuld, til den ugifte generalmajor, kammerherre, grev Christian R. til Wittenberg (1759—1816) og til generalmajor, kammerherre, grev Henrik Reventlow til Wittenberg (1763—1848). Nævnte statsminister C. F. Reventlows ældste søn, geheimekonferensråd, grev Eugen Reventlow til Altenhof (1798—1885), blev 1828 gesandt i Berlin og beklædte denne post til 1846, idet han, som hørte til det slesvig-holstenske parti, begærede sin afsked efter udstedelsen af det åbne brev. Senere blev han preussisk undersåt og fik sæde i Herrehuset. Den grevelige linje af 1767 er nu udelukkende knyttet til Tyskland.
Den første kendte mand af slægten, Gotskalk Reventlow, som nævnes [[1223]] var [[vasal]] af grev [[Albrecht af Orlamünde]] og Holsten, og var stamfader til den holstenske linje. I 1272 skænkede 2 af hans sønner, Hartvig og Henrik Reventlow, som boede på [[Dransau]] i [[Østholsten]], jord ved [[Osterrade]] i Ditmarsken, hvor der tidligere havde været et familiekapel indviet til St. Peter, til de fattige og klosteret i Itzehoe. Jorden var efter familiens fraflytning Ditmarsken ikke længere så betydningsfuld.
 
En nevø til de to brødre, der også bar navnet Hartvig Reventlow, skulle ifølge flere overleveringer have myrdet grev [[Adolf 6.]] af Holsten-Schauenburg i [[1315]] som boede på bjergslottet Segeberg i det nuværende [[Bad Segeberg]]. Grev Adolf skulle havde skændet hans datter eller søster – om det var voldtægt, eller blot et gensidigt forhold, der ikke, som forventet, endte i ægteskab, står ikke helt klart. Under alle omstændigheder sneg Hartvig sig op på slottet, og myrdede grev Adolf i hans seng, og myrdede desuden uforvarende sin egen søn, som stod i grev Adolfs tjeneste som væbner. Hartvig Reventlow foretog på den baggrund en pilgrimsrejse, hvor han af [[Pave Johannes 22.]] fik [[syndsforladelse]] på det vilkår at han skænkede al sin rigdom til klosteret i Itzehoe.
De nulevende danske Reventlow'er samt en svensk gren nedstammer alle fra [[Christian 4]].s [[kansler]] Ditlev (1600-64). Hans søn, storkansleren [[Conrad Reventlow]] (1644-1708), blev dansk [[Greve (rang)|greve]] 1673 og oprettede i 1685 [[grevskabet Reventlow]] (Godset [[Sandberg]] ved [[Sønderborg]]) og fik i 1692 tillagt al sin mandlige descendens grevetitel.
 
Til linjen hørte Dr. [[Lyder Reventlow]] der tjente ved fremmede hoffer som [[læge]] og [[astrolog]] – han beskyldtes endda af nogle for at kunne den sorte kunst. Han fulgte i [[1515]] [[hertugen af Gottorp]] til kong [[Christian 2.]]s bryllup, og fremkom her med den spådom, at hertugen skulle blive konge i Danmark, hvilket også senere skete. Han dræbte i [[1535]] en mand i nærheden af [[Altona]], og var hofastrolog omkring 1535 hos kong [[Christian 3.]] Han rejste siden til kejser [[Karl 5.]]s hof hvor han skal have spået om udfaldet af [[den schmalkaldiske krig]] i 1547. Han skal i forbindelse med sin hjemrejse fra kejserens hof være blevet udplyndret og myrdet i nærheden af [[Ingolstadt]].
Conrad Reventlow til Futterkamp, Clausholm, Frisenvold, Løistrup og Kalø (1644—1708) blev 1665 kammerherre hos kongen, gjorde en tid tjeneste i det tyske Kancelli, udnævntes 1672 til landråd i Hertugdømmerne og spillede en fremtrædende rolle under forhandlingerne om erhvervelsen af grevskaberne Oldenburg og Delmenhorst. Under Den Skånske Krig udmærkede han sig som rytteroberst og deltog bl. a. i Slaget ved Lund 1676. Han udnævntes til overjægermester og geheimeråd 1680,, til patron for Københavns Universitet 1681 og blev samtidig medlem af Konseillet. Efter inddragelsen af den hertugelige del af Slesvig 1684 blev han amtmand over Gottorp Amt, men vedblev som første Minister at styre begge Kancellierne lige til Christian V’s Død. Fra 1692 var han patron for det ridderlige Akademi; dagen efter Frederik IV’s tronbestigelse udnævntes han endelig til storkansler. Han skildres som en hæderlig og retsindig personlighed, uden synderlig fremragende Evner, som flittig og arbejdsom. Han hædredes med Det Blå Bånd og blev ved patent af 3. juli 1673 optaget i grevestanden med flg. våben: skjoldet fir delt med slægtens grevekronede skjold som hjerteskjold, 1. felt 3 sølvspurve (2, 1) i blåt. 2. delt af sølv og rødt, 3. en kronet guldbevæbnet sort dobbeltørn i sølv, 4. en med tre røde roser belagt sølvskråbjælke i blåt; tre grevekronede Hjelme, den midterste med et guldrandet rundt blaat Skjold mellem et Sølv og et rødt vesselhorn, stukket gennem en krone, den heraldisk højre med to jernklædte arme, holdende den nævnte ørn, den venstre med seks, med den nævnte skråbjælke belagte påfjer mellem to røde vesselhorn. Skjoldholdere to vildmænd. Ved patent af 8. november 1692 blev alle hans mandlige efterkommere grever. Han erigerede 1681 grevskabet R. i Sundeved (Sandbjerg).
 
Dr. jur. [[Ditlev Reventlow (1484-1536)|Ditlev Reventlow]] (1484-1536), fungerede i en periode som hertug [[Frederik 1.|Frederik]]’s kansler, og blev i 1535 [[biskop]] i [[Lübeck]], hvor han gennemførte [[reformationen]] og dermed blev byens første [[luthersk]]e biskop.
[[Grevskabet Reventlow]] var et grevskab i hertugdømmet Slesvig, oprettet 3. oktober [[1685]] for storkansler Conrad Reventlow. Det bestod af godserne [[Sandbjerg]] og [[Ballegård]].
 
Den holstenske linje uddøde i [[1783]].
Conrad Reventlow var fader til [[Anna Sophie Reventlow]], der i 1712 blev viet til den danske kong [[Frederik 4.]] Dronning Anna Sofie blev efter kongens død forvist til [[Clausholm|Clausholm Slot]] ved [[Randers]].
 
===Den ældre mecklenburgske linje===
Dronning Anna Sofies halvbror, [[Christian Ditlev Reventlow (1671-1738)|Christian Ditlev Reventlow]], var fra 1707-1730 kong Frederik 4.'s førsteminister og deltog som general i [[Den Store Nordiske Krig]]. Han fik i 1722 af kongen tildelt [[baroniet Brahetrolleborg]] på Fyn. Christian Ditlev Reventlow oprettede i 1729 [[grevskabet Christianssæde]] på [[Lolland]].
Den mecklenburgske linje kendes tilbage fra 1236, hvor Ditlev Reventlow nævnes som ridder.
 
[[Henning Reventlow (1551-1624)|Henning Reventlow]] til [[Ziesendorf]] ([[1551]] - [[1624]]) kom i dansk tjeneste som [[kammerjunker]] hos [[Frederik 2.]], der benyttede ham i flere udenlandske sendelser, og bl. a. [[lensmand|forlenede]] ham med [[Silkeborg]].
Den eneste af hans sønner, som nåede den voksne alder, var grev Christian Ditlev Reventlow (1671—1738). Denne uddannedes både til officer og diplomat. Han kæmpede på fremmede valpladser, blev efter Freden i Traventhal 1700 sendt til Karl XII i lejren ved Rungsted for at bevæge svenskekongen til at forlade Sjælland, gjorde gentagne gange tjeneste i den kejserlige armé og blev senere af den danske konge betroet overkommandoen over den hær, med hvilken man ville prøve på at tage Skåne tilbage. Som overgeneral i felttoget vinteren 1709—10 vandt han anerkendelse trods det uheldige resultat. Han stod 1699—1730 som overjægermester i spidsen for statens skove, blev en meget energisk overpræsident i Altona, overkammerherre og elefantridder. Han erigerede 25. juli 1729 Grevskabet Christiansborg, hvis navn 1741 forandredes til Christianssæde, samt stamhusene [[Frisenvold]] og [[Krenkerup]] og blev 28. december 1722 forlenet med det til kronen hjemfaldne baroni Brahetrolleborg. Desuden ejede han Tølløse og godser i Hertugdømmerne. Hans ældre søn, geheimekonferensråd og Hvid Ridder, grev Conrad Ditlev Reventlow til Grevskabet Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg (1704 —50), blev præsident i Højesteret og stiftamtmand over Sjællands Stift. Han ægtede Vilhelmine Augusta, prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704—49). Den yngre søn,
assessor i Højesteret, geheimekonferensråd og Blå Ridder, grev Christian Ditlev Reventlow til grevskaberne Christianssæde og Reventlow og Baroniet Brahetrolleborg (1710—75), blev fader til statsminister, grev [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]] og til kammerherre, grev [[Johan Ludvig Reventlow]] til Brahetrolleborg (1751 — 1801). Sidstnævnte var i et par år i statstjeneste, bl. a. som deputeret i Rentekamret, men trak sig 1788 tilbage til privatlivet for helt at hellige sig styrelsen af Baroniet Brahetrolleborg, som han havde tiltrådt efter faderens død. Opfyldt af levende og uegennyttig interesse for sine bønders vel lod han da straks træhesten nedrive og dannede et råd paa otte bønder, med hvem han forhandlede om alle godsets anliggender. Han ophævede hoveriet og gjorde alle sine 88 gårdmænd til frie arvefæstere, men er særlig mindet takket være sine reformer af skolevæsenet. På baroniet lod han opføre tre nye skoler og indrettede 1794 et seminarium dér. Hans eneste voksne søn, kammerherre, grev Ditlev Christian Ernst Reventlow (1782 - 1854) der arvede Brahetrolleborg, var barnløs. Broderen, statsminister, Grev C. D. F. Reventlow, har derimod efterladt en talrig dfterslægt. Her skal først nævnes dennes ældste søn, kammerherre, grev Christian Ditlev Reventlow til Reventlow og Christianssæde (1775 - 1851), der som human og reformvenlig godsejer trådte i faderens fodspor, og som, i egenskab af stænderdeputeret tog ordet for fuldstændig ophævelse af hoveriet, ligesom han slog til lyd for højnelsen af husmændenes kår. Sidstnævntes sønnesøn, kammerherre, hofjægermester, grev Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow (f. 1864), som lod begge grevskaber og baroniet afløse, har indlagt sig fortjeneste af hesteavl og hundeopdræt og med rund hånd støttet historievidenskab, ligesom han er meget kunstinteresseret. Han er fætter til grev Ferdinand Julius Einar Gottlieb Reventlow til Vindeholme (f. 1855), gesandt i Washington 1893, i Rom og Madrid 1895 og i Paris og Madrid 1902—13, og til grev Eduard Vilhelm Christian Ferdinand Ludvig Reventlow i(1861—1923), som var direktør i Østifternes Kreditforening. Disse sidstes ældre broder, hofjægermester, grev Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow til Aggerupgaard og Fideikommisgodset Coppel og Varste-Polle i Hannover (1845—1922), blev fader til grev Eduard Vilhelm Sophus Christian Reventlow (f. 1883), der udnævntes til direktør i udenrigsministeriet 1923 (konst. 1922).
 
Hans søn, [[Ditlev Reventlow]], til [[Futterkamp]] ([[1600]]-[[1664]]), blev [[1632]] [[geheimeråd]] og [[Tyske Kancelli|tysk kansler]], og i [[1642]] [[amtmand]] i [[Haderslev]], fra hvilken post han blev afsat [[1648]], idet han, der ikke var indfødt, havde vakt misfornøjelse hos det slesvig-holstenske ridderskab.
Statsminister, grev C. D. F. R. var endvidere fader til oberstløjtnant, kammerherre, grev Ludvig Ditlev Reventlow (1780—1857), hvis efterkommere lever i Tyskland, til grev Einar Carl Ditlev Reventlow til Pugerup, Trulstorp m. fl. svenske godser (1788—1867), der 1861 introduceredes på det svenske Ridderhus, og hvis efterslægt tilhører Sverige, og endelig til geheimekonferensråd, grev Frederik Ditlev Reventlow (1792—1851). Den sidstnævnte blev 1841 dansk gesandt i London, hvor han
under forhandlingerne i anledning af det slesvig-holstenske oprør 1848 arbejdede med varm og fuld overbevisning om Danmarks ret. Hans eneste søn havde kun døtre.
 
Blandt hans sønner skal nævnes amtmand i [[Flensborg]], [[geheimeråd]] og [[hvid ridder]] [[Henning Reventlow (1640-1705)|Henning Reventlow]] ([[1640]]–[[1705]]), hvis efterkommere blev adlet i [[1767]], og [[storkansler]] [[Conrad Reventlow]] ([[1644]]–[[1708]]), der blev adlet i [[1673]].
=== Revenfeld ===
Storkansler, grev Conrad Reventlow havde med Anne Cathrine Hagensen tre naturlige børn, Ditlev (1684-1746), Conrad og Conradine, der ved patent af [[7. september]] [[1695]] blev ophøjede i adelstanden med navnet ''Revenfeld''. Datteren ægtede gehejmearkivar [[Frederik Rostgaard]] til [[Krogerup]]. Den førstnævnte af sønnerne blev generalløjtnant og hvid ridder og døde som kommandant i [[Rendsborg]]. Hans ældste søn, landråd, kammerherre Christian Ditlev Revenfeld til Nienhof (1725-1794), var fader til generalmajor, kammerherre [[Conrad Ludvig Revenfeld]] (1757-1844). Forstkandidat Conrad Ludvig Revenfeld (død 1867) var vistnok denne slægts sidste mand.
 
===Den danske adelige linje af 1673===
=== Hardenberg-Reventlow ===
De nulevende danske Reventlow'er samt en tysk gren nedstammer alle fra storkansler Conrad Reventlow, som i 1673 blev dansk [[greve]], i [1685] oprettede i [[grevskabet Reventlow]] af godset [[Sandbjerg Gods|Sandbjerg]] ved [[Sønderborg]] og i [[1692]] fik tillagt al sin mandlige descendens [[grevetitel]].
Hardenberg-Reventlow er en separat linje også knyttet til slægten [[Hardenberg (adelsslægt)|Hardenberg]]. 13. december 1815 blev [[Grevskabet Hardenberg-Reventlow]] oprettet.
 
Conrad Reventlow ejede desuden bl.a. Futterkamp, [[Clausholm]], [[Frisenvold]], [[Løistrup]] og [[Kalø]]. Han gjorde både militær og politisk karriere, og var fader til [[Anna Sophie Reventlow]], der i [[1712]] blev viet til [[Frederik 4.]] Dronning Anna Sophie blev efter kongens død forvist til sit barndomshjem Clausholm ved [[Randers]].
=== Reventlow-Criminil ===
 
Linjen ''Reventlow-Criminil'', med dansk adelspatent 1815, hører til mandsstammen af marquis Le Merchier de Criminil. Under [[Den franske Revolution]] udvandrede en oberst de Criminil til Hamburg (død 1829); i sit ægteskab med en grevinde Schimmelmann fik han to sønner, der senere adopteredes af grev Friederich von Reventlow (gift med hans hustrus faster), og som 1815 optoges i den danske adel som grever af Reventlow-Criminil.
Dronning Anna Sophies halvbror, [[Christian Ditlev Reventlow]], var fra [[1707]]-[[1730]] kong Frederik 4.'s [[førsteminister]] og deltog som [[general]] i [[Den Store Nordiske Krig]]. Han fik i [[1722]] af kongen tildelt [[baroniet Brahetrolleborg]] på [[Fyn]], og oprettede [[grevskabet Christianssæde]] på [[Lolland]], samt [[stamhus]]ene [[Stamhuset Frisenvold|Frisenvold]] og [[Stamhuset Krenkerup|Krenkerup]]. Christian Ditlev Reventlow giftede sig med [[Jørgen Rantzau]]s kun 17-årige enke Benedicte Margrethe Brockdorff der havde en betydelig formue, og et talent for at forøge den yderligere. Ægteparret efterlod ved deres død store rigdomme i gods og rede midler, som i alt udgjorde en værdi af 744.000 [[Rdl]]. Dertil kom grevskabet Reventlow, et palæ i København, samt baroniet Brahetrolleborg, som gik direkte videre til den ældste søn, [[geheimekonferensråd]] og hvid ridder, [[Conrad Ditlev Reventlow]] (1704-50), præsident i [[Højesteret]] og [[stiftamtmand]] over Sjællands Stift. Han giftede sig med Vilhelmine Augusta, prinsesse af [[Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön]] (1704-49), og fik sønnen Christian Ditlev Reventlow. Sønnen døde imidlertid tidligt, og efterlod sig kun en enkelt datter, Juliane Frederikke Christiane Reventlow, der omtaltes som nordens rigeste arving. Hun giftede sig som 15-årig med [[Carl August von Hardenberg]] og fik en søn, men ægteskabet endte senere i skilsmisse, da hun i 1787 havde en affære med [[Prinsen af Wales]], den senere [[George 4. af Storbritannien|George 4.]] Sønnen Christian Heinrich Hardenberg-Reventlow blev dansk greve 1814.
 
Grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg fulgte dog ikke ind ægteskabet med Hardenberg, men overgik i stedet til Juliane Frederikke Christiane Reventlows farfars yngre bror, [[Christian Ditlev Reventlow (1710-1775)|Christian Ditlev Reventlow]] (1710-1775), som var assessor i Højesteret, geheimekonferensråd og [[blå ridder]], og som allerede besad grevskabet Christianssæde. Han blev fader til de 2 måske mest kendte Reventlower: statsminister [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]], der særligt huskes for landboreformerne og [kammerherre] [[Johan Ludvig Reventlow]]. Sidstnævnte var i et par år i statstjeneste, bl. a. som deputeret i [[Rentekammeret]], men trak sig [[1788]] tilbage til privatlivet for helt at hellige sig styrelsen af Brahetrolleborg, som han havde tiltrådt efter faderens død. Han havde en levende interesse for at forbedre sine bønders vilkår og dannede et råd på otte bønder, med hvem han forhandlede om alle godsets anliggender. Han ophævede [[hoveri]]et på sit gods, og arbejdede for reformer af skolevæsenet. Hans eneste voksne søn, kammerherre, Ditlev Christian Ernst Reventlow (1782 - 1854) der arvede Brahetrolleborg, var barnløs. Broderen, Christian Ditlev Frederik Reventlow, har derimod efterladt en talrig efterslægt.
 
Her skal først nævnes dennes ældste søn, kammerherre, [[Christian Ditlev Reventlow (1775-1851)|Christian Ditlev Reventlow]] til grevskaberne Reventlow og Christianssæde (1775-1851), der som reformvenlig godsejer trådte i sin fars fodspor, og som, i egenskab af [[Stænderforsamling|stænderdeputeret]] tog ordet for fuldstændig ophævelse af hoveriet, ligesom han slog til lyd for højnelsen af [[Husmand|husmændenes]] kår.
 
Sidstnævntes sønnesøn, kammerherre, hofjægermester, Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow (1864-1929), måtte lade begge grevskaber og baroniet overgå til fri ejendom som følge af [[lensafløsningen]]. Alle ejendommene under grevskaberne Reventlow og Christianssæde blev efterfølgende gradvist solgt fra, mens Brahetrolleborg, som siden sidste halvdel af 19. århundrede havde været familiens primære opholdssted, søgtes videreført. Christian Einar Reventlow døde få år efter lensafløsningen og efterlod sig ingen mandlige efterkommere.
 
En fætter til Christian Einar Reventlow, var hofjægermester, Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow til [[Agerupgård]] og [[Fideikommis]]godserne Coppel og Varste-Polle i [[Hannover]] (1845-1922). Han blev fader til [[Eduard Reventlow]] (1883-1963), der var [[gesandt]] i [[London]] under [[2. verdenskrig]], og som i [[1941]] brød endeligt med den danske regering, som følge af Danmarks undertegning af [[antikominternpagten]].
 
Statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow var endvidere far til geheimekonferensråd, [[Frederik Ditlev Reventlow]] (1792-1851), som i 1841 blev dansk gesandt i London, hvor han under forhandlingerne i anledning af det slesvig-holstenske oprør 1848 arbejdede med varm og fuld overbevisning om Danmarks ret.
 
Også i [[Tyskland]] har Christian Ditlev Frederik Reventlow efterkommere. En sønnesøn [[Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow]] var [[amtmand]] i [[Husum]], og blev far til [[Fanny zu Reventlow]], som var en tysk forfatterinde, maler og oversætter. Hun blev kendt som ''Bohème-Grevinden af [[Schwabingen]]'', og vakte opsigt i samtiden med sit syn på kvinders stilling i samfundet. Hun gik bl.a. ikke ind for ægteskabet, men advokerede i stedet for fri kærlighed og en fri sexualmoral. Hendes broder [[Ernst zu Reventlow]] var tysk officer, forfatter, journalist og [[nationalsocialist]]. Han var medlem af den tyske [[Reichstag|rigsdag]], men uden central politisk indflydelse, da [[Hitler]] ignorerede ham fuldstændig. Hans eneste søn døde på østfronten i sovjetisk krigsfangelejr.
 
===Den danske adelige linje af 1767===
Overkammerherre og [[blå ridder]], [[Ditlev Reventlow (1712-1783)|Ditlev Reventlow]] til [[Altenhof]] (1712-83) var overpræsident i Altona og [[gesandt]] i [[Paris]]. Han blev i [[1755]] ansat som [[hofmester]], senere overhofmester hos [[Christian 7.|kronprins Christian]]. Han var, trods sine gode kundskaber og sin anerkendte redelighed uegnet til denne stilling, idet han ved urimelig hårdhed og barsk optræden ligefrem indgød prinsen rædsel og yderligere forvirrede det sindslidende barn. Han trådte [[1763]] ind i statstjeneste som geheimeråd i Konseillet og blev efterhånden 1. deputeret for finanserne, direktør for [[Fonden ad usus publicos]] og [[kurator]] for [[Christian-Albrechts-Universität|Universitetet i Kiel]]. Sammen med [[Bernstorff]] og [[Thott]] deltog han i de forhandlinger med [[Rusland]], som drejede sig om afståelsen af den hertugelige del af hertugdømmerne, og som afsluttedes med traktaten af 1767, og blev belønnet herfor, idet han ved patent af 14. december samme år optoges i dansk lensgrevelig stand.
 
Han var fader til overkammerjunker, geheimekonferensråd og blå ridder, [[Cai Friedrich Reventlow]] til Altenhof ([[1753]]-1[[834]]), en mand med betydelige menneskelige egenskaber, hvem [[Andreas Peter Bernstorff]] overøste med embeder og tillidshverv, som bl. a. [[1797]]-[[1802]] var statsminister og chef for [[Tyske Kancelli|tyske kancelli]] og senere [[guvernør]] i [[Sachsen-Lauenburg|Lauenburg]].
 
Andre sønner var kurator ved Universitetet i Kiel, gesandt ved det [[Preussen|preussiske]] hof, geheimekonferensråd og hvid ridder, [[Friedrich Karl Reventlow]] til [[Emkendorf]] (1755-1828), der skildredes som ualmindelig elskværdig, kundskabsrig og talentfuld, den ugifte generalmajor, kammerherre, Christian Reventlow til Wittenberg (1759-1816) og endelig generalmajor, kammerherre, Henrik Reventlow til Wittenberg (1763-1848).
 
Nævnte statsminister Cai Friedrich Reventlows ældste søn, geheimekonferensråd, [[Eugen Reventlow]] til Altenhof ([[1798]]-[[1885]]), blev [[1828]] gesandt i [[Berlin]] og beklædte denne post til [[1846]], idet han, som hørte til det slesvig-holstenske parti, begærede sin afsked efter udstedelsen af det såkaldte [[åbne brev]]. Senere blev han preussisk undersåt og fik sæde i Herrehuset.
 
En yngre søn, [[Theodor Reventlow]] til [[Jersbeck]], sad i den rådgivende slesvigske og holstenske [[stænderforsamling]]. Efter de første kampe i den [[1. slesvigske krig]] trådte han, som et kompromis mellem Danmark og Preussen, i spidsen for den såkaldte [[fællesregering]]. Danmark så dog denne fællesregering som udpræget tysk-venlig, og krigen blussede igen op, hvorefter Theodor Reventlow siden blev preussisk undersåt.
 
En fætter, [[Friedrich Reventlow]], arbejdede med stor iver for hertugdømmernes løsrivelse fra Danmark, og tilslutning til det tyske forbund. Han anså ikke den nye demokratiske regering for at være lovlig i hertugdømmerne. Han blev efter fællesregeringens sammenbrud indsat af det tyske forbund som medlem af statholderskabet og den provisoriske regering af hertugdømmerne indtil 1851, hvor Danmark vandt krigen. Herefter måtte han forlade hertugdømmerne, blev preussisk undersåt og medlem af Herrehuset.
 
Den grevelige linje af 1767 er nu udelukkende knyttet til [[Tyskland]].
 
===Den yngre mecklenburgske linje af Gallentin===
Gotskalk Reventlow til [[Gallentin]] ved [[Schwerin]] nævnes [[1393]], og er den ældste mand af den yngre mecklenburgske linje. Linjen uddøde i mandslinjen i [[1773]].
 
===Den fynske linje===
Den fynske linje, som formentlig er en gren af den holstenske linje, var navnlig knyttet til [[Søbo (Jordløse Sogn)|Søbo]]. Linjens ældste kendte stamfader er Henrik Jensen Reventlow som nævnes [[1358]].
 
Til den fynske linje hørte [[Henrik Tagesen Reventlow]] til [[Bjørnholm]] i [[Jylland]], som 1441 var anfører i [[det nørrejyske bondeoprør]], hvorfor han blev [[Halshugning|halshugget]] og [[Hjul og stejle|stejlet]] i [[Aalborg]]. Linjen uddøde med Knud Reventlow, der druknede 1566 ved [[Gotland]] som chef for ''Papegøjen''.
 
===Andre reventlowske linjer===
====Revenfeld====
Storkansler Conrad Reventlow havde med Anne Cathrine Hagensen tre naturlige børn, Ditlev (1684-1746), Conrad og Conradine, der ved patent af 7. september 1695 blev ophøjede i adelstanden med navnet ''Revenfeld''. Datteren ægtede gehejmearkivar Frederik Rostgaard til [[Krogerup]]. Den første af sønnerne blev generalløjtnant og hvid ridder og døde som kommandant i Rendsborg. Hans ældste søn, landråd, kammerherre Christian Ditlev Revenfeld til Nienhof (1725-1794), var fader til generalmajor, kammerherre Conrad Ludvig Revenfeld (1757-1844). Forstkandidat Conrad Ludvig Revenfeld (død 1867) var vistnok denne slægts sidste mand.
 
====Hardenberg-Reventlow====
Hardenberg-Reventlow er en separat linje også knyttet til slægten [[Hardenberg (adelsslægt)|Hardenberg]]. 13. december 1815 blev [[Grevskabet Hardenberg-Reventlow]] oprettet.
 
====Reventlow-Criminil====
Linjen Reventlow-Criminil, med dansk adelspatent [[1815]], hører til mandsstammen af marquis Le Merchier de Criminil. Under [[den franske revolution]] udvandrede en oberst de Criminil til [[Hamburg]] (død [[1829]]); i sit ægteskab med en grevinde Schimmelmann fik han to sønner, der senere adopteredes af Friederich von Reventlow (gift med hans hustrus faster), og som 1815 optoges i den danske adel som grever af Reventlow-Criminil.
 
====Ikke-adelige Reventlow'er====
Mens alle de oprindelige men ikke adlede linjer af slægten Reventlow alle er uddøde, lever der i Danmark en del ikke-adelige, som bærer navnet Reventlow. De er for størstedelens vedkommende efterkommere af kommandør [[Conrad Georg Reventlow]] (1749-1815) til grevskabet Reventlow, som var en bror til Christian Ditlev Frederik Reventlow og Johan Ludvig Reventlow. Han fik 3 børn med sin "[[konkubine|concubine]]", men han havde ikke held til at få sin øvrige slægt til at anerkende disse. Blandt efterkommerne af disse børn findes bl.a. tidligere direktør i Zoo, [[Axel Reventlow]] (1894-1954), og forfatteren [[Peter Christian Reventlow]].
 
Af andre ikke-adelige Reventlow'er, som dog har nærmere tilknytning til slægten, findes grenen Reventlow-Mourier, som blandt andet ejer Brahetrolleborg, samt grenen Reventlow-Grinling der ejer Krenkerup og andre tilhørende godser.
 
== Standsforfremmelser ==
* Den yngre linje med storkansler [[Conrad Reventlow]] (1644-1708), dansk greve [[3. juli]] [[1673]], dansk [[lensgreve]] [[3. oktober]] [[1685]] og tysk [[rigsgreve]] [[23. juli]] [[1706]]
* Den ældre linje med [[Ditlev Reventlow (1712-1783)|Ditlev Reventlow]] (1712-1783) blev danske lensgrever [[14. december]] [[1767]]
 
==Våbenskjold==
Slægten Reventlows våbenmærke, der tidligst forekommer i Nikolaus og Iven Reventlows segl ([[1320]]) viser et skrådelt skjold med et rødt tre- eller firetindet snit (tindesnit); Hjelmtegnet er almindeligvis en vifteformet opslået påfuglehale. Det ældste segl, der lader både hjelmtegn og skjoldemærke se, er Johan Walstorps fra [[1336]], hvor hjelmtegnet fremtræder som 9 fjer stillet i et hjul.
 
I det 15.-16. århundrede forvanskes påfuglehalen til en rose, et møllehjul, et skjold eller et spejl, livagigt anbragt på en skrådelt søjle af rødt og sølv. Afvigelserne i hjelmtegnet gav anledning til, at medlemmer af de forskellige linjer af slægten med mellemrum var uenige om deres fælles ophav.
 
Den fynske linje på Søbo, førte Reventlowernes murtinde i våbnet, men et helt andet hjelmtegn (to tidselstilke besatte med blomster).
 
Det grevelige våben af 1673 er ikke beskrevet, men kun afbildet i erektionspatentet, og fremtræder således: Skjoldet firdelt med grevekroner hjerteskjold, tværdelt ved et vandret tindesnit af sølv og rødt (slægtsmærket); i 1. felt: 3 sølv spurve i blåt (Sperling); 2. felt delt af sølv og rødt: i 3. felt en kronet, guldbevæbnet, sort dobbeltørn i sølv; i 4. felt en skråbjælke af sølv på blåt, belagt med 3 røde roser. På skjoldet 3 grevekronede hjelme:
 
I: et guldrandet rundt skjold mellem et sølv og rødt vesselhorn stukne gennem en krone;
II: to jernklædte arme holdende dobbeltørnen;
III: 6 påfuglefjer belagt med med skråbjælken, bag 2 røde vesselhorn;
Skjoldholdere: 2 vildmænd med løftede køller i indadvendt hånd;
Under skjoldet rager 2 jernklædte arme frem, som bærer to sværd der krydser hinanden.
Anna Sophie Reventlow fik i juli 1712 patent som hertuginde af Slesvig med følgende våben. Skjoldet delt af guld og rødt; i 1. felt to over hinanden gående blå løver (Slesvig); i 2. felt en rytter på en sølv-hest, iklædt guldharnisk og svingende et sværd (Ditmarsken); på skjoldet en fyrstekrone. Skjoldholdere: 2 vildmænd med nedadvendte køller i udadvendt arm.
 
Lensbrev af 21 Jan. 1713, hvorved Vallø oprettes til et Grevskab for Frue Anna Sophia, Fyrstinde af Slesvig, født Grevinde af Reventlow. Våben: Skjoldet tværdelt som ovenfor, i 1. felt Slesvigs, i 2. Ditmarskens, i skjoldfoden slægtsvåbenet. Skjoldholdere som ovenfor.
Det grevelige våben af 1767: Skjoldet firdelt med grevekronet hjerteskjold, hvori slægtsvåbenet; 1. og 4. felt tværdelt af sølv og rødt, hvori et kronet sort vildsvinehoved (Buchwald); 2. og 3. felt delt af blåt, hvori henholdsvis en nedad- og en opadvendt Vinge, fast på delingen, og sølv, hvori 2 røde bjælker (Ahlefeldt-Rumohr); 3 grevekronede hjelme med 11 traller (11. 1, III); 1: en af et rødt bånd omvundet sølv søjle, besat med en firbladet rød rose; 2: Vildsvinehovedet; 3: en på en rød pude med guldfrynser siddende sølv hund med guldhalsbånd (Ahlefeldt). Skjoldholdere: 2 vildmænd. Fra skjoldet nedhænger en purpurkappe, ikke det sædvanlige våbentelt.
 
== Personer af slægten ==
*** '''[[Conrad Reventlow]]''' (1644–1708), dansk lensgreve, storkansler
**** [[Christian Ditlev Reventlow (1671-1738)|Christian Ditlev Reventlow]] (1671–1738), lensgreve til [[Grevskabet Christianssæde]] og [[Baroniet Brahetrolleborg]], overpræsident i [[Altona]]
***** [[Conrad Ditlev Reventlow]] (1704-1750), lensgreve, præsident i Højesteret, stiftamtmand oo Vilhelmine Augusta, prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn (1704—17491704-1749)
***** [[Christian Ditlev Reventlow (1715-1775)|Christian Ditlev Reventlow]] (1715-1775), lensgreve, elefantridder og gehejmekonferensråd
****** [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]] (1748–1827), lensgreve til [[Grevskabet Christianssæde]], dansk statsminister og reformator, elefantridder
=== Linjen Reventlow-Criminil ===
* [[Friedrich Reventlow]] (1754–1828) til [[Emkendorf]], greve, leder af [[Tyske Kancelli]], kurator for [[Christian-Albrechts-Universität]] i [[Kiel]] oo [[Friederike Juliane von Reventlow]] (1762–1816), grevinde, midtpunkt for [[Emkendorfkredsen]]
** Joseph Reventlow-Criminil (1797—18501797-1850) til Emkendorf, greve, amtmand i [[Rendsborg]]
*** Carl Adelberg Felix Reventlow-Criminil (1821-1908) til Emkendorf, dansk gesandt i [[London]]
**** Adolf Cecil Reventlow-Criminil (1861-) til Emkendorf
* [[Reventlow-Museet Pederstrup]]
* [[Brahetrolleborg]]
* [[HardenbergKrenkerup]]
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
* [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Reventlow/Gallentin.htm Stamtavle over linjen Gallentin]
* [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Reventlow/Haugwitz.htm Stamtavle over Haugwitz-Hardenberg-Reventlow]
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
[[Kategori:Historisk betydningsfulde slægter]]
[[en:Reventlow]]
[[pl:Reventlow]]
 
{{salmonsens}}
138

redigeringer