Forskel mellem versioner af "Billedrør"

11 bytes fjernet ,  for 10 år siden
m
Retter {{Commonscat}} til {{Commonscat-gl}} I forbindelse med skift af layout - fjern gerne denne ændring hvis fladt layout ser bedre ud; kosmetiske ændringer
m (Retter {{Commonscat}} til {{Commonscat-gl}} I forbindelse med skift af layout - fjern gerne denne ændring hvis fladt layout ser bedre ud; kosmetiske ændringer)
 
== Billedrør til sort-hvid-tv og -monitorer ==
[[BilledeFil:CRT_monochrome.png|320px|right|Det indvendige af et billedrør til sort-hvid-tv eller -monitor]]
Illustrationen til højre viser et billedrør til brug i et sort-hvid-fjernsyn eller monokrom monitor: Bagest (nederst til venstre) i den lufttomme glaskolbe (9) sidder en hul [[katode]] (8), som bærer en stor, negativ [[elektrisk spænding]]; inden i katoden sidder en glødetråd (5), som holder katoden varm. Spændingen og varmen får katoden til at udsende en »sky« af elektroner (2), som tiltrækkes af en [[anode]] i form af en elektrisk ledende belægning af [[grafit]] (6) på rørets inderside. Denne er gennem en ledning (14) og en lufttæt gennemføring (7) forbundet til en stor, positiv elektrisk spænding. Ved at variere spændingen på en særlig styreelektrode (12) kan man regulere hvor mange elektroner der »undslipper« katoden, og dermed hvor intens elektronstrålen skal være. Katode, glødetråd og styreelektrode omtales under ét som en ''elektronkanon''.
 
 
== Billedrør til farve-tv og -monitorer ==
[[BilledeFil:CRT_color.png|320px|right|Det indvendige af et billedrør til farve-tv eller -monitor]]
Farvebilleder skabes ved at vise tre »sort/hvide« delbilleder, der viser den kulørte scene set i hver af de tre »grundfarver« rød, grøn og blå, oven i hinanden. Et billedrør der kan vise billeder i farver (vist på illustrationen til højre), adskiller sig fra det sort/hvide billedrør på tre punkter:
* I stedet for én opvarmet katode med styreelektrode findes tre separate sæt (1), som udsender hver sin elektronstråle (2) med hver sin intensitet: Én stråle for hver af de tre grundfarver.
* I stedet for et ensartet lag af fluorescerende stof, er skærmens inderside (4) inddelt i bittesmå zoner med én af tre forskellige slags fluorescerende stof: En tredjedel af zonerne lyser rødt når det rammes af en elektronstråle, en anden tredjedel lyser grønt, mens den sidste tredjedel lyser blåt.
 
[[BilledeFil:Ausschnitt_Rastermaske.JPG|thumb|200px|left|Nærbillede af et hjørne af masken med hullerne til et farvebilledrør. Klik på billedet for større forstørrelse.]]
De tre elektronstråler fokuseres og afbøjes, ganske som i det sort-hvide billedrør, af en fælles fokuseringsspole og et fælles sæt afbøjningsspoler, men i stedet for at fokusere strålen i skærmens afstand, fokuseres på maskens huller. På grund af hullernes og farvezonernes indbyrdes placering kan elektronstrålen fra f.eks. den katode der skaber det røde delbillede kun »nå« de zoner der lyser rødt, og ligeledes kan de elektronstråler der skaber det grønne og det blå delbillede, kun ramme zoner der lyser hhv. grønt og blåt (5).
 
 
=== Se også ===
* [[Rgb|RGB]] - farveformatet
 
== Billedrør til oscilloskoper ==
[[BilledeFil:CRT_oscilloscope.png|320px|right|Det indvendige af et billedrør til et oscilloskop]]
I et fjernsyn eller en monitor gentegnes billedet med regelmæssige mellemrum, dvs. de strømme der sendes igennem afbøjningsspolerne har konstante frekvenser: Spolerne udøver derfor en konstant og velkendt [[impedans]] overfor strømmen - dette er en fordel da det altid er det samme magnetfelt der skal til for at dirrigere strålen ud til en af skærmens kanter.
 
* [[Synssans]]
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat-gl|Cathode ray tube}}
 
 
242.701

redigeringer