|
'''Ypatingasis Būrys''' ('''Special Enhed (Vilnius)''' eller ''Special SD og tysk sikkerhedspoliti enhedsikkerhedspolitienhed'') ({{lang-lt|Vokiečių Saugumo policijos ir SD ypatingasis būrys}}, {{lang-pl|szaulisi eller Strzelcy Ponarscy}})<ref name="Diap"> [http://www.diapozytyw.pl/en/site/slownik_terminow/wilno/ Vilnius] på Diapositive. {{en sprog}}</ref><ref name=Piotrowski(162)> Tadeusz Piotrowski (1997): [http://books.google.com/books?id=A4FlatJCro4C&pg=PA162&lpg=PA162&ots=0IlJRbNH1_&sig=bRwOeNo9FqhDR1UjNK5amJ9pk2k#v=onepage&q=&f=false "Poland's Holocaust: Ethnic Strife, Collaboration with Occupying Forces and Genocide"] McFarland & Company. s. 162. ISBN 0-7864-0371-3. {{en sprog}}</ref><ref name=MacQueen>Michael MacQueen (2004): [http://www.ushmm.org/research/center/publications/occasional/2005-07-03/paper.pdf "Lithuanian Collaboration in the "Final Solution": Motivations and Case Studies" (pdf)] Lithuania and the Jews The Holocaust Chapter. UNITED STATES HOLOCAUST MEMORIAL MUSEUM. s. 55 {{en sprog}}</ref><ref name=Snyder>Timothy Snyder (2004): "The Reconstruction of Nations: Poland, Ukraine, Lithuania, Belarus, 1569-1999", Yale University Press, ISBN 0-300-10586-X, [http://books.google.com/books?vid=ISBN030010586X&id=xSpEynLxJ1MC&pg=PA84&lpg=PA84&ots=1QppOvut8l&dq=burys+volunteers&sig=mXfurJEvAIkaH5SSRK0uD0ryiJE Google bøger], [http://bibliotek.dk/hvilke_biblioteker.php?vrk_recid=(lid%3D43622528+og+lok%3D870970)&bib_nr= På danske biblioteker] {{en sprog}}</ref> blev oprettet i [[1941]] af den tyske besættelsesregering og var aktiv indtil [[1944]].<ref name=Bubnys> Arūnas Bubnys (2004): [http://www.genocid.lt/Leidyba/1/arunas1.htm "Vokiečių ir lietuvių saugumo policija (1941–1944)"] (Tysk og litauisk sikkerhedspoliti: 1941-1944) {{lt sprog}}</ref><ref name=Sakowicz>Kazimierz Sakowicz (2005): "Ponary Diary, 1941-1943 : A Bystander's Account of a Mass Murder" Yale University Press. Side 7, 12 & 15 ISBN 978-0-300-10853-8, [http://books.google.dk/books?id=ZNI79jJnsOoC&dq=Ponary+Diary,+1941-1943+:+A+Bystander's+Account+of+a+Mass+Murder Google bøger], [http://bibliotek.dk/hvilke_biblioteker.php?vrk_recid=(lid%3D2875322+og+lok%3D820010)&bib_nr= På danske biblioteker] {{en sprog}}</ref> Der er forskellige opgørelser af Ypatingasis Būrys' størrelse. Den polske historiker Czesław Michalski skriver, at specialenheden ved oprettelsen var på 50 mand<ref name=Michalski2001>Czesław Michalski (2001): [http://www.wsp.krakow.pl/konspekt/konspekt5/ponary.html Ponary - Golgota Wileńszczyzny] (Paneriai — Golgata i Vilnius området) Konspekt nr. 5, Vinteren 2000–2001, en udgivelse fra "Det pædagogiske akademi i Kraków" {{pl sprog}}</ref> mens den polsk-amerikanske sociolog Tadeusz Piotrowski anslår, at der var omkring 100 frivillige fra begyndelsen.<ref name=Piotrowski1997(2)> Tadeusz Piotrowski (1997): [http://books.google.com/books?id=A4FlatJCro4C&pg=PA165&lpg=PA165&ots=0IlMI8SI-W&sig=7J0sXwRUPjVs1IJ9SapOKBhFqaw#v=onepage&q=&f=false "Poland's Holocaust: Ethnic Strife, Collaboration with Occupying Forces and Genocide"] McFarland & Company. s. 165. ISBN 0-7864-0371-3. {{en sprog}}</ref> Efter dannelsen voksede antallet til, hvadiflg. Michalski skriver, vartil hundreder af medlemmer.<ref name=Michalski2001 />, mens Arūnas Bubnys slår fast, at gruppen aldrig oversteg 40 til 50 mand.<ref name=Bubnys/> Han oplyser på baggrund af arbejder af den polske historiker Helena Pasierbska, at der i perioden [[1941]]-[[1944]] var cirka 108 medlemmer af Ypatingasis Būrys.<ref name=Bubnys/> Sammen med tysk politi deltog Ypatingasis Būrys i [[Paneriai massakren]], hvor omkring 100.000 [[sovjet]]tiskeiske krigsfanger, [[jøder]], [[polakker]] og [[roma]]er blev myrdet.
== Historie ==
[[Fil:Paneriai monument 2b.jpg|thumb|250px|Den [[Sovjet|sovjettiskesovjetiske]] mindesten for de sovjetiske ofre ved [[Paneriai-massakren]], hvor Ypatingasis Būrys dræbte tusinder af mennesker.]]
Første gang Specialenhed (Vilnius) ({{lang-lt|Ypatingasis būrys}}) nævnes, er i dokumenter dateret den [[15. juli]] [[1941]]. SpecialenhedenGruppen (YB) oprettedes som politienhed efter [[Tyskland]]s besættelse af Litauen. Mange meldte sig frivilligt<ref name="Snyder"/> specielt rekruteretrekrutteret fra den tidligere, paramilitære, nationalistiske <ref name=Piotrowski(162)/><ref name=Sakowicz/> organisation ”Forenede lituaiske skytter” ({{lang-lt|Lietuvos Šaulių Sąjunga}}).<ref name=Michalski2001/> Ypatingasis Būrys bestod først og fremmest af litauere, men ifølge den litauiske historiker Bubnys tjenstgjorderummede den også få [[russere]] og [[polakker]] også i enheden.<ref name=Bubnys/><ref name=MacQueen/>
Enheden var en del af det tyske politi.<ref name=Bubnys/> Blandt dedens første aktivister i enheden var løjtnanterne Jakubka og Butkus. Efter [[23. juli]] [[1941]] var den ledende officer Jouzas Šidlauskas. Medlemmer af enheden fik udleveret sovjetiske våben, blev udstyret med hvide armbind, optrådte som vagter og eskorterede [[jøder]] fra deres lejligheder til [[Vilnius ghetto]]. I november [[1941]] blev løjtnant Balys Norvaiša kommandør for enheden, hans stedfortræder var løjtnant Balys Lukošius. Ypatingasis Būrys var i mellemtiden reduceret til 40-50 mand. VedSidst slutningen afi [[1943]] blev Norvaiša og Lukošius overført til en selvforsvarsbataljon, og kommandoen over YB blev overført til sergantsergent Jonas Tumas. En del af enheden bar uniformer fra den litauiske hær indtil [[1942]], hvor de fik udleveret grønne [[Sicherheitsdienst]] uniformer med [[hagekors]] og kranie på deres kasketter. Medlemmer af enhedenMedlemmerne fik også udstedt Sicherheitsdienst-identitetskort. YB var direkte underlagt tysk sikkerhedspoliti (Sicherheitsdienst). Den længst tjenstgørende overordnede var SS-eren Martin Weiss. Weiss ikke alene kommanderede eksekutionspelotonernehenrettelsespelotonerne, men deltog personligt i drabet på ofrene. I [[1943]] blev Weiss erstattet af menig Fiedler.<ref name=Bubnys/>
Ypatingasis Būrys blev oprettet som en eksekutionsenhed og dræbte folk gennem hele sin eksistens. Enheden udførte de fleste drabhenrettelser i [[1941]]. YB myrdede i [[Paneriai]], Nemenčinė, [[Naujoji Vilnia]], [[Varėna]], Jašiūnai, Eišiškės, [[Trakai]], [[Semeliškės]], og [[Švenčionys]].<ref name=Bubnys/>
YB bevogtede også [[Gestapo]]-hovedkvarteret i [[Vilnius]], fængslet på den nuværende [[Gedeminas prospectas]] og basen i [[Paneriai]]. Da tyskerne lukkede Vilnius’ klostre, bevogtede YB de beslaglagte værdier.<ref name=Bubnys/> I [[1943]] udførte YB færre mord end i [[1941]]-[[1942]], Fra december [[1943]] blev Paneriai bevogtet af en SS-deling, og fra [[1944]], ifølge den litauiske historiker Bubnys, deltog YB ikke længere i mordene i Paneriai.<ref name=Bubnys/>
Fra august [[1943]] blev Ypatingasis Būrys omdøbt til Enhed af den 11. bataljon i den [[lettiske legion]]. På trods af den formelle ændring stod YB stadig under Sicherheitsdiensts kommando. I [[1944]] blev YB flyttet til [[Kaunas]] og stationeret på det [[Niende fort|niende fort]]. Der bevogtede YB fængslet, og førhvor de trak sig tilbage, dræbte enheden 100 fanger. Efterfølgende blev YB flyttet til [[Stutthof]], eskorterede jøder til Toruń, blev dér indtil april [[1944]], hvor de modtog ordre tilom at eskortereføre jøder til Bydgoszcz, men. Ypatingasis Būrys’ medlemmer flygtede fra fronten, der nærmede sig fra øst, og jødiske fanger undslap. Nogle YB-medlemmer havde held med at flygte til Tyskland, mens andre medlemmer gik under jorden, da området blev befriet af [[Den Røde Hær]].<ref name=Bubnys/>
Ypatingasis Būrys myrdede titusinder af mennesker, mest jøder. Ti YB-medlemmer blev dømt og henrettet af de [[sovjetiske myndigheder]] i [[1945]] (Jonas Oželis-Kazlauskas, Juozas Macys, Stasys Ukrinas, Mikas Bogotkevičius, Povilas Vaitulionis, Jonas Dvilainis, Vladas Mandeika, Borisas Baltūsis, Juozas Augustas, Jonas Norkevičius).<ref name=Bubnys/> I alt 20 YB-medlemmer blev dømt af de polske og sovjetiske myndigheder, fire af dem i [[Polen]] i 70’erne. I [[1972]] arresterede polske myndigheder tre mænd, en polak (Jan Borkowski, under krigen havde han benyttet sit litauniserede navn: Jonas Barkauskas), de andre to af blandet polsk-litauisk etnicitetherkomst (Władysław Butkun, kendt som Vladas Butkunas og Józef Miakisz, kendt som Juozas Mikašius) og dømte dem til døden, hvilket senere blev ændret til 20 års fængsel.<ref name=MacQueen/> Andre YB-medlemmer døde efter krigen eller bor udenlands.<ref name=Bubnys/>
Den litauiske historiker Bubnys oplyser på baggrund af arbejder af den polske historiker Helena Pasierbska, at der i perioden [[1941]]-[[1944]] var cirka 108 medlemmer af Ypatingasis Būrys.<ref name=Bubnys/>
Samtidigt noterer Bubnys, at det er svært præcist at svare på to spørgsmål: hvor mange medlemmer var der i YB, og hvor mange mennesker dræbte de?<ref name=Bubnys/>
==Se også==
|
