Anselm søgte at beskrive forholdet mellem tro og viden med udtrykket ''fides quarens intellectum'' (latin for ”troen som søger en måde at forstå”). For Anselm stod tro og viden således ikke i et modsætningsforhold, men den rationelle kundskab kan ses som et resultat af troen. Dog er [[tro]]en altid det grundlæggende for ham.
== Det ontologiske gudsbevis ==
I sit såkaldte [[Ontologisk gudsbevis|ontologiske gudsbevis]], som [[Kant]] skulle have givet denne betegnelse, søgte Anselm at vise at [[Gud]]s eksistens er indeholdt i selve gudsbegrebet. Forenklet forløber det således:
{|
|-
|
| Første præmis:
|
| Gud er et fuldkomment væsen.
|-
|
| Anden præmis:
|
| At være fuldkommen indebærer at eksistere.
|-
|
| Konklusion:
|
| Gud eksisterer.
|}
Kant benægtede imidlertid at ''eksistens'' kan være et prædikat på linje med fx algod, almagt osv. som Gud kan tilskrives, men det interessante er at man nu med Anselm kan begynde at argumentere filosofisk, hvilket efterhånden førte til filosofiens løsrivelse fra teologien.
