Varde Bank: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
link til Kassekredit
Småret
Linje 2:
 
== Varde Banks start i 1872 ==
Den velanskrevne købmand Søren Thomsen valgtes som bogholder og kasserer. Da købmand og direktør i Varde Bank C. Cohn i 1874 flyttede til Stockholm, blev Søren Thomsen foreslået som ny direktør, og denne dobbeltrolle skulle få katastrofale følger for Varde Bank.
Da købmand og direktør i Varde Bank C. Cohn i 1874 flyttede til Stockholm, blev Søren Thomsen foreslået som ny direktør.
Denne dobbeltrolle skulle få katastrofale følger for Varde Bank.
 
== Varde Banks første konkurs i 1885 ==
Hvad ingen troede muligt var, at Søren Thomsen via sin dobbeltrolle havde mulighed for at lave fingerede [[lånebevis]]er og [[Veksel (dokument)|veksler]].
 
Rygterne svirrede i flere år, for det kunne ikke være sandt, men i 1885 blev det afsløret,
at Søren Thomsen havde bedraget Varde Bank for 273.284 kr., et anseeligt beløb.
Aktiekapitalen var tabt 2 gange!, og Varde Bank var konkurs.
 
16. september 1885 indsatte en gruppe velhavere penge som aktiekapital og reservefond. Varde Bank skulle reddes for enhver pris, og ingen måtte miste deres penge. Takket være deres risikable indsats blev banken reddet fra konkurs.
 
Senere viste det sig, at købmand Søren Thomsen, der var ung, initiativrig og med successuccesrig, ikke havde nok driftskapital, men havde måttet låne til dyre renter. Det var skruen uden ende., og grundlaget for svig var til stede.
Takket være deres risikable indsats blev banken reddet fra konkurs.
 
== Varde Bank blev fiskernes Bank ==
Senere viste det sig, at købmand Søren Thomsen, der ung, initiativrig og med succes ikke havde nok driftskapital, havde måttet låne til dyre renter. Det var skruen uden ende.
Banken oprettede en fillialfilial i Esbjerg på Kongensgade 62 og derefter en lille fillialfilial
Grundlaget for svig var til stede.
fiskerihavnen i Esbjerg, der betjente fiskerne. Esbjerg havde på den tid 600 fiskekuttere, hvoraf de 400 var finansieret i Varde Bank. Det var et eksporterhverv man støttede, og det gik godt, da fiskeriet var inde i en højkonjunktur.
 
== Varde Bank blevflyttede Fiskerneshovedkontoret Bankfra Varde til Esbjerg ==
Her starterstartede bankens nedtur.
Banken oprettede en fillial i Esbjerg på Kongensgade 62 og derefter en lille fillial på
fiskerihavnen i Esbjerg, der betjente fiskerne. Esbjerg havde på den tid 600 fiskekuttere, hvoraf de 400 var finansieret i Varde Bank.
Det var et eksporterhverv man støttede.
Det gik godt, da fiskeriet var i top til og med anden verdenskrig.
 
Fra at være en bank for Varde og omegn, hvor man kendte kunderne, og hellere havde mange små lånere end få store, begyndtegjorde bankensman nedturdet nu anderledes. Man gik ud i risikable storprojekter, med det resultat, at banken gik konkurs.
== Varde Bank flytter hovedkontor fra Varde til Esbjerg ==
Her starter bankens nedtur.
 
Fra at være en bank for Varde og omegn, hvor man kendte kunderne, og hellere havde mange små lånere end få store, begyndte bankens nedtur. Man gik ud i risikable storprojekter, med det resultat at banken gik konkurs.
Skandalen om Varde Banks krak, førerførte til en undersøgelse af ordførende direktør
Alex Holm Jensens dobbeltrolle som bankdirektør og medlem af ejendomsselskabet af 5/11-1951, men der blev dog aldrig rejst tiltale mod Alex Holm Jensen.
 
Der blev dog aldrig rejst tiltale mod Alex Holm Jensen.
 
== Varde Bank-sagen ==
I løbet af efteråret [[1992]] blev det for [[Nationalbanken]] klart, at Varde Bank havde behov for en restrukturering. I samarbejde med [[Finanstilsynet]] og med de – angiveligt noget modvillige – fire største banker og tre regionalbanker etableredes et garantikonsortium. I november 1992 stillede dette konsortium en garanti på 750 mio. kr. for Varde Bank, ligesom Nationalbanken i slutningen af [[1993]] mod statsgaranti stillede en [[kassekredit]] på 4,4 mia. kr. til rådighed for Varde Banks afviklingsselskab, VB Finans. Hensigten var at sikre en ordnet afvikling af aktiviteterne.
 
Samtidig med konkursboets afslutning blev statens garanti for trækningsretten på 4,4 mia. kr. frigivet, ligesom konkursboet frigav garantien på 750 mio. kr., hvoraf Nationalbanken hæftede forud for de øvrige garanter med 250 mio.kr. Hverken staten eller de øvrige garanter kom dermed til slut til at bidrage økonomisk til den endelige afvikling af Varde Bank.