Økonomisk geografi: Forskelle mellem versioner

''''Økonomiske geografi''' eller '''erhvervsgeografi'''<ref>Aagesen (1950), s. 1</ref> er den del af kulturgeografien[[kulturgeografi]]en, der søger at belyse den menneskelige erhvervsmæssige eller økonomiske udnyttelse af jordoverfladen og årsagerne hertil<ref name=autogenerated1>Aagesen (1950), s. 4</ref>.

der yderligere kan opdeles. Således vil produktionsgeografien kunne opdeles i landbrugsgeografiske studier, skovbrugsgeografiske studier, bjergværksgeografiske studier (råvareudvinding) med flere. For hver af disse områder inddrages efter behov andre forhold, således må studier af landbrugsgeografiske forhold inddrage jordbundsforhold[[jordbund]]sforhold, klimatiske[[klim]]atiske forhold, terrænforhold, befolkningsforhold[[befolkning]]sforhold og lignende. I afsætningsmæssig henseende må inddrages samfærdselsgeografi (vejnet, jernbaner, havne<ref>fx. Aagesen (1944), Aagesen (1945)</ref>, eventuelt vandstrømme) og handelsgeografiske forhold (blandt andet afsætningssteder).

En særlig variant af handelsgeografiske undersøgelser udgøres af de såkaldte oplandsundersøgelser[[opland]]sundersøgelser, hvor man undersøger fra hvilket område eller til hvilket område, en given virksomhed eller by har opland eller omland. Da ulige steder kan øve indflydelse også i andre steders forsynings- eller afsætningsoplande, skelnes mellem dominerende oplandsområder og samlede oplandsområder (hvor et givet sted ikke er af største betydning)<ref>Aagesen (1943); Aagesen 1944</ref>.