Versionen fra 7. nov. 2009, 19:03 redigér Hejsa (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 65.334 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. nov. 2009, 11:54 redigér fjern redigering DrDose (diskussion \| bidrag) 1.973 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Infoboks musiker [[Billede:Duke06021965jhh01.jpg\|thumb\|1965]]▼ \|Navn = Duke Ellington ▲[[\|Billede: = Duke06021965jhh01.jpg~~\|thumb\|1965]]~~ \|Farve = instrumentalist \|Oprindelse = [[U.S.A.]] \|Genre(r) = [[Jazz]] \|År aktiv = 1956 - 1967 \|Født = {{Dato og alder\|1899\|04\|29\|}} \|Død = {{Dato og alder\|1974\|05\|24\|}} }} '''Duke Ellington''' ([[29. april]] [[1899]] - [[24. maj]] [[1974]]) var en [[USA\|amerikansk]] [[jazz]]musiker: [[komponist]], orkesterleder og [[pianist]]. Ellington er en af de mest betydningsfulde personligheder i jazzens historie, og hans [[bigband]] var i årtier hjemsted for mange af jazzens andre store, der i kortere eller længere tid spillede hos ham. Duke Ellington gjorde sig i rigt mål fortjent til den hertug-titel, som han interessant nok blev udstyret med allerede som stor knægt - på grund af sine fine manerer og sin sofistikerede fremtoning. Han voksede op i en sort middelklassefamilie, fik en god uddannelse, herunder musikundervisning, og i 1917 dannede han sit første orkester. I 1923 blev han aktiv på jazzscenen i New York, hvor han året efter overtog orkestret The Washingtonians. Det egentlige gennembrud kom, da hans orkester, der udelukkende bestod af sorte musikere, i 1927 fik en tre-års kontrakt med den prominente Harlem-natklub, Cotton Club, der var forbeholdt et hvidt publikum. Orkestreret var unikt i kraft af Ellingtons fremragende kompositioner og ikke mindst i kraft af sammensætningen af en række enestående og meget personligt klingende musikere, heriblandt barytonsaxofonisten Harry Carney, altsaxofonisten Johnny Hodges, basunisten Joe "Tricky Sam" Nanton og trompetisten Cootie Williams. I 1938 indledte Duke Ellington et tæt samarbejde med komponisten og arrangøren Billy Strayhorn, som i 1941 leverede orkestrets signaturmelodi 'Take The A-Train', og som frem til sin død i 1967 havde væsentlig andel i så godt som alle orkestrets små og store værker. Duke Ellingtons evner som pianist er ofte blevet undervurderet, men han var faktisk en af jazzens mest originale pianister. Det fremgår blandt andet af trio-pladen 'Money Jungle' fra 1962 med bassisten Charles Mingus og trommeslageren Max Roach. The Duke Ellington Orchestra er blevet videreført af sønnen Mercer Ellington og senest af sønnesønnen Paul Ellington, der er født og opvokset i Danmark. == Diskografi == === Albums === * 1956: ''[[Live At Newport ]]'' * 1958: ''[[Black, Brown and Beige]]'' * 1960: ''[[The Nutcracker Suite]]'' * 1962: ''[[Money Jungle]]'' * 1967: ''[[The Far East Suite]]'' * 1967: ''[[... and His Mother Called Him Bill]]'' * 2001: ''[[Masterpieces 1926-1949]]'' {{DEFAULTSORT:Ellington, Duke}} {{Commonscat\|Duke Ellington}} ~~{{musikbiostub}}~~ == Referencer == * [http://www.dr.dk/Musik/Arkiv/Leksikon/E/20070110114048.htm Duke Ellington] på [[Danmarks Radio\|DRs]] [[DR's musikleksikon\|musikleksikon]] {{DR Musiklex}} [[Kategori:Fra DR's Musikleksikon]] [[Kategori:Født i 1899]] [[Kategori:Død i 1974]]

Duke Ellington: Forskelle mellem versioner