Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 33:
 
== Det retshistoriske hovedværk ==
I erkendelse heraf søgte Kolderup-Rosenvinge først at afhjælpe det, og 1819 bevilgedes der ham af [[Fonden ad usus publicos]] et beløb af 400 rigsdaler som tilskud til udgivelse af loven med oversættelse og anmærkninger. Efter dette prøvehæftes offentliggørelse (1821) bevilgedes der ham dernæst 400 rigsdaler til udgivelse af hvert af de 8 bind, som en af ham påtænkt kritisk udgave af samtlige ældre love foruden den alt udgivne Eriks sjællandske Lov ville udgøre, dog således at det nærmere blev at overveje, om det glossarium, hvoraf det 9. bind skulde bestå, ikke kunne bortfalde derved, at der til hvert bind føjedes en indeks over de deri forekommende vanskeligste ord. Ifølge planen skulle 1. bind bestå af [[Knud den store]]s engelske love, hvilke Kolderup-Rosenvinge imidlertid udgav særskilt i ''Universitetsprogram 1826'', [[Anders Sunesen]]s parafras, der udgaves som en særskilt afdeling 1846, og [[Skånske Lov]], der ikke udkom; 2. bind af den alt udgivne Eriks sjællandske lov, 3. bind af Valdemars sjællandske Lov, Valdemars jyske Lov og Thords Artikler, hvilke sidste 2 bestanddele udkom som et eget bind 1837; 4. bind, indeholdende recesser og ordinanser af kongerne af den [[Oldenborgske slægt|oldenborgske]] stamme, udkom planmæssig i 1834, dog med udeladelse af [[Christian 4.]]’s birkeret; 5. bind, indeholdende gårdsretter og stadsretten udkom allerede 1827. Det skulle også have indeholdt forskellige [[gildeskrå]]er og sølove; men stadsretternes påregnede antal er forøget så stærkt i den endelige udgave, at gildeskråerne, hvoraf Kolderup-Rosenvinge senere udgav et par særskilt, måtte udelades, og ligesom sølovene, af hvilke han dog senere ligeledes udgav en enkelt særskilt. 6. bind, der skulle have indeholdt kirkelove og håndfæstninger, så vel som 7. og 8. bind, der skulle have indeholdt forordninger fra [[Knud 6.]] til [[Christian 5.]], nåede Kolderup-Rosenvinge. ikke at få udgivet.
den store]]s engelske love, hvilke Kolderup-Rosenvinge imidlertid udgav særskilt i ''Universitetsprogram 1826'', [[Anders Sunesen]]s parafras, der udgaves som en særskilt afdeling 1846, og [[Skånske Lov]], der ikke udkom; 2. bind af den alt udgivne Eriks sjællandske lov, 3. bind af Valdemars sjællandske Lov, Valdemars jyske Lov og Thords Artikler, hvilke sidste 2 bestanddele udkom som et eget bind 1837; 4. bind, indeholdende recesser og ordinanser af kongerne af den [[Oldenborgske slægt|oldenborgske]] stamme, udkom planmæssig i 1834, dog med udeladelse af [[Christian 4.]]’s birkeret; 5. bind, indeholdende gårdsretter og stadsretten udkom allerede 1827. Det skulle også have indeholdt forskellige [[gildeskrå]]er og sølove; men stadsretternes påregnede antal er forøget så stærkt i den endelige udgave, at gildeskråerne, hvoraf Kolderup-Rosenvinge senere udgav et par særskilt, måtte udelades, og ligesom sølovene, af hvilke han dog senere ligeledes udgav en enkelt særskilt. 6. bind, der skulle have indeholdt kirkelove og håndfæstninger, så vel som 7. og 8. bind, der skulle have indeholdt forordninger fra [[Knud 6.]] til [[Christian 5.]], nåede Kolderup-Rosenvinge. ikke at få udgivet.
 
Udgaverne fyldestgøre vel ikke nutidens krav til virkelig kritiske udgaver, i særdeleshed ikke i henseende til håndskrifternes samling, gruppering og benyttelse, men adskillige af dem, navnlig samlingen af stadsretterne og recesserne, har dog ydet et betydningsfuldt hjælpemiddel for studiet, og indledningerne og anmærkningerne har blivende værd, selv om de på sine steder trænger til at udfyldes og rettes, og skønt forfatteren også her viser sig at lide af en vis mangel på fasthed, der endog har bragt ham til at frafalde anskuelser, som eftertiden har godkendt. Hvad der derhos under alle omstændigheder ikke må glemmes, er, at Kolderup-Rosenvinge udførte hele det store arbejde uden noget som helst vederlag, i det tilskuddet fra statskassen udbetaltes forlæggeren som vilkår for, at han overtog forlaget.