Vilhelm Wanscher: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
kategori tilføjet |
udvidet |
||
Linje 1:
'''Vilhelm Wanscher''' ([[26. juli]] [[1875]] i [[Horsens]] – [[27. maj]] [[1961]] i [[Gentofte]]) var en dansk kunsthistoriker, [[professor]] og kunstner.
Vilhelm Wanscher var søn af maskinfabrikant Axel Wanscher og Arngoth Petronelle (Petra) Christine Laub. Han tog [[magisterkonferens]] i kunsthistorie [[1898]], læste ved [[Humboldt-Universität]] i Berlin 1898-[[1899|99]] og sideløbende med universitetsstudierne modtog han kunstnerisk undervisning hos arkitekt [[Martin Nyrop]], billedhuggeren [[Anders Bundgaard]] og maleren [[Harald Voss]]. Han var kunstkritiker ved ''[[Politiken]]'' [[1907]]-[[1911|11]], [[1919]]-[[1940|40]] og ved ''[[Berlingske Tidende]]'' 1940-[[1943|43]]. Igennem sin kunstkritik og sin bog ''Den æsthetiske Opfattelse af Kunst'' ([[1906]]), der plæderede for en genkomst af den italienske renæssance og baroks "store Stil", øvede han stor indflydelse på samtidens danske malere, særligt [[J.F. Willumsen]] og [[Jens Adolf Jerichau]]. Også arkitekterne modtog disse impulser, ikke mindst da [[nyklassicismen]] kom frem omkring [[1915]].
Han modtog Akademiets rejsestipendium for docenter 1916-17, 1918-19 og var på gentagne rejser til bl.a. [[Italien]] med understøttelse fra [[Carlsbergfondet]] og [[Ny Carlsbergfondet]]
Efterhånden var det hans skribentvirksomhed snarere end hans kunstneriske praksis, der optog al hans tid, og Wanscher var assistent ved [[Kunstindustrimuseet]]s bibliotek 1911-[[1918|18]], [[docent]] i arkitekturhistorie ved [[Kunstakademiet]] 1915-[[1928|28]], assistent ved dekorationsskolen sammesteds (under [[Joakim Skovgaar]]d) [[1919]]-[[1924|24]] og endelig professor i arkitekturens og billedkunstens historie sammesteds 1928-[[1945|45]]. Allerede i slutningen af [[1920'erne]], med [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalismens]] gennembrud og [[Poul Henningsen|PH]]'s latterliggørelse af nyklassicismen i bladet ''[[Kritisk Revy]]'', var hans stjerne dog dalende, og samtidig udtrykte han en beundring for samtidens tyske og italienske kulturliv, der blev opfattet som en flirten med [[fascisme]]n. Under [[Besættelsen]] tog han aldrig tydeligt afstand fra [[nazisme]]n, og han blev derfor afskediget fra alle sine poster efter krigen.
Wanscher var overordentligt medlem af [[Akademisk Arkitektforening]], men dette medlemskab blev også annulleret 1945. Han var i øvrigt blevet æresmedlem ved [[Det kgl. norske Videnskabers Selskab]], [[Trondheim]] 1927 og Honorary Corresponding Member of the [[Royal Institute of British Architects]] i 1930.
[[J.F. Willumsen]] har malet et kendt portræt af Wanscher.
| |||