|
Af græskEt ''pro-ballein'problem''' =(fra forelægge.[[græsk Et(sprog)|græsk]] πρόβλημα - '''problem'próblema'' - „det, som foreligger" (til løsning)) er en [[opgave]] eller et [[spørgsmål]], som man ikke på forhånd kender svaret på, der (eventuelt) forelægges til diskussion, idet forskellige argumenter fremføres og vurderes overer forbesvaret hinandenumiddelbart. Når manopgaven harer løst opgavenklaret eller kendernår svaret, siger mankendes, ater problemet er ''løst''.
Et problem kan derfor defineres som spændingen mellem en faktisk tilstand og en ønsket tilstand og kan berøre alle områder af menneskelig virksomhed. Nogle problemer er lette at løse, andre er mere vanskelige, og nogle uløselige.
Problemer kan berøre alle områder af menneskelig virksomhed såsom eksempelvis løsning af skoleopgaver<ref>problemregning</ref>, privatøkonomiske forhold, ingeniørmæssige opgaver, designopgaver, miljøets tilstand, en kunstnerisk præstation, en forskningsmæssig gåde, matematisk teori, social retfærdighed, folkesundhed, kurering af en sygdom hos en patient osv. osv..
Der kan være stor forskel på, hvordan objektive problemer opfattes. En [[pessimist]] ser typisk på problemer som større eller mindre forhindringer på vejen mod det mest ønskværdige. En [[optimist]] ser på problemer som interessante udfordringer. I moderne [[management]]sprog har ordet en sådan klang af [[udfordring]]. ▼
Nogle problemer er lette at løse, andre er mere vanskelige, og nogle uløselige<ref>cirklens kvadratur</ref>. Der kan være noget traumatisk over ordet, men hvordan man ser på det, er meget afhængigt af den enkeltes personlighed, den enkeltes interesse i og eventuelle fordel eller ufordel ved at problemet bliver løst og eventuelt også vedkommendes politiske observans<ref>Et eksempel på mange problemers subjektive natur er følgende: Nogle anser arbejdsløshed som et problem (nok især de, der personligt er ramt af ledighed). Andre anser en lav arbejdsløshed som et problem, fordi det skaber inflation og gør det vanskeligt at rekruttere egnet arbejdskraft, samt skaber et lønpres, der virker forringende på konkurrenceevnen</ref>.
Der findes forskellige metoder inden for [[problemanalyse]], som kan hjælpe til at afgrænse løsningsmulighederne. Et eksempel på en metode inden for [[samfundsvidenskab]] er følgende:
▲En [[pessimist]] ser typisk på problemer som større eller mindre forhindringer på vejen mod det mest ønskværdige. En [[optimist]] ser på problemer som interessante udfordringer. I moderne [[management]]sprog har ordet en sådan klang af [[udfordring]].
Et problem kan defineres som spændingen mellem en faktisk tilstand<ref>f.eks. stor ulighed og masser af krig og vold</ref> og en ønsket tilstand<ref>f.eks. en verden med lighed og fred og fordragelighed</ref>.
Indtil et problem er løst, prøver man gennem en [[problemanalyse]] at finde ud af følgende:
#Hvori består problemet?
#Hvad vil omkostningerne være i forbindelse med problemets løsning for hver af de respektive mulige løsningsmodellers vedkommende?
Når man har vurderet deDe mulige løsningsmodeller ogvurderes, der truffettræffes et valg, erog detudarbejdes næsteen skridtplan atfor laveproblemets enmulige planløsning. Problemformulering og fastlæggeløsningsforslag ener strategiofte fortæt problemets mulige løsningforbundet.
Der kan være store forskelle på, hvordan objektive problemer opfattes af folk, der lever midt i dem. Hvad der for den ene er noget [[skæbne]]tungt og knugende, vil for den anden se ud som en interessant udfordring. Derfor er det ikke nok at konstatere, at et bestemt problem findes. Man må supplere med en undersøgelse af, hvordan de berørte oplever dette problem. Problemformulering og løsningsforslag hænger ofte uløseligt sammen<ref>hvis udgifterne og indtægterne i familien Olsen har svært ved at hænge sammen, hvad er så problemet?
#at Olsens tjener for lidt?
#at Fru Olsen bruger for mange penge på tøj og sko?
</ref>.
For eksempel kan [[støjforurening]] fra en nærliggende [[motorvej]] konstateres ved objektive målinger af [[dB]]-niveauet gennem døgnet og året. Den ene beboer kan opleve støjen som aldeles forfærdelig og ødelæggende for hans eller hendes [[livskvalitet]]. Omvendt kan naboen have indrettet sin levevis sådan, at støjen ikke generer synderligt.
== Noter og henvisninger ==
<references>
[[Kategori:Filosofi]]
[[Kategori:Ledelse]]
| 