Sprogenes syntaktiske opbygning giver en anden måde at inddele dem. Her kan man udskille tre sæt normer: I de såkaldte nominativ-akkusativ-sprog markeres subjektet både i [[transitiv (verbum)|transitive]]e og [[intransitiv (verbum)|intransitive]]e sætninger i [[nominativ]]form (nævnefald), mens objektet markeres i [[akkusativ]] (genstandsfald). De såkaldte ergative sprog markerer subjektet i de transitive sætninger som [[ergativ]], mens både objektet i de transitive sætninger og subjektet i intransitive sætninger står i [[absolutiv]], der i reglen er lig med den umarkerede form af ordet. Endelig er der de såkaldte inaktiv-aktiv-sprog, hvor man markerer det handlende subjekt både i transitive og intransitive sætninger ved at sætte det i [[aktiv]] form, mens det inaktive subjekt og objektet begge markeres med [[inaktiv]]- eller [[absolutiv]]formerne.
