Henrik 1. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: 200px|right| Henrik 1. '''Henrik 1.''', fr. ''Henri'', (født før 17. maj ca. 10084. august 1060 i Vitry-aux-Loges ved Orléans)...
 
m robot Tilføjer: de:Heinrich I. (Frankreich); kosmetiske ændringer
Linje 3:
 
== Liv ==
Henrik 1. var den anden søn af kong [[Robert 2. den Hellige|Robert 2.]] af [[Frankrig]] og dennes tredje hustru, [[Constance af Provence]]. Fra [[1017]] og til [[1032]] var han hertug af [[Burgund]] og blev som sådan også tituleret ''Henrik 2. af Burgund''. Da storebroderen, [[Hugo af Frankrig|Hugo]], døde i [[1025]], blev Henrik den [[14. maj]] [[1027]], som det var skik, kronet som konge og sin faders medregent i [[Reims]]. Efter faderens død besteg han tronen som enehersker imod både moderens og rigets mægtige [[vasal]]lers vilje. Disse parter havde foretrukket at se lillebroderen, [[Robert 1. af Burgund|Robert]] (1011-76), på tronen. Trods denne modstand lykkedes det Henrik at få støtte fra sin svigerfader, kejser [[Konrad 2. (Tysk-romerske Rige)|Konrad 2.]] og fra hertugen af Normandiet, [[Robert 1. af Normandiet|Robert den Prægtige]]. Til gengæld herfor måtte han overdrage hertugdømmet Burgund til broderen.
 
I de første år af sin regeringstid måtte Henrik sætte sig til værge mod den magtfulde grev [[Odo 2. af Blois|Odo]] af [[Blois]] og [[Champagne]]. Som nevø af kong [[Rudolf 3. af Burgund]], der var død barnløs den [[2. februar]] [[1032]], gjorde Odo krav på herredømmet over Burgund. Dette fik Henrik forpurret, idet han i [[1033]] kom til en forståelse med kejser Konrad i [[Deville]] ved [[Maas]]. Konrad havde nemlig selv siden [[1006]] gjort et arvekrav gældende på den burgundiske krone. Nu og på baggrund af aftalen med Henrik kunne Konrad fordrive Odo fra Burgund, selv tage imod adelens hyldning og integrere kongeriget Burgund i det [[Tysk-romerske rige|Tysk-romerske kejserriges]] magtområde.
 
Som formynder for [[Robert 1. af Normandiet|Robert den Prægtiges]] søn, [[Wilhelm Erobreren|Wilhelm]], der som mindreårig efterfulgte sin far som hertug af Normandiet i [[1035]], hjalp han denne i kampen mod sine vasaller og sikrede ham hertugdømmet i [[1047]] ved et afgørende slag i [[Caen]]. Senere gerådede Henrik selv i strid med Wilhelm, da sidstnævnte blev Henrik for magtfuld. Wilhelm vandt over Henrik i [[1054]] ved slaget i Mortemer og igen 4 år senere i slaget ved Varaville. Wilhelm fik senere tilnavnet ''Erobreren''.
I det hele taget var Henriks regeringstid en lang følge af blodige kampe. Han tabte Burgund, men det lykkedes ham kun at vinde [[Sénonais]]. I denne vanskelige tid proklamerede de franske [[biskop]]per først ''Gudsfred'' ([[Latin (sprog)|la.]]: pax dei)og senere ''Guds våbenhvile'' ([[Latin (sprog)|la.]]: treuga dei). Disse begreber blev skabt som tilføjelser til kirkefreden ved [[synode]]n i [[Charroux]] i [[Departement (Frankrig)|departementet]], [[Vienne]], i [[898]] af den tidlige middelalders bods- og reformbevægelse.
Linje 30:
 
{{DEFAULTSORT:Henrik 1. af Frankrig}}
 
[[Kategori:Regenter af Frankrig]]
[[Kategori:Født i 1008]]
Line 39 ⟶ 40:
[[ca:Enric I de França]]
[[cs:Jindřich I. Francouzský]]
[[de:Heinrich I. (Frankreich)]]
[[el:Ερρίκος Α΄ της Γαλλίας]]
[[en:Henry I of France]]