Køgevejens Gasbeholder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Broadbot (diskussion | bidrag) m Datomaerker kilde mangler-skabeloner; kosmetiske ændringer |
Nillerdk (diskussion | bidrag) indsætter den første kilde og markerer manglende steder |
||
Linje 1:
[[Fil:Køgevej_Gasbeholder.jpg|thumb|Køgevejens Gasbeholder. På grund af størrelsen
p. 11 i {{Citation
|title=Valby Gassilo - på vej mod et bæredygtigt samfund
|url=http://jjw-arkitekter.inforce.dk/graphics/JJW_FILDELING/offentlig_udviklingsprojekter/VALBY_GASSILO_bog.pdf
|year=2008
|publisher=JJW Arkitekter}}
</ref> (højde: 108 m, diameter: 54 m) kan den regnes til en af Københavns vartegn.]]
'''Køgevejens Gasbeholder''' (også kaldet '''Køgevej Gasbeholderstation''', '''Valby Gasbeholder''' mm.) er en 108 meter høj lyseblå [[gasbeholder]] i [[Valby]] (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 [[bygas]]. I 2007 var den Danmarks sidste gasbeholder i brug til opbevaring af bygas{{km}}. Det er en såkaldt tørgasbeholder{{km}}, dvs. der brugtes ikke vand til at holde gassen indespærret. ▼
▲[[Fil:Køgevej_Gasbeholder.jpg|thumb|Køgevejens Gasbeholder. På grund af størrelsen (højde: 108 m, diameter: 53 m) kan den regnes til en af Københavns vartegn.]]
[[Valby Gasværk]] og dets to gasbeholdere var eksploderet ved katastrofen i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført i perioden fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967{{km}}.▼
▲'''Køgevejens Gasbeholder''' (også kaldet '''Køgevej Gasbeholderstation''', '''Valby Gasbeholder''' mm.) er en 108 meter høj lyseblå [[gasbeholder]] i [[Valby]] (København), der indtil sommeren 2007 deponerede 200.000 m3 [[bygas]]. I 2007 var den Danmarks sidste gasbeholder i brug til opbevaring af bygas. Det er en såkaldt tørgasbeholder, dvs. der brugtes ikke vand til at holde gassen indespærret.
Gassen blev produceret på [[Sundby Gasværk]] og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i [[København]] og på [[Frederiksberg]]{{km}}. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med [[Københavns Energi]]s overgang fra den gamle type bygas til [[Bygas2]]{{km}}. Den er nu tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg [[Kløvermarken Gasværk]] på Amager.▼
▲[[Valby Gasværk]] og dets to gasbeholdere var eksploderet ved katastrofen i 1964 og havde skabt behov for nye forsyningsanlæg. Køgevejens Gasbeholder blev opført i perioden fra 1965 og taget i brug ved indvielsen den 21. december 1967.
▲Gassen blev produceret på [[Sundby Gasværk]] og beholderen kunne opbevare gas nok til ca. to døgns forbrug af bygas i [[København]] og på [[Frederiksberg]]. I 2007 blev beholderen ligesom Sundby Gasværk taget ud af drift i forbindelse med [[Københavns Energi]]s overgang fra den gamle type bygas til [[Bygas2]]. Den er nu tom. I det eksisterende bygasnet distribueres nu Bygas2, som er en blanding af naturgas (50%) og luft (50%), ud til forbrugere i København og på Frederiksberg. Bygas2 produceres bl.a. på det nyopførte ubemandede ejektoranlæg [[Kløvermarken Gasværk]] på Amager.
I 2007 blev der søgt om fredning af gasbeholderen{{kilde mangler|dato=Uge 45, 2009}}, men der foreligger ikke en afgørelse. Arkitektfirmaet ''JJW Arkitekter'' fremlagde i 2008 første gang deres vision om "''[[Valby Gassilo]]''" som en bæredygtig, lodret bydel.
== Kilder ==
{{reflist|2}}
[[Kategori:Valby]]
| |||