Tysklands oprustning i 1930'erne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Luftoprustningsprogram 1934: 'Behelfsflugzeuge' ≈ "i mangel af noget bedre"-fly.
→‎Z-Planen: Opklaringskrydsere.
Linje 193:
Hitlers forsøg på tilnærmelse til Storbritannien for at få frie hænder mod øst, havde ikke den ønskede succes, så i 1937 blev Storbritannien for første gang set som en mulig modstander i de studier, som blev udført af flådens operationsafdeling.<ref Name="Salewski">Michael Salewski: ''Die deutsche Seekriegsleitung 1935 – 1945.'' Bernard & Graefe Verlag 1985, ISBN 3-7637-5168-8</ref> Det blev der taget hensyn til i Raeders udvidede byggeprogram fra [[21. december]] [[1937]], som ikke kun omfattede nybygning af seks slagskibe men også tilføjede to til de to allerede påbegyndte hangarskibe. Denne plan blev på grund af den anspændte økonomiske situation ikke til noget. I 1937 kunne der ikke igangsættes bygning af et eneste krigsskib. Overfor de højtsvævende planer tog bestanden af skibe sig ved årets slutning temmelig beskeden ud. Flåden bestod af tre lommeslagskibe, 6 lette krydser, 7 destroyere og 12 torpedobåde.<ref>Rolf Güth: ''Die Marine des deutschen Reiches 1919-1939.'' Bernard & Graefe Verlag 1982, ISBN 3-7637-5113-0, S.&nbsp;157</ref>
 
===== Z-Planenplanen =====
{{Hovedartikel|Z-planen}}
[[Fil:Bundesarchiv Bild 193-04-1-26, Schlachtschiff Bismarck.jpg|thumb|I flådeledelsen var der kritiske stemmer vedrørende fornuften i at bygge slagskibe (her [[Bismarck (slagskib)|Bismarck)]]]]
I blev der bandlysningen af en tysk-britisk konfrontation endeligt brudt, hvorefter operationsafdelingen i flådens ledelse udformede et memorandum om mulighederne for at føre krig til søs mod Storbritannien, hvoraf det fremgik, at flåden ikke kunne bryde den forventede britiske blokade, og at det eneste mål for krigsførelsen til søs kunne bestå i en vedvarende chikane af den oversøiske britiske handel ved hjælp af langtrækkende lommeslagskibe og massiv anvendelse af ubåde. Fremtiden for de af Hitler foretrukne slagskibe blev kun behandlet i forsigtige vendinger i dokumentet, og i den efterfølgende drøftelse viste der sig den paradoksale situation, at stabschefen måtte slå fast, ''at man ganske vist havde brug for denne skibstype, men at man ikke kunne komme til klarhed over hvad den præcis skulle bruges til''.<ref Name="Salewski" /> Dette memorandum blev dog kun tildelt marginal betydning, og man udviklede efter flere gennemarbejdninger af planen et utopisk program, som bl.a. under navnet [[Z-planen]] skulle opnå en tvivlsom berømthed. Planen omfattede i sin endelige udformning i alt 10 slagskibe, 4 hangarskibe, 15 lommeslagskibe, 5 svære, 22 lette og 22 rekognosceringskrydsereopklaringskrydsere<!--Spähkreuzer, mellem krydser og destroyer-->, 68 destroyere og 249 ubåde.<ref>I Z-planen er medtaget de allerede planlagte og til rådighed stående skibe. Den oprindelige plan omfattede endda 8 hangarskibe. Se Robert Bohn: ''Neutralität und totalitäre Aggression.'' Franz Steiner Verlag 1991, ISBN 3-515-05887-7, S 60</ref> Programmet skulle være afsluttet i [[1948]], og slagskibene og hangarskibene med deres ekstremt lange byggetid blev i første omgang skubbet i baggrunden. Samtidig lod flådechefen det ikke blive ved denne eventyrlige vision, men foreslog udover en kraftig hjemmeflåde også etableringen af en flåde i udlandet, der skulle bestå af fire kampgrupper med hver en slagskrydser, svære krydsere og hangarskibe samt destroyere, ubåde og forsyningsskibe, og skulle kunne operere selvstændigt på verdenshavene.<ref>MGFA: [[DRZW]], Bind 1, S. 468</ref> Ligesom ved hæren afslørede denne verdensfjerne plan flådeledelsens manglende forståelse for økonomien, for selv ved en stort set umulig færdiggørelse af planen ville man ikke have opnået paritet med de indtil da byggede allierede flåder. Da Raeder forelagde Z-planen for Hitler den [[17. januar]] [[1939]] lykkedes det ham ikke at få gennemført en prioritering af bygningen af lommeslagskibe, da Hitler gav forrang til bygningen af de seks slagskibe af H-klassen, og gav ordre til at de skulle være færdige i [[1944]].<ref name="Salewski" /> Således blev der den 14. april afgivet ordrer på slagskibene "H" og "J" og den [[25. maj]] [[1939]] på slagskibene "K", "L", "M" og "N". Ganske vist afspejlede det nu igangsatte slagskibsbyggeri ikke planerne for en krig til søs mod Storbritannien, men flåden var slået ind på den farlige vej til at blive en verdensmagt.
 
==== Økonomiske problemer ====