Ejderdæmningen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
mNo edit summary
Linje 2:
'''Ejderdæmningen''' (på tysk ''Eidersperrwerk'') ligger ved mundingen af [[Ejderen]] i nærheden af byen [[Tønning (Slesvig)|Tønning]] i det sydvestlige [[Sydslesvig]]. Formålet er [[Tyskland|landets]] beskyttelse mod [[stormflod]]er og regulering af vandstanden i Ejderen. Før oprettelsen af dæmningen påvirkede [[tidevand]]et [[Ejderen]]s vandstand helt til [[Rendsborg]]. Sammen med en ligedel nyopført [[dige]] har dæmningen en længde på 4,9 km. Dæmningen formindskede dermed digelinjen ved Ejderens munding fra 60 km til nu kun 4,8 km.
 
Dæmningen blev indviet den 20. marts [[1973]] efter en byggetid på godt 5 år. Byggeomkostningerne beløb sig til cirka 87 mio. [[Euro]] (≈170 mio [[D-mark|mark]]). Især lukningen af Ejderens stærke hovedstrøm Purrenstrøm (fra nordfrisisk porre ≈ hestereje) lykkedes kun med store omkostninger. Bygningen er det hidtil største tyske kystsikringsbyggeri. Baggrunden for oprettelsen må ses i enorme oversvømmelser efter stormfloden i 1962, som også nåede købstaden Tønning. Hele konstruktionen består af to separate rækker med hver fem store [[Sluse|sluseporte]], der regulerer vandgennemgangen mellem Ejderen og Nordsøen i forhold til vejr- og vandforholdene. Ved lavvande (ebbe) strømmer vandet kontrolleret fra Ejderen i Nordsøen og ved højvande tilsvarende fra Nordsøen i Ejderen. I løbet af tolv timer kan på den måde løbe op til 50 mio kubikmeter vand ind og ud af slusene <ref>[http://www.uni-kiel.de/forum-erdkunde/hintergr/sh1995/26_land.htm Universitet Kiel, Forum Erdkunde]</ref>. I tilfælde af stormflod lukkes spærkværketspærværket. Sluseportene har en længe på hver 40 meter og løftes og sænkes ved hjælp af oliehydraulik. Ved siden af sluseportene befinder sig en cirka 75 meter lang og 14 meter bred skibsfartssluse (kammersluse) med en [[klapbro]], hvormed mindre skibe sluses igennem dæmningen. Mellem portene fører en tosporet vej, der forbinder den [[Nordfrisland|nordfrisiske]] halvø [[Ejdersted]] med den sydpå liggende [[Ditmarsken (kreds)|Ditmarsken]]. En del af vejen er integreret i en 236 meter lang [[Tunnel|biltunnel]]. Hele bygningen hviler på et fundament af cirka 600 pæle af stål og beton, der blev drevet mere end 20 meter ned i undergrunden. Som følge af nye strømningsforhold opstod få år efter indvielsen et hul foran dæmningen, som måtte opfyldes med cirka 20.000 sandsække i 1980-tallet <ref>Valdemar Kappel: ''Auf Entdeckungstour im Marschenland von Friedrichstadt bis Ripen.'' Husum 2001, ISBN 3-88042-999-5, S. 19.</ref>.
 
I forbindelse med Ejderdæmningens oprettelse blev der inddiget cika 1.200 ha [[forland]], der kom til at hede ''Kating Vad'' efter den nærliggende ejderstedske landsby Kating. Cirka 350 ha blev udlagt som agerjord. Et lignende areal er tilplantet som den største sammenhængende blandingsskov i Nordfrisland. På resten af arealet opførtes et stor fuglebeskyttelsesområde. I naturcentret Kating Vad kan ses en udstilling om områdets dyre- og planteliv.