Forskel mellem versioner af "Diffraktion"

44 bytes fjernet ,  for 11 år siden
m
Retter {{Commonscat}} til {{Commonscat-gl}} I forbindelse med skift af layout - fjern gerne denne ændring hvis fladt layout ser bedre ud; kosmetiske ændringer
m (robot Ændrer: ar:حيود)
m (Retter {{Commonscat}} til {{Commonscat-gl}} I forbindelse med skift af layout - fjern gerne denne ændring hvis fladt layout ser bedre ud; kosmetiske ændringer)
[[BilledeFil:CD_autolev_crop.jpg|thumb|right|200px|Farvespillet i en [[Compactdisk|CD]] skyldes [[Optik|optisk]] diffraktion.]]
Når bølger (af f.eks. [[lyd]] eller [[lys]]) sendes igennem snævre åbninger godt og vel på størrelse med bølgernes længde, spredes de i bestemte mønstre: Dette fænomen kaldes for '''diffraktion'''. Et eksempel på [[Optik|optisk]] diffraktion ses på cd- og dvd-skiver, hvor informationen på »data-siden« danner et mere eller mindre regelmæssigt mønster med detaljer på størrelse med lysbølger. Lys med forskellige bølgelængder (dvs. forskellige farver) reflekteres i forskellige retninger, så set i ellers »farveløst« hvidt lys stråler disse skiver i farverige »regnbuemønstre«.
 
== Diffraktion i dobbeltspalte ==
[[BilledeFil:Two-Slit Diffraction.png|thumb|left|250px|Klik for at se et større billede]]
På illustrationen til venstre symboliserer de blå streger bølgetoppe, og de lodrette gule streger er en væg: Bølgerne kan kun passere denne væg gennem de to små huller (eller parallelle, smalle spalter) der er vist som »ophold« i linjen. De bølger der slipper igennem hullerne, optræder på den modsatte side af væggen som to punktformede »bølge-kilder«, og bølgefronterne fra disse »kilder« (buede blå linjer på illustrationen) [[Interferens|interfererer]] med hinanden: I visse, smalle zoner (vist med grå pile) overlapper bølgetoppe med bølgetoppe (krydsende, blå buer) og skaber konstruktiv interferens og derved »adderes« de to bølgetoppe. Ind imellem disse zoner mødes bølgetoppe med med bølgedale, og »ophæver« således hinanden ved destruktiv interferens.<br />
Som det ses på illustrationen, vil en af zonerne med konstruktiv interferens (og dermed høj intensitet) altid ligge i direkte forlængelse af den retning som den oprindelige planbølge kom fra: Denne zone (vandret grå pil) kaldes for »nulte orden«. Andre tilsvarende zoner med konstruktiv interferens tildeles et nummer <em>''m</em>'', talt i stigende rækkefølge væk fra 0. orden. Disse zoner, eller ordener, ligger i nogle bestemte vinkler <em>''θ<sub>m</sub></em>'' i forhold til 0. orden, givet ved ligningen<br />
<math>\sin \theta_m = m \cdot \frac{\lambda}{d}</math><br />
hvor
* <em>''d</em>'' er afstanden mellem hullerne/spalterne i væggen, og
* <em>''λ</em>'' er bølgelængden.
Den værdi for vinklen <em>''θ<sub>m</sub></em>'' som man får af ovenstående formel, vil passe med det man i praksis vil måle i »stor« (i forhold til <em>''d</em>'' og <em>''λ</em>'') afstand fra åbningerne. I området lige ud for åbningerne følger zonerne med destruktiv og konstruktiv interferens nogle [[hyperbel]]-formede grænser.
 
=== En tråd som dobbeltspalte ===
 
=== Flere spalter ===
[[BilledeFil:Diffraction-with-two-and-five-slits.jpg|thumb|right|Fordelingen af lys i interferensmønsteret bag forhindringer med henholdsvis to (øverst) og fem (nederst) åbninger.]]
Er der mere end to huller eller spalter, vil hvert par »nabo-huller« skabe zoner med konstruktiv og destruktiv interferens i de samme vinkler, så længe alle huller er anbragt med ensartet indbyrdes afstand: Såkaldte [[Optisk gitter|optiske gitre]] består netop af mange spalter eller åbninger med ensartede afstande, og de mange samarbejdende par af »nabo-huller« medvirker til at samle mere lys lange de enkelte ordener. Billedet til højre viser interferensmønsteret bag forhindringer med 2 og 5 åbninger; bemærk hvordan flere åbninger giver mindre, mere fokuserede lyspletter.
{{Commonscat-gl|Diffraction}}
 
[[Kategori:Optiske fænomener og begreber]]
242.767

redigeringer