Den Nordiske Syvårskrig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m indsat boks
No edit summary
Linje 18:
}}
 
'''Den Nordiske Syvårskrig''' blev udkæmpet mellem [[1563]] og [[1570]]. Begge parter gik i krig med stor entusiasme: På den ene side [[Danmark-Norge]] (samtmed deres allierede [[Polen]] og [[Lübeck]]); samt modpartenden anden side [[Sverige]] gik i krig med stor entusiasme. Begge parter havde et ønske om at blive dominerende i Norden.
 
Begge parter havde et ønske om at blive dominerende i Norden. Sverige ønskede at åbne søvejen gennem Østersøen og [[Øresund]], og [[Danmark]] havde et ønske om at genskabe [[Kalmarunionen]].
 
Krigen begyndte i [[Østersøen]] den [[30. maj]] [[1563]], hvor en dansk flådeafdeling ud for [[Bornholm]] skød varselsskud for at få en svensk flådeenhed til at stryge [[topsejl]]et som tegn på accept af dansk overherredømme i Østersøen. ManSkuddet ramte det svenske [[admiralskib]], og det kom til en kamp mellem de 9ni danske og 19 svenske skibe. Svenskerne erobrede 4fire danske skibe med hen vednæsten 500 mand.
 
I juni indgik Danmark en alliance med [[hansestad]]en Lübeck, og i oktober sluttedes forbund med Polen.
 
Allerede den [[31. juli]] blev de danske og lybske [[fejdebrev]]e ([[krigserklæring]]er) afleveret i [[Stockholm]].
Linje 30:
Krigen blev ført med især tyske og skotske lejesoldater - på dansk side næsten 25.000 [[landsknægt]]e.
 
Den [[4. september]] 1563 kapitulerede den svenske fæstning [[Elfsborg]] (Älvsborg), der lå ved Sveriges eneste adgang til havet i vest ([[Kattegat]]),. klemtElfsborg indeligger mellem det norske [[Bohuslen]] i nord og danske [[Halland]] i syd. Men fæstningenog beherskede også landforbindelsen mellem de danske og norske landsdele.
 
Den svenske konge [[Erik 14. af Sverige|Erik 14.]] sendte en hær ind i Halland, men svenskerne måtte trække sig tilbage, da den danske hær rykkede frem og besejrede demsvenskerne ved [[Marekjær]] (Mared) nær [[Halmstad]]. Den dansk-lybske flåde var stærk, men formåede ikke at blokere sejlads til og fra Sverige.
 
Eriks tropper begyndte i efteråret 1563 systematisk at ødelægge [[Blekinge]] for at skabe en forsvarszone optil mod deres eget landDanmark. Og detDet førte bl.a. den [[3. september]] [[1564]] til en massakre på [[Blodbadet i Rønneby|Rønneby]]s indbyggere. Alle byens indbyggere, 2.000 børn, kvinder og mænd, blev hugget ned. Erik XIV skrev til det svenske rigsråd: ''Rødt som blod farvedes vandet i rendestenene. Forsvarerne havde nu tabt modet i den grad, at vi stak dem ihjel som en flok svin. Ingen skånedes undtagen nogle kvinder og børn, som finnerne slog ihjel''. Erik 14.'s mål var en total udryddelse af Blekinges hjemmehørende befolkning, som skulle fjernes fra jordens overflade for at gøre plads for en rent svensk kolonisation. De eventuelt overlevendeOverlevende blekinger skulle føres i samlet trop til Kalmar forog videre transport til Stockholm. ''For det er bedre at have et øde land end et fjendeland'', skrev den svenske konge.
 
I 1563 fik skåningen [[Mikkel Pedersen Gønge]] og hans hageskytter, der havde dannet et frivilligt nationalsindet korps for at forsvare deres hjemstavn, ordre til at ''vogte Grænserne i Gønge, Willands og Nørre-Åsbo hærreder'' og i ''Grænseegnene gøre Fjenden den Afbræck, han mægtede''. Hér støderbrugte mansvenskerne for første gang på ordet ''[[snaphane]]'', der var; et skældsord, som svenskerne anvendte ommod Mikkel Pedersen og hans hageskyttekompagni. og siden hen skulleSiden brugeblev somdet betegnelsebrugt for al modstand, de mødte i form af bevæbnede bondeskarer.
 
Svenskerne under franskmanden Claude Collart indtog og holdt [[Trondheim]]s [[len]] i [[Norge]]. Angrebet blev dog slået tilbage af en norsk styrke under [[Erik Munk]], og de svenske styrker overgav sig den [[22. maj]] [[1564]].
 
[[Billede:Daniel Rantzau.jpg|thumb|left|Daniel Rantzau, dansk kommandant]]
 
Svenskerne havde dog allerede indtaget fæstningen og byen [[Varberg|Varbjerg]] og foranstaltet et blodbad blandt forsvarerne. Hele besætningen med undtagelse af kommandanten Hans Holk og nogle andre adelsmænd blev likvideret.
 
Den [[20. oktober]] [[1565]] besejrede danske tropper under [[Daniel Rantzau]] en overlegen svensk styrke i [[Slaget ved Axtorne]] nær den danske fæstning [[Varbjerghus]].
 
Svenskerne havde dog allerede indtaget fæstningen og byen [[Varberg|Varbjerg]] og foranstaltet et blodbad blandt forsvarerne. Hele besætningen med undtagelse af kommandanten Hans Holk og nogle andre adelsmænd blev likvideret.
 
Der blev holdt fredsmøde på den tyske kejsers initiativ den [[15. juli]] [[1570]] i [[Stettin]]. Mødet resulterede i [[Freden i Stettin]] den [[13. december]] samme år. [[Frederik 2.]] godkendte fredsaftalen den [[25. januar]] [[1571]].
 
Alle gensidige fordringer blev opgivet, og alle erobringer skulle tilbagegives. Som pant for en krigsskadeserstatning fra Sverige beholdtebeholdt Danmark dog fæstningen Elfsborg.
 
[[Kategori:Danske krige|Nordiske Syvårskrig, Den]]