|
===Berømmelse og Eksil===
[[Image:Lerm Dagestan.jpg|thumb|left|250px|Lérmontov var glad for at male bjerglandskaber]]
For at udtrykke sin egen og nationens vrede ved tabet af [[Aleksandr Pushkin|Pushkin]] (19371837) skrev den unge soldat et passioneret digt - den sidste del var tydeligvis vendt mod de inderste cirkler ved hoffet, men dog ikke mod [[zar|zaren]] selv. Digtet var en hårsbredde fra direkte at beskylde de magtfulde "søjlerstøtter" i det bedre russiske borgerskab for at være involverede i Pushkins død. Uden at sige det helt direkte omtalte digtethan borgerskabet som en klike af giftige, selvcentrerede skurke, der "flokkedes om tronen i en grådig skare"<ref>Fra engelsk: "huddling about the throne in a greedy throng"</ref>, "bødlerne som dræber frihed, geni og stolthed"<ref>Fra engelsk: "the hangmen who kill liberty, genius, and glory"</ref> og snart måtte underkaste sig Guds straf.
Digtet skar gennem den undertrykte atmosfære i 1830'ernes [[Rusland]] som et lyn fra en klar himmel og endte med at være nærmest profetisk.
Zaren, derimod, virkede til at findefandt henvendelsen mere uforskammet end inspirerende, forog Lérmontovhan blevsendte straks sendt afstedLérmontov til [[Kaukasus]] som officer i [[dragon]]erne. Han havde som 10-årigtiårig været i Kaukasus med sin bedstemor, og han opdagede, at han følte sig hjemme og husedefølte dybere følelsermere for området, end hvad han huskede fra sin barndom. Ikke mindst bjergstammerne han måttede kæmpefjentlige modsbjergstammers barske livsførelse og idealer var, sammen med landskabets sten og bjerge, tæt på hans hjerte; Zaren havde sendt ham i eksil til hans hjemland.
Lermontov besøgte [[Sankt Petersborg]] i 1838 og 1839, og hans indignerede observationer af det aristokratiske selskabaristokratiet (hvortil mondæne damer bød ham velkommen som en berømthed) inspirerede hans skuespil [[Maskerade]]<ref>På engelsk: Masquerade</ref>. Hans ikke-gengældte kærlighed til [[Varvara Lopukhina]] blever beskrevet i romanen "[[Fyrstinde Ligovskava]]"<ref>På engelsk: "Princess Ligovskava"</ref>, som han aldrig skrev færdig.
En duel med sønnen af den franske ambassadør iambassadørs Ruslandsøn ledte til at Lérmontov blev sendt tilbage til krigen i Kaukasus, hvor han udmærkede sig i to slag nær [[Valerik]] floden; han skrev selv et digt om det<ref>{{ru icon}}[http://feb-web.ru/feb/lermont/texts/lerm06/vol02/le2-166-.htm ВАЛЕРИК]</ref> og malede et billede af slaget. [[Image:Valerik.jpg|363px|thumb|Slaget om Valerik Floden af [[Michaíl Lérmontov]], 1840.]]
I 19391839 færdiggjorde Lérmontov sit vigtigste værk, "Vor Tids Helt", som profetisk beskriver en [[duel]] magen til den, der kostede ham hans eget livlivet.
===Død og Efterspil===
| 