Christian Selmer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 2:
 
Selmer blev [[student]] [[1837]] og [[jurist|juris kandidat]] [[1842]]. Efter i nogen tid at have været [[sorenskriver]]fuldmægtig gik han [[1846]] ind i [[Justitsdepartementet]] som [[kopist]]; bosatte sig [[1850]] som [[sagfører]] i [[Drammen]], hvor han [[1862]] blev
[[byfoged]]. Han repræsenterede med dygtighed denne Byby på [[Storting]]ene [[1871]]—[[1874|74]] og agtedes for en af [[regering]]ens bedste støtter, da han i juli sidstnævnte år indtrådte i den.
 
Da regeringens chef, [[Frederik Stang]], efteråret [[1880]] tog [[afsked]], træt af kampen mod folkerepræsentationen, blev Selmer hans eftermand som [[statsminister]]. Som sådan holdt han den engang anlagte, uforsonlige kurs. Til det store tvistemål om [[konge]]magtens absolutte [[veto]] i [[grundlov]]ssager, der var blevet rejst ved sanktionsnægtelsen 1880 på tredje gangs vedtagelse af [[statsrådsagen]], kom i de følgende år flere andre stridsspørgsmaalstridsspørgsmål.
 
Til disses løsning anså Stortinget [[Rigsret]]tens mellemkomst påkrævet. Dennes dom af [[27. februar]] [[1884]] lød for Selmers vedkommende på embedsfortabelse. I henhold til kongelig resolution af [[11. marts]] fratrådte Selmer statsministerstillingen og blev i den følgende måned konstitueret som [[generalauditør]].