Laser og pjalter: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Småret
Linje 1:
'''''Laser og pjalter''''' (tysk: '''''Dreigroschenoper''''') er et musikteaterstykke med tekst af [[Bertolt Brecht]] og musik af [[Kurt Weill]], der havde urpremiere [[31. august]] [[1928]] i [[Berlin]]. Stykket kaldes også undertiden '''''Tolvskillingsoperaen'''''.
 
Stykket er baseret på den engelske satiriske ''[[Tiggeroperaen]]'' af [[John Gay]] fra det [[18. århundrede]]. I Brechts udgave fik stykket et socialistisk, revolutionært indhold og kan ses som en stærk kritik af det kapitalistiske samfund.
 
==Handling==
Stykket foregår i det [[victoria af Det Forenede Kongerige|victorianske]] [[London]], hvor hovedpersonen MacHeath er en ryggesløs kriminielkriminel. Han går fra pige til pige, men ender med at ville giftes med Polly Peachum, hvis far dog er imod forbindelsen. Faderen er bagmand baghos byens tiggere, og han går efter at få MacHeath hængt. Dette besværliggøres imidlertid af, at politichefen Tiger-Brown er MacHeaths barndomsven. MacHeath bliver dog fanget og dømt til døden. Kort før henrettelsen ankommer imidlertid en benådning fra "dronningen", hvorpå MacHeath i en parodi på en lykkelig slutning bliver udnævnt til baron.
 
==Virkemidler==
Linje 12:
 
==Musikken==
Kurt Weills musik sender hilsner til den musik, der hører til ''[[Tiggeroperaen]]'' skrevet af Pepusch. Men musikken er i øvrigt også præget af [[jazz]] samt den [[kabaret]]-musik, der prægede Berlin i mellemkrigstiden.
 
Det mest kendte musiknummer fra stykket er nok ''Die Moritat von Mackie Messer'', der er blevet flittigt indspillet løsrevet fra stykket, ikke mindst i den engelske version med titlen ''Mack the Knife''. Nummeret er indspillet af sangere som [[Frank Sinatra]], [[Ella Fitzgerald]], [[Tony Bennett]], [[Marianne Faithfull]] og [[Nick Cave]].