Reventlow: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
m smårettelser |
||
Linje 1:
[[Fil:Reventlow-Wappen.png|thumb
'''Slægten Reventlow''' er en gammel tysk og dansk adelsslægt. Slægten har været kendt i [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]] fra [[1223]], hvor de var fogeder. Den var desuden kendt i [[Mecklenburg]] fra [[1236]] og i Danmark fra [[1333]].
==Navnets oprindelse==
Slægten Reventlows har formentlig taget navn efter sit ældste bosæde, som man mener lå nær ved [[Windbergen]] i [[Ditmarsken]], hvor der også skal have ligget et [[kapel]] der var kendt som [[Pilgrimsfærd|valfartssted]]. Navnet på denne nu ukendte lokalitet er sandsynligvis en afledning af 'Reve', en flod eller flodmunding (andre sammensætninger er Revenow ved Camin og Revensdorf i Slesvig), og 'Lue', 'Lo', en skov eller en lund, der kendes fra stedsbetegnelser som Oldesloe og Alvensloe og slægtsnavnet: Loe, van der Lo. Altså en lund ved en flod. Navnet staves også undertiden ''Revetlo, Reventlo, Reventlau, Reventlou, Reventlow, Refendtlof og Reffentloff'').
===Sagnet om Röwerlöwe===
Linje 15:
Livet i slægtens oprindelige, trange og overbefolkede hjemstavn afstedkom familiefejder. I et forlig fra 1323 mellem [[grev Gerhard]] af Holsten og Ditmarskerne hedder det, at alle stridigheder skal bilægges undtagen dog 'det gamle drab' (antiquum homicidium), som havde fundet sted mellem slægten Reventlow på den ene side, og slægterne Wolderiksman og Meyman på den anden side. Dog skulle det være forbudt for begge parter at forulempe hinanden med rov, tilfangetagelse og brandstiftelse. Det pågældende drab må havde fundet sted langt tilbage i tiden, men hævntørsten var endnu så sent levende.
Slægten havde fra gammel tid besiddelser i Ditmarskens fede marskegne langs Elben, Stör og deres bifloder og åer, primært i egne, hvor der fandtes gammelsachsisk bebyggelse. Meget taler for, at slægtens senere udvandring og bosættelse i de frugtbare egne af [[Østholsten]] ([[Wagrien]]) startede i forbindelse med [[Henrik Løve]]s erobring af Ditmarsken og Reventlowernes nye tjenesteforhold til grev [[Adolf 2.
===Den holstenske linje===
Den første kendte mand af slægten, Gotskalk Reventlow, som nævnes [[1223]] var [[vasal]] af grev [[Albrecht 2. af Orlamünde]]
En nevø til de to brødre, der også bar navnet Hartvig Reventlow, skulle ifølge flere overleveringer have myrdet grev [[Adolf 6.
Til linjen hørte Dr. [[Lyder Reventlow]] der tjente ved fremmede hoffer som [[læge]] og [[astrolog]] – han beskyldtes endda af nogle for at kunne den sorte kunst. Han fulgte i [[1515]] [[Frederik 1.|hertugen af Gottorp]] til kong [[Christian 2.]]s bryllup, og fremkom her med den spådom, at hertugen skulle blive konge i Danmark, hvilket også senere skete. Han dræbte i [[1535]] en mand i nærheden af [[Altona]], og var hofastrolog omkring 1535 hos kong [[Christian 3.]] Han rejste siden til kejser [[Karl 5.]]s hof hvor han skal have spået om udfaldet af [[den schmalkaldiske krig]] i 1547. Han skal i forbindelse med sin hjemrejse fra kejserens hof være blevet udplyndret og myrdet i nærheden af [[Ingolstadt]].
Dr. jur. [[Ditlev Reventlow (1484-1536)|Ditlev Reventlow]] ([[1484]]-[[1536]]), fungerede i en periode som hertug [[Frederik 1.|Frederik]]’s kansler, og blev i 1535 [[biskop]] i [[Lübeck]], hvor han gennemførte [[reformationen]] og dermed blev byens første [[luthersk]]e biskop.
Den holstenske linje uddøde i [[1783]].
===Den ældre mecklenburgske linje===
Den mecklenburgske linje kendes tilbage fra [[1236]], hvor Ditlev Reventlow nævnes som ridder.
En efterkommer, [[Henning Reventlow (1551-1624)|Henning Reventlow]] til [[Ziesendorf]] ([[1551]] - [[1624]]), kom i dansk tjeneste som [[kammerjunker]] hos [[Frederik 2.]], der benyttede ham i flere udenlandske sendelser, og bl. a. [[lensmand|forlenede]] ham med [[Silkeborg]].
Hans søn, [[Ditlev Reventlow]], til [[Futterkamp]] ([[1600]]-[[1664]]), blev [[1632]] [[geheimeråd]] og [[Tyske Kancelli|tysk kansler]], og i [[1642]] [[amtmand]] i [[Haderslev]], fra hvilken post han blev afsat [[1648]], idet han, der ikke var indfødt, havde vakt misfornøjelse hos det slesvig-holstenske ridderskab.
Linje 37:
Blandt hans sønner skal nævnes amtmand i [[Flensborg]], [[geheimeråd]] og [[hvid ridder]] [[Henning Reventlow (1640-1705)|Henning Reventlow]] ([[1640]]–[[1705]]), hvis efterkommere blev adlet i [[1767]], og [[storkansler]] [[Conrad Reventlow]] ([[1644]]–[[1708]]), der blev adlet i [[1673]].
====Den danske adelige linje af 1673====
De nulevende danske Reventlow'er samt en tysk gren nedstammer alle fra storkansler Conrad Reventlow, som i 1673 blev dansk [[greve]], i [[1685]] oprettede i [[grevskabet Reventlow]] af godset [[Sandbjerg Gods|Sandbjerg]] ved [[Sønderborg]] og i [[1692]] fik tillagt al sin mandlige descendens
Conrad Reventlow ejede desuden bl.a. Futterkamp, [[Clausholm]], [[Frisenvold]], [[
Dronning Anna Sophies halvbror, [[Christian Ditlev Reventlow
Grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg fulgte dog ikke ind ægteskabet med Hardenberg, men overgik i stedet til Juliane Frederikke Christiane Reventlows farfars yngre bror, [[Christian Ditlev Reventlow (1710-1775)|Christian Ditlev Reventlow]] (1710-1775), som var assessor i Højesteret, geheimekonferensråd og [[blå ridder]], og som allerede besad grevskabet Christianssæde. Han blev fader til de 2 måske mest kendte Reventlower:
Her skal først nævnes dennes ældste søn, kammerherre, [[Christian Ditlev Reventlow (1775-1851)|Christian Ditlev Reventlow]] til grevskaberne Reventlow og Christianssæde (1775-1851), der som reformvenlig godsejer trådte i sin fars fodspor, og som, i egenskab af [[Stænderforsamling|stænderdeputeret]] tog ordet for fuldstændig ophævelse af hoveriet, ligesom han slog til lyd for højnelsen af [[Husmand|husmændenes]] kår.
En fætter til Christian Einar Reventlow, var hofjægermester, Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow til [[Agerupgård]] og [[Fideikommis]]godserne Coppel og Varste-Polle
Statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow var endvidere far til geheimekonferensråd, [[Frederik Ditlev Reventlow]] (1792-1851), som i 1841 blev dansk gesandt i London, hvor han under forhandlingerne i anledning af det slesvig-holstenske oprør 1848 arbejdede med varm og fuld overbevisning om Danmarks ret.
Linje 56:
Også i [[Tyskland]] har Christian Ditlev Frederik Reventlow efterkommere. En sønnesøn [[Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow]] var [[amtmand]] i [[Husum]], og blev far til [[Fanny zu Reventlow]], som var en tysk forfatterinde, maler og oversætter. Hun blev kendt som ''Bohème-Grevinden af [[Schwabingen]]'', og vakte opsigt i samtiden med sit syn på kvinders stilling i samfundet. Hun gik bl.a. ikke ind for ægteskabet, men advokerede i stedet for fri kærlighed og en fri sexualmoral. Hendes broder [[Ernst zu Reventlow]] var tysk officer, forfatter, journalist og [[nationalsocialist]]. Han var medlem af den tyske [[Reichstag|rigsdag]], men uden central politisk indflydelse, da [[Hitler]] ignorerede ham fuldstændig. Hans eneste søn døde på østfronten i sovjetisk krigsfangelejr.
====Den danske adelige linje af 1767====
Overkammerherre og [[blå ridder]], [[Ditlev Reventlow (1712-1783)|Ditlev Reventlow]] til [[Altenhof]] (1712-83) var overpræsident i Altona og [[gesandt]] i [[Paris]]. Han blev i [[1755]] ansat som [[hofmester]], senere overhofmester hos [[Christian 7.|kronprins Christian]]. Han var, trods sine gode kundskaber og sin anerkendte redelighed uegnet til denne stilling, idet han ved urimelig hårdhed og barsk optræden ligefrem indgød prinsen rædsel og yderligere forvirrede det sindslidende barn. Han trådte [[1763]] ind i statstjeneste som geheimeråd i Konseillet og blev efterhånden 1. deputeret for finanserne, direktør for [[Fonden ad usus publicos]] og [[kurator]] for [[Christian-Albrechts-Universität|Universitetet i Kiel]]. Sammen med [[Bernstorff]] og [[Thott]] deltog han i de forhandlinger med [[Rusland]], som drejede sig om afståelsen af den hertugelige del af hertugdømmerne, og som afsluttedes med traktaten af 1767, og blev belønnet herfor, idet han ved patent af 14. december samme år optoges i dansk lensgrevelig stand.
Linje 72:
===Den yngre mecklenburgske linje af Gallentin===
Gotskalk Reventlow til
===Den fynske linje===
Linje 84:
====Hardenberg-Reventlow====
Hardenberg-Reventlow er en separat linje også knyttet til slægten [[Hardenberg (adelsslægt)|Hardenberg]]. 13. december 1815 blev [[Grevskabet Hardenberg-Reventlow]] oprettet. Gennem ægteskab har navnet fået variationer som D'Almaforte-Hardenberg-Reventlow, Gersdorff-Hardenberg-Reventlow, Holck-Hardenberg-Reventlow og Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. Mest udbredt er dog Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. Den amerikanske playboy og racerbilfører [[Lance Reventlow]] ([[1936]]-[[1972]]), var søn af [[Woolworth]]-arvingen [[Barbara Hutton]] ([[1912]]-[[1979]]) og Curt Haugwitz-Hardenberg-Reventlow.
====Reventlow-Criminil====
Linje 95:
== Standsforfremmelser ==
[[Fil:Wappen reventlow.JPG|thumb
* Den yngre linje med storkansler [[Conrad Reventlow]] (1644-1708), dansk greve [[3. juli]] [[1673]], dansk [[lensgreve]] [[3. oktober]] [[1685]] og tysk [[rigsgreve]] [[23. juli]] [[1706]]
* Den ældre linje med [[Ditlev Reventlow (1712-1783)|Ditlev Reventlow]] (1712-1783) blev danske lensgrever [[14. december]] [[1767]]
Linje 106:
Den fynske linje på Søbo, førte Reventlowernes murtinde i våbnet, men et helt andet hjelmtegn (to tidselstilke besatte med blomster).
Det grevelige våben af 1673 er ikke beskrevet, men kun afbildet i erektionspatentet, og fremtræder således: Skjoldet firdelt med grevekroner hjerteskjold, tværdelt ved et vandret tindesnit af sølv og rødt (slægtsmærket); i 1. felt: 3 sølv spurve i blåt (Sperling); 2. felt delt af sølv og rødt: i 3. felt en kronet, guldbevæbnet, sort dobbeltørn i sølv; i 4. felt en skråbjælke af sølv på blåt, belagt med 3 røde roser. På skjoldet 3 grevekronede hjelme: 1: et guldrandet rundt skjold mellem et sølv og rødt vesselhorn stukne gennem en krone; 2: to jernklædte arme holdende dobbeltørnen;
3: 6 påfuglefjer belagt med med skråbjælken, bag 2 røde vesselhorn; Skjoldholdere: 2 vildmænd med løftede køller i indadvendt hånd; Under skjoldet rager 2 jernklædte arme frem, som bærer to sværd der krydser hinanden.
Det grevelige våben af 1767: Skjoldet firdelt med grevekronet hjerteskjold, hvori slægtsvåbenet; 1. og 4. felt tværdelt af sølv og rødt, hvori et kronet sort vildsvinehoved (Buchwald); 2. og 3. felt delt af blåt, hvori henholdsvis en nedad- og en opadvendt Vinge, fast på delingen, og sølv, hvori 2 røde bjælker (Ahlefeldt-Rumohr); 3 grevekronede hjelme med 11 traller
== Personer af slægten ==
|