Palæstil: Forskelle mellem versioner

'''Palæstil''' er en betegnelse for et kortlivet dansk stilperiode ca. [[1890]]-[[1910]], hvor elementer fra [[rokoko]] og [[klassicisme]] blev sammensat, især i facadedekorationer, der generel havde et let relief. Brugen af sortglaserede tage, pudsede [[facade]]r, [[attika]], [[medaljon]]er, [[guirlande]]r, [[karnap]]per, [[kvaderpuds]] på hjørner mm. er karakteristisk. Ofte ses også [[mansardtag]]et anvendt.

[[Andreas Clemmensen]] var en af de første, der praktiserede denne stil med sine beboelseshuse i [[Stockholmsgade]] og på [[Oslo Plads]] og villaer i Kristianiagade fra [[1890'erne]]. Clemmensens hovedbygning på [[Statens Serum Institut]] er et andet eksempel. Andre arkitekter, der dyrkede stilen, var [[O.P. Momme]] & [[L.F. Olesen]], [[Hans Christian Amberg (arkitekt)|H.C. Amberg]], [[Carl Brummer]], [[Bernhard Ingemann]], [[Heinrich Hansen (arkitekt)|Heinrich Hansen]] og [[L.P. Gudme]] m.fl. Stilen præger mange københavnske etageejendomme, hvoraf mange er tegnet af anonyme håndværksmestre. Den blev også populær i villakvartererne. De store villaer og landsteder langs [[Strandvejen]] og [[Øresund]]skysten nord for [[København]] er præget af stilen.

Palæstil bruges til tider som synonymt med den [[England|engelsk]]-inspirerede [[nybarok]], men nybarokkens udøvere prioriterede ofte - i lighed med [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikken]] - [[blankmur]] i rød tegl og stærkere klump- og massevirkninger i arkitekturen. Palæstilens elegante elementer var i højere grad hentet fra [[Frankrig]].