Felttoget i Nordafrika: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
typo
Linje 66:
Den [[13. september]] 1940 igangsatte den italienske 10. Arme i Libyen, en offensiv med 200.000 tropper ind i det britiske protektorat Egypten, og opstillede defensive forter ved [[Sidi Barrani]]; men den italienske general [[Rodolfo Graziani|Graziani]], som stort set var uden efterretninger om de allierede styrkers tilstand der, valgte ikke at fortsætte længere i retning af [[Cairo]].
{{Felttoget i Nordafrika}}
De allierede styrker var kraftigt i undertal, 36.000 mand mod 200.000. Alligevel igangsatte de en modoffensiv i slutningen af 1940 i [[Operation Compass]]. Det var en større succes end ventet, og resulterede i nedkæmpelsen af det meste af den italienske 10. arme, og fremrykning af de allierede styrker til [[El Agheila]]. Det chokerende nederlag førte til, at der blev sendt friske italienske tropper under Uldo Capzoni til Libyen, sammen med det tyske [[Afrikakorpset|Afrikakorps]] under general [[Erwin Rommel]]. Samtidig blev de allierede styrker, som netop havde besejret italienerne, trukket tilbage fra den vestlige ørken. En australsk infanteridivision blev sendt til Grækenland, for at forstærke de græske armeer, som kæmpede mod aksemagternes [[InvasionenSlaget afom Grækenland|invasion af Grækenland]] mens den 7. panserdivision blev sendt til [[Nilen|Nildeltaet]] for at blive genudrustet, og blev erstattet af to uerfarne og svækkede divisioner.
 
Selv om Rommel kun havde fået ordre til at holde stand, blev en pansret recognoscering snart til et fuld offensiv fra El Agheila i marts 1941, som med undtagelse af [[Belejringen af Tobruk|Tobruk]] fik presset de allierede tilbage til Egypten, således at begge sider stort set var tilbage hvor de var startet.