Forskel mellem versioner af "Valgmandskollegiet (USA)"

1.431 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
fremgangsmåde, valgmandskollegiet mødes ikke fysisk
m (robot Ændrer: lt:JAV rinkikų kolegija; kosmetiske ændringer)
(fremgangsmåde, valgmandskollegiet mødes ikke fysisk)
[[Fil:Electoral map.svg|thumb|Kortskitse der angiver antallet af valgmænd for delstaterne i USA]]
'''Valgmandskollegiet''' er den forsamling påde 538 [[valgmand|valgmænd]], der hvert fjerde år udpeger [[USA's præsident]]. Hver af [[USA's delstater|de 50 delstater]] har et antal valgmænd i et forhold, der nogenlunde modsvarer til statens befolkningstal. Desuden har hovedstaden [[Washington D.C.]], der ikke har status af stat, 3tre valgmænd.
 
VedPræsidentvalget præsidentvalgeter hvertet fjerde[[indirekte år,valg]]. stemmer deDe amerikanske vælgere vælger ikke præsidenten direkte på en præsidentkandidat, men vælger derimod i hver stat et antal valgmænd, der på forhånd har forpligtet sig til at støtte en bestemt kandidat. Den af kandidaterne, der vinder flest valgmændstemmer i en given stat, får alle statens valgmænd. Det kaldes "vinderen tager alt" ([[Engelsk (sprog)|en.]] ''winner takes all''). Derfor er der stor fokus på de såkaldte [[svingstat]]er., [[Florida]]hvor varflertallet veder valgettæt i årat [[2000]]vippe itil kraftigden fokusene pga.eller anden detteside.
 
To stater har afvigende ordninger. I [[Maine]] og [[Nebraska]] udpeges valgmændene kredsvis i hver valgkreds til vinderen af kredsen, men staterne har også hver to valgmænd, som tildeles vinderen af staten som helhed.
Systemet med valgmandskollegium kaldes indirekte valg. Det kan forekomme, at den kandidat der vinder præsidentvalget, ikke er den, der har fået flest vælgeres stemmer på landsplan. Det skete f.eks. ved valgene i [[Amerikanske præsidentvalg 1888|1888]] og i år [[Amerikanske præsidentvalg 2000|2000]], hvor [[Al Gore]] i sidstnævnte fik lidt flere stemmer end [[George W. Bush]], men Bush fik flest valgmandsstemmer, fordi han vandt afgørende svingstater som f.eks. Florida.
 
Når valgmændene i hver stat er valgt, er resten en formalitet, da valgmændene i de fleste stater er forpligtet til at stemme på den kandidat, som de er valgt for. Valgmandskollegiet mødes ikke på landsplan. Valgmændene i hver stat træder derimod sammen den anden eller tredje mandag i december, hvor de afgiver deres stemme. Valgmændene stemmer på præsident og vicepræsident separat. I sjældne tilfælde kan det ske, at en "troløse" valgmand (''faithless elector'') stemmer efter sit eget hoved. I 2000 afgav valgmanden Barbara Lett Simmons i Washington D.C. en blank stemme i stedet for en stemme på Al Gore. Resultatet af valgmændenes afstemning i hver stat sendes derefter til Senatet i Washington. De to kamre i kongressen ([[Senatet]] og [[Repræsentanternes Hus]]) mødes den 6. januar, hvor de optæller valgmændenes stemmer og erklærer den nye præsident og vicepræsident for valgt. Hvis ingen kandidat får absolut flertal blandt valgmændene, skal kongressen vælge en præsident/vicepræsident; dette skete i 1801 og 1825.
 
SystemetMeningen med valgmandskollegiumvalgmandskollegiet kaldesat indirektegive valgde små stater større tyngde. DetKandidaterne kaner derfor nødt til også at interessere sig for de små stater, og man undgår, at valgkampen kun drejer sig om de folkerige stater. Problemet er forekommeimidlertid, at den kandidat, der vinder præsidentvalget, ikke altid er den, der har fået flest vælgeres stemmer på landsplan. Det skete f.eks. ved valgene i 1876, [[Amerikanske præsidentvalg 1888|1888]] og i år [[Amerikanske præsidentvalg 2000|2000]],. hvorI sidstnævnte tilfælde fik [[Al Gore]] i sidstnævnte fik lidt flere stemmer end [[George W. Bush]], men Bush fik flest valgmandsstemmer, fordi han vandt afgørende svingstaterstater som f.eks. Florida.
 
[[Kategori:Politiske valg]]