Carl Christian Rafn: Forskelle mellem versioner

været ansat som [[løjtnant]] ved de fynske lette [[dragon]]er blev han [[1820]] lærer ved [[Landkadetakademiet]] i [[København]] i [[latin]] og almindelig [[grammatik]].

 

 

Han blev i årene [[1821]]-[[1823]] antaget som medhjælp ved [[Den Arnamagnæanske Kommission|den Arnamagnæanske Samling]] og havde herved rig lejlighed til at blive bekendt med de islandske håndskrifter. Samtidig begyndte han en udgave af ''Nordiske Kæmpehistorier (eller mythiske og romantiske Sagaer), efter islandske Haandskrifter fordanskede'' (3 bind, 1821-[[1826]]), men han ville også kalde andre til virksomhed for studiet af de islandske oldtidsminder. På hans tilskyndelse blev der af ham og nogle yngre islændere stiftet en forening med det mål at fortolke og udgive islandske oldskrifter. Man udsendte som prøve en udgave i oldsproget af ''[[Jomsvikingesaga]]'', og der tegnede sig alene på [[Island]] 1000 subskribenter, hvoraf bønder og tjenestefolk udgjorde over halvdelen. Ligeledes blev en dansk oversættelse af samme saga udgivet ved Rafn [[1824]]. Der var nu vundet så stor interesse for sagen, at [[Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab|det Nordiske Oldskriftselskab]] endelig kunne stiftes på [[Frederik VI]]'s fødselsdag [[28. januar]] [[1825]] med den opgave at udgive og fortolke nordiske oldskrifter og i øvrigt at virke for alt, hvad der kunne oplyse det gamle Nordens historie, sprog og oldsager og derved vække og nære kærlighed til fædre og [[fædreland]]. Første formand var [[Rasmus Rask]]. Den [[9. maj]] [[1828]] fik selskabet prædikatet "kongeligt", og samtidig blev [[major]] [[Josef Abrahamson]], [[adjudant]] hos Frederik VI, selskabets formand. Fra [[1829]] modtog det en fast årlig understøttelse på 600 kr. af finanserne.