Danmarks historie (1814-1848): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Stænderforsamlingernes møder: wikilink |
|||
Linje 74:
=== Stænderforsamlingernes møder ===
Fra oktober 1835 til februar 1836 blev Øernes og Holstens stænderforsamlinger indkaldt til deres første møde. Kort forinden offentliggjorde regeringen i ''[[Kollegialtidende]]'' for første gang en oversigt over statsfinanserne. Heri fremgik, at der var et lille underskud på budgettet, og den største enkeltpost var afdrag på statsgælden. De tunge poster var blandt andet militæret og hoffet. De liberale i Roskilde stænderforsamling, med [[Tage Algreen-Ussing]] i spidsen, satte kravet om orden og besparelser i statshusholdningen øverst på dagsordenen. Frem til omkring 1840 var de liberales ledende tanke ønsket om skattebevillingsret, ud fra devisen, at pengene lå bedst i borgernes lommer. Overfor de liberale stod en konservativ gruppe på henved 25 af dens 70 medlemmer. I denne gruppe var godsejerne de toneangivende. Forsamlingens halve [[snes]] bønder hørte man ikke meget til, men andre politikere, blandt andet præsident i [[Landhusholdningsselskabet]] [[Johan Christian Drewsen|J.C. Drewsen]], tolkede og fremførte bondestandens ønsker.
Bondestanden videreførte uden for mødesalen den organiseringsform, den havde udviklet i slutningen af 1700-tallet. Gennem en lang række [[petition]]er, bønskrifter, med talrige underskrifter lagde den pres på stænderrepræsentanterne især for at få afskaffet gårdmandshoveriet. Godsejernes svar lød, at skulle fæstebønderne have større frihed, skulle godsejernes have friere rådighed over fæstejorden, der var deres ejendom. Petitionsbevægelsen indledte tendensen til, at de deputerede selv kom med forslag til debat i stedet for kun at drøfte lovforslag fremsat af regeringen. Til de liberales fortørnelse var møderne ikke offentlige og de første referater fra møderne, der blev udgivet i ''Stændertidende'', var mangelfulde. Efterhånden tog stænderforsamlingerne med eller mod regeringens vilje mange politiske spørgsmål op til debat, som var vanskelige at debattere i et enevældigt samfund med udstrakt pressekontrol.
| |||