Severnaja Zemlja: Forskelle mellem versioner

'''Severnaja Semlja''' (russisk: ''Северная Земля'', ''Nordlandet'') er en øgruppe i [[Polarhavet]] nord for [[Sibirien]], mellem [[Karahavet]] og [[Laptevhavet]]. Den er en forlængelse af den sibiriske [[Tajmyrhalvø]].

Øgruppen blev først opdaget i 1913, og var da den sidste uopdagede øgruppe på jorden. DetDen blev først antaget for at være en sammenhængende ø, og fik navnet derfor navnet ''Nikolai IIs land''. Ved [[zeppeliner]]ren [[LZ 127 Graf Zeppelin|''Graf Zeppelins'']] overflyvning i 1931 blev det dog fastslået, at den bestod af to øer, men en ekspedition fra 1931 til 1933 fandt frem til, at øerne var mermere opdelt end hidtil antaget.

Alligevel blev Severnaja Semlja ikke kortlagt, før en russisk ekspedition i 1913 nåede frem til øerne med [[isbryder]]ne ''Taimyr'' og ''Vaigach'' under [[Boris Vilkitsky]]s kommando. Et af ekspeditionens mål var at udforske de ukendte områder i de nordlige havområder. Dette blev anset som kulminationen på det projekt, der blev indledt under [[zar]] [[Peter 1. af Rusland|Peter den storeStore]], med der formål at kortlægge hele Ruslands nordlige kyst og finde [[Nordøstpassagen]].

[[22. august]] [[1913]] ([[3. september]] i følgeifølge den [[gregorianske kalender]]) plantede eksepeditionen Ruslands flag på det, man dengang mente var en enkelt ø. Dette nye land blev døbt '''Kejser Nicolaj II’s land''', (russisk: '''Zemliya Imperatora Nikolaya II'''), efter Ruslands daværende zar [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2.]] <ref>[http://www.oilru.com/or/14/156/] [http://www.northpolevoyages.com/pdf/arctic_book_pearls.pdf]</ref> I 1926 efter den [[Russiske revolution]], besluttede [[Sovjetunionen]]s [[centralkomite]], afat landet skulle omdøbes til ''Severnaja Semlja''. <ref>[http://eng.r24.kadastr.ru/news/official_department/282502/ (22984b)]</ref>

I 1931 blev Severnaja Semlja imidlertid overfløjet af den tyske zeppeliner ''Graf ZeppelinsZeppelin'' på dens verdensomrejse, og i den forbindelse blev det gjort klart, at området omfattede mindst to større øer. Senere undersøgelser i mellem [[1931]]– og [[1933]] viste, at øgruppen var opdelt Ii yderligere et antal øer, og det første detaljerede kort blev efterfølgende skabt. <ref>[http://www.northpolevoyages.com/pdf/arctic_book_pearls.pdf]</ref>

Øgruppen blev atter udforsket af sovjetiske forskere fra NIIGA (det Videnskabelige forskningsinstitut for Arktiskarktisk geologi) i [[Leningrad]] fra 1948 til 1954. Det resulterede i et meget detaljeret [[geologi]]sk kort. <ref name=autogenerated2>[http://www.mnhn.fr/publication/geodiv/g02n1a4.pdf GEO_099_121.pdf<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>

Nylige anmodninger om igen at gendøbekalde øgruppen '''Kejser Nicolaj II’s land''' er hidtil blevet afvist af myndighederne i Krasnojarsk-territoriet. <ref>[http://r24.kadastr.ru/news/official_department/282502/]</ref>

Severnaja Semlja ligger i Polarhavet og er adskilt fra fastlandet og Tajumyr-halvøen. Mod vest ligger [[Karahavet]] og mod øst [[Laptevhavet]]. Øgruppen består af fire hovedøer — ''Oktoberrevolution'', ''[[Bolsjevik]]'', ''[[Komsomolets]]'', og ''Pioner'' — samt omkring 70 mindre øer, og dækker et samlet areal på 37,.000 km² <ref name=autogenerated2 />

''Oktoberrevolution Ø'' (Остров Октябрьской Революции) ({{coor title dm|79|30|N|97|30|E|type:isle}}) på 14,.170 km² er den største ø. Det højeste punkt er Karpinskybjerget på 965 m. Omtrent halvdelen af øen er dækket af is, og øen rummer i alt fem store [[iskappe]]r og flere mindre [[gletsjer]]e. <ref>[http://www.oceandots.com/arctic/russia/severnaya-zemlya.htm "Severnaya Zemlya" OceanDots.com]</ref> I de isfri områder er vegetationen af ørken- eller tundra typetundratype.

''Bolsjevik Ø'' (о́стров Большеви́к) er den sydligste og næststørste ø i øgruppen, og den strækker sig over omtrent 11,.312 km². Øen er bjergrig, den højeste top når 935 m. omkringOmkring 30 % af øen er dækket af gletsjere, mens kystsletterne har en sparsom vegetation af mos og lav. Øen rummer tre større gletstchersystemergletsjersystemer og en mindre. <ref>[http://www.oceandots.com/arctic/russia/severnaya-zemlya.htm]</ref> Øen huser den arktiske base ''Prima''.

''Komsomolets Ø'' (остров Комсомолец) er den nordligste af hovedøerne, og dens areal er på ca. 9,.006 km². Det nordligste punkt på øen hedder det [[Arktiske kap]] og har været udgangspunkt for mange arktiske ekspeditioner. Det højeste punkt er 780 m, og omtrent 65 % af øens overflade er dækket af gletsjere. Komsomolets rummer Ruslands største [[iskappe]], Videnskabernes akademisAkademis iskappe, der 819 m høj og dækker et areal på 5,.575 km². <ref>[http://www.ecoshelf.ru/eng/nauka/exp_4.php Ecoshelf<!-- Bot generated title -->]</ref> Undergrunden består primært af [[loss]] og sand. <ref>[http://www.oceandots.com/arctic/russia/severnaya-zemlya.htm Russian Arctic - Severnaya Zemlya<!-- Bot generated title -->]</ref>

''Pioner Ø'' (Ostrov Pioner) er den vestligste af hovedøerne og har et areal på 1,.527 km².

''Schmidt Ø'' (Ostrov Shmidta) er med sine 467 km² klart mindre end hovedøerne. Den ligger længst mod nordvest og en smule isoleret fra de øvrige øer. Den ligger helt i det område af Polarhavet, der er permanent dækket af [[havis]] og er derfor fuldstændigtfuldstændig dækket af en iskappe. Denne nordlige Øsøs klima er meget køligere end de øvrige øerøers. <ref>[http://www.ggy.bris.ac.uk/staff/personal/MartinSiegert/Bassford_eal_AAAR_2006a.pdf]</ref> Den er opkaldt efter den sovjetiske videnskabsmand [[Otto Schmidt]].

Severnaja Semljas [[klima]] er overvejende koldt og tørt, middeltemperaturen ligger på −16°C og den årlige nedbør på 420 mm. [[Vejr]]et er hovedsageligt overskyet, og temperaturerne svinger normalt fra −29 °C i februar til −0.5 °C i juli. Øgruppen er ofte udsat for store temperaturudsving, når kraftige [[storm]]e dannet af [[Nordatlanten|nordatlantiske]] [[lavtryk]] rammer dem,. deDe medfører varme og mere nedbør. Disse storme forekommer oftest i september og oktober og tilfører 30% af øernes samlede nedbør; snefald i sommermånederne er dog heller ikke unormalt, når varmere luftmasser trækker ind fra Sibirien. <ref>[http://www.ggy.bris.ac.uk/staff/personal/MartinSiegert/Bassford_etal_AAAR_2006a.pdf] {{dødt link}}</ref>

Severnaja Semlja er en [[polarørken]], og derfor er vegetationen sparsom, og dertil strækker [[permafrost]]en sig til en dybde af mindst 50 m. Plantevæksten omfatter bl.a. arter af slægterne ''[[Cerastium]]'' og ''[[Saxifraga]]'', desuden forekommer der flere forskellige arter af [[mos]], bl.a. ''[[Detrichum]]'', ''[[Dicranum]]'', ''[[Pogonatum]]'', ''[[Sanionia]]'', ''[[Bryum]]'', ''[[Orthothecium]]'' og ''[[Tortura]]'', samt [[lav]]er, såsom ''[[Cetraria]]'', ''[[Thamnolia]]'', ''[[Cornicularia]]'', ''[[Lecidea]]'', ''[[Ochrolechia]]'' og ''[[Parmelia (lav)|Parmelia]]''. <ref>http://polaris.nipr.ac.jp/~penguin/polarbiosci/issues/pdf/1997-Bolter.pdf</ref>