Lermontovs udvikling som digter var ualmindelig. Hans tidligste uudgivede digte, som han sendte rundt i manuskriptform til sine venner i militæret, var stærkt pornografiske med elementer af sadisme. Hans senere renomme led under dettedet; såi meget,den grad at det ikke var tilladt unge, respektable kvinder fra det bedre borgerskab overhovedet at kende til Lérmontovs poesi i en stor del af del 19. århundrede. Disse digte er kun udgivet én gang, i 1936, som en del af en videnskabelig udgave af Lérmontovs samlede værker (redigeret af Irakly Andronikov).
I løbet af hanssit liv udgav Lérmontov kun en enkelt, tynd digtsamling (1840). Tre blev udgivet et år efter hans død; de var dog stærkt redigeret af det russiske [[censur|censorat]]. Hans korte digte varierer fra harmfuldt patriotiske stykker som "Fædreland" til [[panteisme|panteistiske]] natur-beskrivelser.
[[Image:Vrubel Demon.jpg|thumb|right|300px|[[Mikhail Vrubel]]s illustration til ''Dæmon'' (1890).]]
Lermontov'sLermontovs tidlige digte er af nogle blevet kaldt barnagtige, for på trods af hans dygtige brug af sproget appelerer de for det meste mere til unge end voksne. Men ligesom [[Percy Bysshe Shelley]], ensom han ofte sammenlignes med, prøvede han at analysere og belyse de dybereliggende grunde til det utilfredshed, han nærede til samfundet og sig selv.
Både hans [[patriotisk]]e og [[panteisme|panteistiske]] digte havdefik en kæmpestor indflydelse på senere russisk litteratur. For eksempel dedikeredededicerede [[Boris Pasternak]] i 1917 sin vigtigste digtsamling til mindet om Lérmontovs "[[Dæmon]]", et langt digt med nogle af de mest honningsøde linier i sproget, et digt som Lermontov skrev om i flere omgange. Digtet, der berømmer "ateismens evige ånd"s kødelige lyster, var bandlyst fra at blive udgivet i årtier. [[Anton Rubinstein]]s opera over samme emne blev også forbudt, atda censorer dercensorerne fandt det ugudeligt og dumt.
