Guandong-armeen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m Småret
Linje 6:
Arméen var i tiden under det japanske kejserrige stationeret på det kinesiske fastland. Den blev i [[1919]] dannet ud fra den i [[1906]] grundlagte Guandong-garnison og var stationeret i [[Changchun|Port Arthur]]. Den havde en styrke på 10.000 mand.
 
Japan måtte beskytte den Sydmanchuriskesydmanchuriske jernbane i den kinesiske [[Guandong]] provins med militær. Fra [[1907]] blev Guandong-armeen indsat ved denne opgave. Her fremprovokerede de på egen hånd talrige sammenstød med den kinesiske hær. Herunder faldt også sprængningen af deres egen jernbanelinje den [[18. september]] [[1931]]. Den såkaldte [[Mukden-episoden]] beskyldte japanerne de kinesiske tropper for at stå bag. Derefter besatte Guandong-armeen uden tilladelse fra den japanske regering det nordøstlige Kina. I [[1932]] opstod der heraf lydstaten [[Manchukuo]]. <ref>Der Brockhaus in Text und Bild 2003 [SW], elektronische Ausgabe für Office-Bibliothek, Bibliographisches Institut & F. A. Brockhaus, 2003; Artikel: "Japanisch-Chinesischer Krieg"</ref>
 
Guandong-armeen skal angiveligt også have stået bag [[episoden på Marco-Polo-Broen]] i [[1937]], som førte til [[2. kinesisk-japanske krig]], og dermed dannede grundlag for [[Stillehavskrigen]] under [[2. verdenskrig]].
 
I [[1938]] og [[1939]] kom det til kampe mellem Guandong-armeen og den sovjetiske [[Røde Hær]] under den [[Sovjetisk-japanske grænsekonflikt]]. Under de omfattende kampe ved [[Slaget ved Khalkhin Gol|Khalkhin Gol]] ([[Nomonhan]]) led Guandong-armeen betydelige tab og viste sig til sidst at være den Røde Hær underlegen.
 
I [[1941]] blev arméen betydeligt styrkerstyrket. Selv om den var kendt for sin notoriske hang til grænsekonflikter og egenhændigt fremprovokerede episoder, viste den under 2. verdenskrig, da Japan ville undgå en konflikt med Sovjetunionen, en for den forbløffende disciplin og fredsommelighed.
 
Under [[Sovjetunionens invasion af Manchuriet|Operation auguststorm]] stod Guandong-arméen overfor den Røde Hær. På dette tidspunkt havde Guandong-armeen en størrelse på omkring 600.000 mand. De de bedste enheder imidlertid var indsat på andre krigsskuepladser i Stillehavskrigen, og da hæren i endnu højere grad end tidligere savnede moderne svære våben, var arméen kun en skygge af sig selv. Den kunne ikke bruges til ret meget andet end grænsekontrol og besættelsesstyrke. Den havde ikke en chance mod de hærdede og veludrustede sovjetiske tropper fra krigen mod Tyskland. Selv om det til tider kom til heftig japansk modstand, trængte de sovjetiske styrker hurtigt ind i Manchuriet. Yderligere kampe blev forhindret ved den japanske kapitulation. Resterne af den legendariske Guandong-armé var enten døde (ca. 60.000) på slagmarken, på vej i sovjetisk krigsfangenskab (ca. 600.000 hvoraf 60.000 døde under fangenskabet) eller forsøgte på at slippe hjem.
 
Guandong-armeen var også ansvarlig for nogle af de alvorligste japanske krigsforbrydelser, såsom systematiske forsøg med biologisk og kemisk krigsførelse på mennesker, som blev udført af [[Enhed 100]] og [[Enhed 731]]. Kun 12 medlemmer af arméen blev dømt ved [[krigsforbryderprocessen i Chabarowsk]].