Poul Møller (Det Konservative Folkeparti): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Møller-familien |
mNo edit summary |
||
Linje 6:
*Gift 1942 med journalist og medlem af [[Folketinget]] [[Lis Møller]] (†1983). De fik børnene Hanne (f.1939), [[Per Stig Møller|Per Stig]] (f.1942) og Niels Erik (f.1948).
*-med det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem [[Lene Bro]] (1984-
*- med [[skuespiller]]en [[Grethe Thordahl]] (1990-1997)
Linje 13:
*Poul Møller var selv formand for [[Konservativ Ungdom]] (1943-48)
*Student(1938).Som sin bror meget aktiv i [[Studenterforeningen]] og leder af dens konservative fraktion.
*[[cand.jur.]]
*Folketingsmedlem fra 1950-1971, hvor sygdom tvang ham til at stoppe i [[Folketinget]].
* Fra [[1979]] til [[1986]] kom han tilbage på den politiske scene som medlem af [[Europa-Parlamentet]] og fik ved det første direkte valg i 1979 omkring 150.000 stemmer - det største stemmetal nogen dansk politiker på daværende tidspunkt havde fået. I en periode var han næstformand for parlamentet. ▼
▲*Politisk ordfører efter sin brors tidlige død 1958.
Han videreførte brorens indsats for at placere de konservative som den centrale politisk kraft på den borgerlige fløj og var den primære konservative idéudvikler i forhold til de mange nye politiske spørgsmål, som opstod i løbet af 1950’erne og 60’erne.
Line 24 ⟶ 25:
Poul Møllers manglede – som sin bror - den personlige fysiske og mentale robusthed, som er forudsætningen for at kunne udfylde de virkelige topposter i politik. Højdepunktet på hans mangeårige politiske karriere endte således tragisk, da han bukkede under for sygdom og [[1971]] måtte trække sig som finansminister og forlade Folketinget.
▲Fra [[1979]] til [[1986]] kom han tilbage på den politiske scene som medlem af [[Europa-Parlamentet]] og fik ved det første direkte valg i 1979 omkring 150.000 stemmer - det største stemmetal nogen dansk politiker på daværende tidspunkt havde fået.
I KU havde Poul Møller truffet sin hustru [[Lis Møller]], der som folketingsmedlem og ikke mindst som en meget respekteret journalist kom til at spille en stor rolle som de konservatives sociale samvittighed.
| |||