Melchior Lorck: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
'''Melchior Lorck''' ([[1527]] i [[Flensborg]] - [[1588]] i [[København]]) var en dansk [[maler]]. Han anses for at være en af [[renæssance]]ns store tegnere og den første betydningsfulde grafiker i dansk kunsthistorie. Han blev født omkring [[1527]] som søn af den flensborgske rådmand Thomas Lorck og hans kone Anna.
 
Som noget nyt i datidens samfund tog han på lange rejser og studieophold i Europa og virkede ved flere fyrstehuse. Han havde forbindelser både til den danske konge [[Christian 3.]], og de tyske kejsere [[Ferdinand 1.]] og [[Maximilian 2.]] i Wien, ligesom han sidst i sin karriere arbejdede for [[Frederik 2.]] Imellem [[1555]] og [[1559]] tilbragte han treogethalvt år som tilknyttet den kejserlige ambassade ved [[Süleyman 1.|Sultan Suleiman den Prægtige]] i det daværende [[Konstantinopel]] (nu [[Istanbul]]). Det var under dette ophold, at han indsamlede det store materiale, han resten af livet skulle arbejde videre med som forlæg for tegninger, kobberstik og træsnit.
 
Efter hjemkomsten slog han sig ned i [[Wien]], hvor han tegningerrentegnede afsine skitser efter antikke og moderne monumenter fra Tyrkiet, såsom de tegninger af [[Arcadios-søjlen]] og basen til [[Theodosius 1.s obelisk]], der i dag befinder sig i [[Den Kongelige Kobberstiksamling]] på [[Statens Museum for Kunst]] i [[København]]. Pragtværket fra denne periode er det ca. 12 meter lange [[Konstaninopel-prospekt]], der siden [[1599]] har befundet sig i [[Leiden]]. Også de to store kobberstukne portrætter af [[Süleyman 1.|Sultan Suleiman den Prægtige]] og den persiske gesandt i [[Konstantinopel]], [[Ismail]] fra 1562 hører til her.
 
I [[1563]] stod Lorck for udsmykningen af byen [[Wien]] i forbindelse med festlighderne ved den kommende kejser [[Maximilian 2.]]s indtog. Den 22. februar [[1564]] blev han og hans brødre, Caspar, Balthasar og Andreas, adlet - (eller fik deres adelskab bekræftet -og fornyet) af kejser [[Ferdinand 1.]].
Lorck blev ansat ved kejserhoffet som ''Hartschier'', en ærespost med fast indtægt i den kejserlige æresgarde til hest, en stilling han med afbrydelser beholdt indtil [[1579]].
 
Linje 12:
I [[1573]] og [[1574]] opholder Lorck sig i [[Antwerpen]], hvor han arbejder hos bogtrykkeren [[Christoph Plantin]] og bliver venner med bl.a. [[Abraham Ortelius]], [[Philip Galle]] og [[Hubert Goltzius]].
 
Sidst i [[1570erne]] arbejder han primært med forberedelserne til storesit publikationerhovedværk, somdet [["Tyrkerværket"]]såkaldte ''Tyrkerværk'' og en omfattende dragtbog.
De 128 træsnit fra Lorcks såkaldte ''Tyrkerværk'', der blev resultatet heraf, men først udkom første gang der første gang posthumt i 1626, er en enestående skildring af samfundet i [[1500-tallet]]s [[Tyrkiet]].
 
Efter at have søgt sin afsked i [[Wien]], blev Lorck den 19. februar [[1580]] ansat som [[Frederik 2.]]s hofmaler. Ikke meget kendes til hans arbejde for kongen, bortset fra et kobberstukkent portræt, et malet (i dag på [[Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg]]) og et træsnit, der ser ud til at være tænkt til brug for [[Elefant-ordenen]]. Den sidste betaling til ham efter hans afskedigelse er dateret 4. marts [[1583]], hvorefter han forsvinder fra kilderne [[1580'erne]].