Reventlow: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
m smårettelser
Linje 1:
[[Fil:Reventlow-Wappen.png|thumb|200px|Slægten Reventlows våbenskjold]]
'''Slægten Reventlow''' er en gammel tysk og dansk adelsslægt. Slægten har været kendt i [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]] fra [[1223]], hvor de var fogeder. Den var desuden kendt i [[Mecklenburg]] fra [[1236]] og i Danmark fra [[1333]].
 
==Navnets oprindelse==
Slægten Reventlows har formentlig taget navn efter sit ældste bosæde, som man mener lå nær ved [[Windbergen]] i [[Ditmarsken]], hvor der også skal have ligget et [[kapel]] der var kendt som [[Pilgrimsfærd|valfartssted]]. Navnet på denne nu ukendte lokalitet er sandsynligvis en afledning af 'Reve', en flod eller flodmunding (andre sammensætninger er Revenow ved Camin og Revensdorf i Slesvig), og 'Lue', 'Lo', en skov eller en lund, der kendes fra stedsbetegnelser som Oldesloe og Alvensloe og slægtsnavnet: Loe, van der Lo. Altså en lund ved en flod. Navnet staves også undertiden ''Revetlo, Reventlo, Reventlau, Reventlou, Reventlow, Refendtlof og Reffentloff'').
 
===Sagnet om Röwerlöwe===
Linje 15:
Livet i slægtens oprindelige, trange og overbefolkede hjemstavn afstedkom familiefejder. I et forlig fra 1323 mellem [[grev Gerhard]] af Holsten og Ditmarskerne hedder det, at alle stridigheder skal bilægges undtagen dog 'det gamle drab' (antiquum homicidium), som havde fundet sted mellem slægten Reventlow på den ene side, og slægterne Wolderiksman og Meyman på den anden side. Dog skulle det være forbudt for begge parter at forulempe hinanden med rov, tilfangetagelse og brandstiftelse. Det pågældende drab må havde fundet sted langt tilbage i tiden, men hævntørsten var endnu så sent levende.
 
Slægten havde fra gammel tid besiddelser i Ditmarskens fede marskegne langs Elben, Stör og deres bifloder og åer, primært i egne, hvor der fandtes gammelsachsisk bebyggelse. Meget taler for, at slægtens senere udvandring og bosættelse i de frugtbare egne af [[Østholsten]] ([[Wagrien]]) startede i forbindelse med [[Henrik Løve]]s erobring af Ditmarsken og Reventlowernes nye tjenesteforhold til grev [[Adolf 2.]] af Schauenburg og Holsten]], hvem de havde fulgt på hans togter mod [[vender]]ne og det [[Obotritter|obotritiske]] [[Mecklenburg]].
 
===Den holstenske linje===
Den første kendte mand af slægten, Gotskalk Reventlow, som nævnes [[1223]] var [[vasal]] af grev [[Albrecht 2. af Orlamünde]] og Holsten, og var stamfader til den holstenske linje. I [[1272]] skænkede 2 af hans sønner, Hartvig og Henrik Reventlow, som boede på [[Dransau]] i [[Østholsten]], jord ved [[Osterrade]] i Ditmarsken, hvor der tidligere havde været et familiekapel indviet til St. Peter, til de fattige og klosteret i Itzehoe. Jorden var efter familiens fraflytning Ditmarsken ikke længere så betydningsfuld.
 
En nevø til de to brødre, der også bar navnet Hartvig Reventlow, skulle ifølge flere overleveringer have myrdet grev [[Adolf 6.]] af Holsten-Schauenburg]] i [[1315]] som boede på bjergslottet Segeberg i det nuværende [[Bad Segeberg]]. Grev Adolf skulle havde skændet hans datter eller søster – om det var voldtægt, eller blot et gensidigt forhold, der ikke, som forventet, endte i ægteskab, står ikke helt klart. Under alle omstændigheder sneg Hartvig sig op på slottet, og myrdede grev Adolf i hans seng, og myrdede desuden uforvarende sin egen søn, som stod i grev Adolfs tjeneste som væbner. Hartvig Reventlow foretog på den baggrund en pilgrimsrejse, hvor han af [[Pave Johannes 22.]] fik [[syndsforladelse]] på det vilkår at han skænkede al sin rigdom til klosteret i Itzehoe.
 
Til linjen hørte Dr. [[Lyder Reventlow]] der tjente ved fremmede hoffer som [[læge]] og [[astrolog]] – han beskyldtes endda af nogle for at kunne den sorte kunst. Han fulgte i [[1515]] [[Frederik 1.|hertugen af Gottorp]] til kong [[Christian 2.]]s bryllup, og fremkom her med den spådom, at hertugen skulle blive konge i Danmark, hvilket også senere skete. Han dræbte i [[1535]] en mand i nærheden af [[Altona]], og var hofastrolog omkring 1535 hos kong [[Christian 3.]] Han rejste siden til kejser [[Karl 5.]]s hof hvor han skal have spået om udfaldet af [[den schmalkaldiske krig]] i 1547. Han skal i forbindelse med sin hjemrejse fra kejserens hof være blevet udplyndret og myrdet i nærheden af [[Ingolstadt]].
 
Dr. jur. [[Ditlev Reventlow (1484-1536)|Ditlev Reventlow]] ([[1484]]-[[1536]]), fungerede i en periode som hertug [[Frederik 1.|Frederik]]’s kansler, og blev i 1535 [[biskop]] i [[Lübeck]], hvor han gennemførte [[reformationen]] og dermed blev byens første [[luthersk]]e biskop.
 
Den holstenske linje uddøde i [[1783]].
 
===Den ældre mecklenburgske linje===
Den mecklenburgske linje kendes tilbage fra [[1236]], hvor Ditlev Reventlow nævnes som ridder.
 
En efterkommer, [[Henning Reventlow (1551-1624)|Henning Reventlow]] til [[Ziesendorf]] ([[1551]] - [[1624]]), kom i dansk tjeneste som [[kammerjunker]] hos [[Frederik 2.]], der benyttede ham i flere udenlandske sendelser, og bl. a. [[lensmand|forlenede]] ham med [[Silkeborg]].
 
Hans søn, [[Ditlev Reventlow]], til [[Futterkamp]] ([[1600]]-[[1664]]), blev [[1632]] [[geheimeråd]] og [[Tyske Kancelli|tysk kansler]], og i [[1642]] [[amtmand]] i [[Haderslev]], fra hvilken post han blev afsat [[1648]], idet han, der ikke var indfødt, havde vakt misfornøjelse hos det slesvig-holstenske ridderskab.
Linje 37:
Blandt hans sønner skal nævnes amtmand i [[Flensborg]], [[geheimeråd]] og [[hvid ridder]] [[Henning Reventlow (1640-1705)|Henning Reventlow]] ([[1640]]–[[1705]]), hvis efterkommere blev adlet i [[1767]], og [[storkansler]] [[Conrad Reventlow]] ([[1644]]–[[1708]]), der blev adlet i [[1673]].
 
====Den danske adelige linje af 1673====
De nulevende danske Reventlow'er samt en tysk gren nedstammer alle fra storkansler Conrad Reventlow, som i 1673 blev dansk [[greve]], i [[1685]] oprettede i [[grevskabet Reventlow]] af godset [[Sandbjerg Gods|Sandbjerg]] ved [[Sønderborg]] og i [[1692]] fik tillagt al sin mandlige descendens [[grevetitel]].
 
Conrad Reventlow ejede desuden bl.a. Futterkamp, [[Clausholm]], [[Frisenvold]], [[LøistrupLøjstrup]] og [[Kalø]]. Han gjorde både militær og politisk karriere, og var fader til [[Anna Sophie Reventlow]], der i [[1712]] blev viet til [[Frederik 4.]] Dronning Anna Sophie blev efter kongens død forvist til sit barndomshjem Clausholm ved [[Randers]].
 
Dronning Anna Sophies halvbror, [[Christian Ditlev Reventlow]], var fra [[1707]](1671-[[1730]]1738)|Christian kongDitlev Frederik 4.'s [[førsteministerReventlow]] og deltog som [[general]] i [[Den Store Nordiske Krig]]. Han fik i [[1722]] af kongen tildelt [[baroniet Brahetrolleborg]] på [[Fyn]], og oprettede [[grevskabet Christianssæde]] på [[Lolland]], samt [[stamhus]]ene [[Stamhuset Frisenvold|Frisenvold]] og [[Stamhuset Krenkerup|Krenkerup]]. Christian Ditlev Reventlow giftede sig med [[Jørgen Rantzau]]s kun 17-årige enke Benedicte Margrethe Brockdorff der havde en betydelig formue, og et talent for at forøge den yderligere. Ægteparret efterlod ved deres død store rigdomme i gods og rede midler, som i alt udgjorde en værdi af 744.000 [[Rdl]]. Dertil kom grevskabet Reventlow, et palæ i København, samt baroniet Brahetrolleborg, som gik direkte videre til den ældste søn, [[geheimekonferensråd]] og hvid ridder, [[Conrad Ditlev Reventlow]] (1704-50), præsident i [[Højesteret]] og [[stiftamtmand]] over Sjællands Stift. Han giftede sig med Vilhelmine Augusta, prinsesse af [[Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön]] (1704-49), og fik sønnen Christian Ditlev Reventlow. Sønnen døde imidlertid tidligt, og efterlod sig kun en enkelt datter, Juliane Frederikke Christiane Reventlow, der omtaltes som nordens rigeste arving. Hun giftede sig som 15-årig med [[Carl August von Hardenberg]] og fik en søn, men ægteskabet endte senere i skilsmisse, da hun i 1787 havde en affære med [[Prinsen af Wales]], den senere [[George 4. af Storbritannien|George 4.]] Sønnen Christian Heinrich Hardenberg-Reventlow blev dansk greve 1814.
 
Grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg fulgte dog ikke ind ægteskabet med Hardenberg, men overgik i stedet til Juliane Frederikke Christiane Reventlows farfars yngre bror, [[Christian Ditlev Reventlow (1710-1775)|Christian Ditlev Reventlow]] (1710-1775), som var assessor i Højesteret, geheimekonferensråd og [[blå ridder]], og som allerede besad grevskabet Christianssæde. Han blev fader til de 2 måske mest kendte Reventlower: statsminister[[Statsminister]] [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]], der særligt huskes for [[landboreformerne]], [[stavnsbåndet]]s ophævelse, [[fredskovsforordningen]] samt sin generelle politiske indflydelse i Danmark fra 1780'erne frem til [[statsbankerotten]] − og [[kammerherre]] [[Johan Ludvig Reventlow]]. Sidstnævnte var i et par år i statstjeneste, bl. a. som deputeret i [[Rentekammeret]], men trak sig [[1788]] tilbage til privatlivet for helt at hellige sig styrelsen af Brahetrolleborg, som han havde tiltrådt efter faderens død. Han havde, ligesom sin bror, en levende interesse for at forbedre sine bønders vilkår og dannede et råd på otte bønder, med hvem han forhandlede om alle godsets anliggender. Han ophævede [[hoveri]]et på sit gods, og arbejdede for reformer af skolevæsenet. Hans eneste voksne søn, kammerherre, Ditlev Christian Ernst Reventlow (1782 - 1854) der arvede Brahetrolleborg, var barnløs. Broderen, Christian Ditlev Frederik Reventlow, har derimod efterladt en talrig efterslægt.
 
Her skal først nævnes dennes ældste søn, kammerherre, [[Christian Ditlev Reventlow (1775-1851)|Christian Ditlev Reventlow]] til grevskaberne Reventlow og Christianssæde (1775-1851), der som reformvenlig godsejer trådte i sin fars fodspor, og som, i egenskab af [[Stænderforsamling|stænderdeputeret]] tog ordet for fuldstændig ophævelse af hoveriet, ligesom han slog til lyd for højnelsen af [[Husmand|husmændenes]] kår.
 
SidstnævntesHans sønnesøn, kammerherre, hofjægermester, Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow (1864-1929), måtte lade begge grevskaber og baroniet overgå til fri ejendom som følge af [[lensafløsningen]]. Alle ejendommene under grevskaberne Reventlow og Christianssæde blev efterfølgende gradvist solgt fra, mens Brahetrolleborg, som siden sidste halvdel af 19. århundrede havde været familiens primære opholdssted, søgtes videreført. Christian Einar Reventlow døde få år efter lensafløsningen og efterlod sig ingen mandlige efterkommere.
 
En fætter til Christian Einar Reventlow, var hofjægermester, Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow til [[Agerupgård]] og [[Fideikommis]]godserne Coppel og Varste-Polle ived [[Hannover]] (1845-1922). Han blev fader til [[Eduard Reventlow]] (1883-1963), der var [[gesandt]] i [[London]] under [[2. verdenskrig]], og som i [[1941]] brød endeligt med den danske regering, som følge af Danmarks undertegning af [[antikominternpagten]].
 
Statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow var endvidere far til geheimekonferensråd, [[Frederik Ditlev Reventlow]] (1792-1851), som i 1841 blev dansk gesandt i London, hvor han under forhandlingerne i anledning af det slesvig-holstenske oprør 1848 arbejdede med varm og fuld overbevisning om Danmarks ret.
Linje 56:
Også i [[Tyskland]] har Christian Ditlev Frederik Reventlow efterkommere. En sønnesøn [[Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow]] var [[amtmand]] i [[Husum]], og blev far til [[Fanny zu Reventlow]], som var en tysk forfatterinde, maler og oversætter. Hun blev kendt som ''Bohème-Grevinden af [[Schwabingen]]'', og vakte opsigt i samtiden med sit syn på kvinders stilling i samfundet. Hun gik bl.a. ikke ind for ægteskabet, men advokerede i stedet for fri kærlighed og en fri sexualmoral. Hendes broder [[Ernst zu Reventlow]] var tysk officer, forfatter, journalist og [[nationalsocialist]]. Han var medlem af den tyske [[Reichstag|rigsdag]], men uden central politisk indflydelse, da [[Hitler]] ignorerede ham fuldstændig. Hans eneste søn døde på østfronten i sovjetisk krigsfangelejr.
 
====Den danske adelige linje af 1767====
Overkammerherre og [[blå ridder]], [[Ditlev Reventlow (1712-1783)|Ditlev Reventlow]] til [[Altenhof]] (1712-83) var overpræsident i Altona og [[gesandt]] i [[Paris]]. Han blev i [[1755]] ansat som [[hofmester]], senere overhofmester hos [[Christian 7.|kronprins Christian]]. Han var, trods sine gode kundskaber og sin anerkendte redelighed uegnet til denne stilling, idet han ved urimelig hårdhed og barsk optræden ligefrem indgød prinsen rædsel og yderligere forvirrede det sindslidende barn. Han trådte [[1763]] ind i statstjeneste som geheimeråd i Konseillet og blev efterhånden 1. deputeret for finanserne, direktør for [[Fonden ad usus publicos]] og [[kurator]] for [[Christian-Albrechts-Universität|Universitetet i Kiel]]. Sammen med [[Bernstorff]] og [[Thott]] deltog han i de forhandlinger med [[Rusland]], som drejede sig om afståelsen af den hertugelige del af hertugdømmerne, og som afsluttedes med traktaten af 1767, og blev belønnet herfor, idet han ved patent af 14. december samme år optoges i dansk lensgrevelig stand.
 
Linje 72:
 
===Den yngre mecklenburgske linje af Gallentin===
Gotskalk Reventlow til [[Gallentin]] ved [[Schwerin]] nævnes [[1393]], og er den ældste mand af den yngre mecklenburgske linje. Linjen uddøde i mandslinjen i [[1773]].
 
===Den fynske linje===
Linje 84:
 
====Hardenberg-Reventlow====
Hardenberg-Reventlow er en separat linje også knyttet til slægten [[Hardenberg (adelsslægt)|Hardenberg]]. 13. december 1815 blev [[Grevskabet Hardenberg-Reventlow]] oprettet. Gennem ægteskab har navnet fået variationer som D'Almaforte-Hardenberg-Reventlow, Gersdorff-Hardenberg-Reventlow, Holck-Hardenberg-Reventlow og Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. Mest udbredt er dog Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. Den amerikanske playboy og racerbilfører [[Lance Reventlow]] ([[1936]]-[[1972]]), var søn af [[Woolworth]]-arvingen [[Barbara Hutton]] ([[1912]]-[[1979]]) og Curt Haugwitz-Hardenberg-Reventlow.
 
====Reventlow-Criminil====
Linje 95:
 
== Standsforfremmelser ==
[[Fil:Wappen reventlow.JPG|thumb|200px|Greverne af Reventlows våbenskjold]]
* Den yngre linje med storkansler [[Conrad Reventlow]] (1644-1708), dansk greve [[3. juli]] [[1673]], dansk [[lensgreve]] [[3. oktober]] [[1685]] og tysk [[rigsgreve]] [[23. juli]] [[1706]]
* Den ældre linje med [[Ditlev Reventlow (1712-1783)|Ditlev Reventlow]] (1712-1783) blev danske lensgrever [[14. december]] [[1767]]
Linje 106:
Den fynske linje på Søbo, førte Reventlowernes murtinde i våbnet, men et helt andet hjelmtegn (to tidselstilke besatte med blomster).
 
Det grevelige våben af 1673 er ikke beskrevet, men kun afbildet i erektionspatentet, og fremtræder således: Skjoldet firdelt med grevekroner hjerteskjold, tværdelt ved et vandret tindesnit af sølv og rødt (slægtsmærket); i 1. felt: 3 sølv spurve i blåt (Sperling); 2. felt delt af sølv og rødt: i 3. felt en kronet, guldbevæbnet, sort dobbeltørn i sølv; i 4. felt en skråbjælke af sølv på blåt, belagt med 3 røde roser. På skjoldet 3 grevekronede hjelme: 1: et guldrandet rundt skjold mellem et sølv og rødt vesselhorn stukne gennem en krone; 2: to jernklædte arme holdende dobbeltørnen;
3: 6 påfuglefjer belagt med med skråbjælken, bag 2 røde vesselhorn; Skjoldholdere: 2 vildmænd med løftede køller i indadvendt hånd; Under skjoldet rager 2 jernklædte arme frem, som bærer to sværd der krydser hinanden.
 
I: et guldrandet rundt skjold mellem et sølv og rødt vesselhorn stukne gennem en krone;
II: to jernklædte arme holdende dobbeltørnen;
III: 6 påfuglefjer belagt med med skråbjælken, bag 2 røde vesselhorn;
Skjoldholdere: 2 vildmænd med løftede køller i indadvendt hånd;
Under skjoldet rager 2 jernklædte arme frem, som bærer to sværd der krydser hinanden.
Anna Sophie Reventlow fik i juli 1712 patent som hertuginde af Slesvig med følgende våben. Skjoldet delt af guld og rødt; i 1. felt to over hinanden gående blå løver (Slesvig); i 2. felt en rytter på en sølv-hest, iklædt guldharnisk og svingende et sværd (Ditmarsken); på skjoldet en fyrstekrone. Skjoldholdere: 2 vildmænd med nedadvendte køller i udadvendt arm.
 
Lensbrev af 21 Jan. 1713, hvorved Vallø oprettes til et Grevskab for Frue Anna Sophia, Fyrstinde af Slesvig, født Grevinde af Reventlow. Våben: Skjoldet tværdelt som ovenfor, i 1. felt Slesvigs, i 2. Ditmarskens, i skjoldfoden slægtsvåbenet. Skjoldholdere som ovenfor.
Det grevelige våben af 1767: Skjoldet firdelt med grevekronet hjerteskjold, hvori slægtsvåbenet; 1. og 4. felt tværdelt af sølv og rødt, hvori et kronet sort vildsvinehoved (Buchwald); 2. og 3. felt delt af blåt, hvori henholdsvis en nedad- og en opadvendt Vinge, fast på delingen, og sølv, hvori 2 røde bjælker (Ahlefeldt-Rumohr); 3 grevekronede hjelme med 11 traller (11. 1, III); 1: en af et rødt bånd omvundet sølv søjle, besat med en firbladet rød rose; 2: Vildsvinehovedet; 3: en på en rød pude med guldfrynser siddende sølv hund med guldhalsbånd (Ahlefeldt). Skjoldholdere: 2 vildmænd. Fra skjoldet nedhænger en purpurkappe, ikke det sædvanlige våbentelt.
 
== Personer af slægten ==