Forbundsfællekrigen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
MastiBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: pl:Bitwa nad rzeką Tolenus
Xqbot (diskussion | bidrag)
Linje 1:
'''Forbundsfællekrigen''' ([[91 f.Kr.]] – [[89 f.Kr.]]) var en krig mellem [[Rom]] og dens overvejende latinske allierede byer mod et forbund af overvejende [[italien]]ske byer, der har opsagt deres forbundspagt med Rom og i stedet har dannet en ny stat med navnet ''Italien'' ([[Oskerne|oskisk]]: ''Vitellu''). Krigen bryder ud da [[folketribun]]en [[Marcus Livius Drusus]] bliver myrdet, efter at han har fremsat et forslag om fuld [[romersk borger]]ret til alle de italiske forbundsfæller. Rom vinder sammen med sine allierede den militære konflikt, men giver alligevel efter for oprørernes krav, da alle som nedlægger våbene tilbydes romersk borgerskab.
 
== Krigens forløb ==
Det italiske forbund valgte [[Corfinum]] som deres hovedstad og omdøbte den til ''Italia'', hvilket havde, om ikke andet stor symbolværdi, da de dermed kunne understrege deres ønske om en ny politisk orden i [[Romersk Italien|Italien]]. Hæren bestod af legionærer, som havde tjent i den [[romerske hær]], og udgjorde alene derfor en stor trussel mod romerne og deres allierede.
 
To krigskuepladser blev dannet, da italikerne delte deres hær i to, en [[Marserne (Italien)|marsisk]] grupper under Quintus Poppaedius Silos kommando nord for Rom, og en gruppe mod syd under ledelsen af [[Samniterne|samniteren]] Papius Mutilius. Romerne dannede ligeledes to hærgrupper, hver under ledelse af årets konsuler Publius Rutilius Lupus, som blev vejledt af [[Gaius Marius]] og [[Pompeius Strabo]], samt [[Lucius Julius Caesar]], som havde [[Lucius Cornelius Sulla]] og Titus Didius med som rådgivere. For romerne var det vigtigt at vinde tidlige sejre, da det kunne afholde andre fra at komme italikerne til hjælp.
 
=== Begivenheder år for år ===
[[90 f.Kr.]]
* Lucius Julius Caesar får vedtaget en lov (''Lex iulia de civitate latinis danda'') om romersk borgerskab til de forbundsfæller, der ikke griber til våben mod Rom
* Strabo belejrede [[Asculum]]
* Rutilius blev besejret og dræbt i [[Tolenus]]dalen
* [[Caepio]] blev plyndret af Poppaedius
* Det lykkedes Marius genvinde de nævnte tab, og han fik overladt Rutilius’ kommando
* Aesernia - et vigtigt romersk fort for kommunikationen mellem nord og syd – blev tvunget til at overgive sig til italikerne
* Papius Mutilius invaderede [[Campanien]] og erobrede flere byer indtil han blev besejret af Caesar
* Italikerne foretog flere succesfulde togter ind i [[Apulien]] og [[Lukanien]]
* Trods store tab lykkedes det romerne at holde stand året ud
 
[[89 f.Kr.]]
* Begge årets konsuler blev sendt mod nord, mens Sulla tog kommandoen mod syd
* [[Cato]], som var det ene af konsulerne, blev besejret og dræbt
* Den anden konsul Strabo besejrede en italisk hær på omkring 60.000 mand, og tvang Asculum til overgivelse
* Sulla gik i offensiven - besejrede en samnitisk hær og genvandt flere byer i Campanien
 
[[88 f.Kr.]]
* De største kamphandlinger var overstået, kun samniterne holdt stadig ud
* Romerne tilbød borgerskab til sine modstandere som led i fredsforhandlingerne – det er sandsynligvis hovedårsagen til at krigen slutter
 
== Baggrunden for krigen ==
Spørgsmålet om de italiske forbundsfællers status i Romerriget var efter [[Gracchernes reformbevægelse|Gracchernes reformforsøg]] stadig et åbent spørgsmål, og de samtidige kilder til krigen ([[Diodor]], [[Polyb]] og [[Appian]]) hælder også til den forklaring at italikerne griber til våben i desperation over ikke at kunne romersk borgerskab, og derfor bryder fri af den romerske kontrol.
 
Linje 57:
[[pl:Bitwa nad rzeką Tolenus]]
[[pt:Guerra Social (91–88 a.C.)]]
[[ru:Союзническая война (90—8891—88 до н. э.)]]
[[sr:Савезнички рат у Риму]]
[[tr:Sosyal Savaş (M.Ö. 91-M.Ö. 88)]]