Jens Jensen (fagforeningsmand): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m præcisering |
udvidet |
||
Linje 1:
[[Fil:Jensjensen.jpg|thumb|Jens Jensen]]'''Jens Jensen''' ([[18. april]] [[1859]] i [[Rørup]] på [[Fyn]] - [[16. marts]] [[1928]]) var en dansk fagforeningsmand og politiker.
Han var formand for De samvirkende Fagforbund (det nuværende [[LO]]) [[1898]]-[[1903]] og [[
== Biografi ==
Jens Jensen var søn af [[husmand]] Jens Jensen og Hustru Marie f. Jensen. Han blev uddannet i malerprofessionen, var formand for Malernes Fagforening [[1883]]-[[1888|88]], og i [[1885]] blev han medlem af bestyrelsen for den daværende hovedbestyrelse for Socialdemokratiet, [[Socialdemokratisk Forbund]]. Han var medarbejder ved ''[[Social-Demokraten]]'' i årene [[1887]]-1903.
[[Socialisme]]ns krise i Danmark i [[1870'erne]] blev i [[1880'erne]] vendt til fremgang. Fra [[1884]] kunne Jens Jensen lægge sin pensel væk og bruge al sin tid på organisationsarbejdet i fagforeningen. Han var en dygtig organisator, og i 1886 så Arbejdernes Fællesorganisation for København og Frederiksberg dagens lys som en sammenslutning af de forskellige fagforeninger. Socialdemokratiet var repræsenteret i ledelsen. Jensen var formand for denne sammenslutning frem til 1903.
=== Arbejderbevægelsens organisator ===
Fagbevægelse og parti var blevet skilt ad ved en beslutning i [[1878]], og Jensen fik nu til opgave at bringe system og koordination imellem disse. Jens Jensen var sammen med arbejderbevægelsens anden store skikkelse, [[P. Knudsen]], til fællesskandinavisk arbejderkongres i [[Gøteborg]] i [[1887]], og sammen fik de stor indflydelse på udformningen af de grundsynspunkter, der for eftertiden har karakteriseret [[Norden]]s arbejderbevægelser: Tilslutning til socialismen, deltagelse i det politiske arbejde, centraliserede faglige forbund, anerkendte lønoverenskomster, timebetaling, otte timers arbejdsdag, understøttelseskasser, faglige [[voldgift]]sretter, og [[strejke]]r, der kun anvendes som yderste middel. Senere blev han repræsentant for Danmark på de internationale arbejderkongresser i [[London]] 1888, [[Paris]] [[1889]], [[Zürich]] 1893, London [[1896]] og Paris [[1900]].
På baggrund af erfaringerne i Sverige og implementeringen af disse ideer lykkedes det i januar [[1898]] for Jensen at samle repræsentanter for næsten alle fagforeninger i landet. Målet var at samle alle fagforeninger inden for samme fag i landsdækkende forbund, og derpå alle forbund under én stor paraply: [[De samvirkende Fagforbund]] for Danmark.
Forskellige repræsentanter for ikke færre end 900 organisationer med et samlet medlemstal på 60.000 arbejdere blev enige, vedtog love og valgte et repræsentantskab på 21 personer. Socialdemokratiet blev repræsenteret i forretningsudvalget (5 fra forbundene og 2 fra partiet). Jens Jensen, ofte kaldet ''Maleren'', blev udpeget til formand, og P. Knudsen sikrede som valgt næstformand på tilsvarende vis partiet indflydelse. Jensen var formand frem til 1903.
Omtrent samtidig havde arbejdsgiverne parallelt organiseret sig landsdækkende i Dansk Mester- og Arbejdsgiverforening (fra marts [[1899]]: [[Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening]]).
Styrkeprøven mellem de to sammenslutningen var den store konflikt på arbejdsmarkedet, der begyndte med en snedkerstrejke [[1. april]] 1899, og Jensen kom til at spille en rolle i løsningen af denne situation. Konflikten involverede hele 40.000 arbejdere fordelt på 4.500 arbejdsgivere, og strejke blev modsvaret af [[lockout]].
Sidst i juli lykkedes det tre fremtrædende københavnere at få påbegyndt en mæglingsproces. De tre var [[Privatbanken]]s direktør [[Axel Heide]], vekselerer [[Laurids Bing]] og formand for Borgerrepræsentationen [[Herman Trier]]. [[4. august]] blev der skrevet et udkast til forlig, som Jens Jensen fremlagde for fagforbundenes næsten 400 repræsentanter. Fra arbejderne lød der røster om udvidelse af konflikten, om generalstrejke, men det lykkedes Jens Jensen efter otte timers møde at få forslaget trumfet igennem med stemmerne 128 for og 98 imod, dog med to små forbehold. Arbejdsgiverne betragtede imidlertid forslaget som en forkastelse og truede med en udvidelse af lockouten, men i september lykkedes det de tre "forligsmænd" at få atter et forlig i stand. Efterfølgende vurderede begge parter, at de havde sejret. [[Septemberforliget]] afsluttede den [[5. september]] 1899 arbejdsgivernes [[lockout]], der da havde betydet storkonflikt i 7 måneder. Forliget havde gyldighed helt frem til [[Hovedaftalen]] af [[1960]].
=== Valgt til borgmester ===
Hans politiske gennembrud kom, da han sammen med bl.a. P. Knudsen blev de første socialdemokratiske medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 1893. Et par år senere blev den arbejdsomme mand også [[Folketingsmand]] for Københavns 10. Kreds i 1895. Han opgav dog sit folketingsmandat, da han i 1903 opnåede den magtfulde post som finansborgmester for Magistratens 2. Afdeling.
At han erobrede den betydningsfulde finansborgmesterpost var dengang en milepæl for arbejderbevægelsen, og snart efter havde Socialdemokratiet flertal i hovedstaden. Som borgmester tog Jens Jensen del i den fremsynede planlægning og disponering af de indlemmede distrikter [[Sundbyerne]], [[Brønshøj]] og [[Valby]]. Kommunen opkøbte store arealer af hensyn til fremtidig [[byplanlægning]] og belagde grundene med tilbagekøbsklausuler, så de kunne styre udviklingen; også i fremtiden. Samtidig fik han skabt et tiltrængt åndehul i form af [[Idrætsparken]] og Fælledparken (vedtaget [[1904]]), hvor han plantede det første træ i [[1909]]. ''Borgmester Jensens Allé'' i parken er opkaldt efter ham.
Andre væsentlige milepæle i hans tid var oprettelsen af [[Bispebjerg Hospital]] og opførelsen af gode og sunde kommunale boliger til afhjælpelse af bolignøden under [[1. verdenskrig]].
I 1924 afgik han som borgmester for at blive overpræsident i Københavns Magistrat. I denne funktion sad han til sin død 1928.
Han var medlem af [[Københavns Havn]]eråd og af i Karantæne-Kommissionen, i bestyrelsen for [[Dronning Louises Børnehospital]], for [[Dansk Røde Kors|Foreningen Det røde Kors]], for [[Københavns Husflidsforening]] og for Fængselshjælpen.
Han var forfatter af ''Fagforeningsbevægelsen i Danmark'', ''8 Timers Arbejdsdagen'' og flere pjecer om arbejderbevægelsen.
Jens Jensen var gift med Julie f. Hansen, f. 9. oktober i [[Helsingør]].
{{start box}}
Line 16 ⟶ 45:
{{LO-formænd}}
{{DEFAULTSORT:Jensen, Jens (fagforeningsmand)}}
Line 25 ⟶ 53:
[[Kategori:Fagforeningsfolk fra Danmark]]
[[Kategori:Foreningsformænd fra Danmark]]
[[Kategori:Danmarkshistoriens personer]]
[[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1890'erne]]
[[Kategori:Folketingsmedlemmer i 1900'erne]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]]
[[Kategori:Fynboer]]
[[Kategori:Født i 1859]]
[[Kategori:Død i 1928]]
| |||