Albert Olsen: Forskelle mellem versioner

Albert Olsen var søn af en lokomotivfører og var oprindelig uddannet som maskinarbejder, men blev som 30-årig [[mag.art.]] i [[historie]]. Han blev [[1. januar]] [[1930]] ansat som den første underviser i historie ved [[Aarhus Universitet]] med stillingsbetegnelsen [[docent]], og samme år blev han [[dr.phil.]] med [[disputats]]en ''Studier over den danske Finanslov 1850-1864''. [[1. august]] [[1931]] blev docenturet omdannet til et [[professor]]at, som Albert Olsen imidlertid trak sig fra allerede med udgangen af [[1936]], da han blev professor ved [[Københavns Universitet]] i skarp konkurrence med [[Vilhelm la Cour]], der senere kom med voldsomme anklager mod professor [[Erik Arup]], der var medlem af bedømmelseskomiteen.

Fra [[1939]] var Albert Olsen medlem af bestyrelsen for [[Den danske historiske Forening]] og fra [[1945]] formand for samme. Fra [[1940]] var han formand for [[Dansk-RussiksRussisk Forening|Dansk-Russisk Samvirke]]. Han var også en drivkraft i stiftelsen af [[Instituttet for lokalhistorisk Forskning]], der blev stiftet [[12. maj]] [[1943]], men aldrig rigtig blev til noget. Det hang nok tæt sammen med, at Albert Olsen netop i 1943 følte det nødvendigt at flygte til [[Sverige]], hvor han opholdopholdt sig resten af krigen og var ansat ved universitetet i [[Göteborg]].

Ideologisk var Albert Olsen [[marxisme|marxistisk]] præget og befandt sig på [[Socialdemokratiet]]s venstrefløj. [[1931]] stillede han op for Socialdemokratiet som [[folketing]]skandidat i [[Odderkredsen]], og [[1933]] blev han valgt ind i [[Århus Byråd]] for samme parti. Som historiker var han discipel af Erik Arup og mente som han, at økonomisk historie stod for den egentlige videnskabeliggørelse af historiefaget.