Frihedstiden: Forskelle mellem versioner

På grund af de tunge byrder i form af skat og mandskab som Karl 12. krævede til opretholdelsen af det svenske stormagtsrige begyndte der at opstå en utilfredshed med den svenske enevælde. Denne utilfredshed var særligt udbredt blandt embedsmændene, en klasse som efter det svenske aristokratis fald og gennem det af Karl 12. gennemførte bureaukratiske system, var blevet den mest indflydelsesrige i det daværende svenske samfund. Hvad man særligt var oprørt over var at dette systems principper var blevet overtrådt gennem enevælden af kongen og dennes statsminister [[Georg Heinrich von Görtz]], da de anså disse principper for at være en hindring for opretholdelsen af rigets vide udstrækning. Da Karl 12.s død uden arvinger og hans morsøster enkedronning [[UlrikkeUlrika ElenoraEleonora afden Danmarkyngre|Ulrikke Elenora]]s omstridte tronføljeret ([[1718]]-[[1720]]) gav den af embedsmandsinteresser beherskede [[riksdag]] fri hænder blev enevælden derfor afskaffet ved grundlovsforhandlingerne i løbet af 1719 og 1720. Den koncentration af magten som enevælden var udtryk for kan dog siges at være fortsat, men nu til fordel for riksdagen som fik uindskrænkede lovgivende beføjelser. Man beholdt stadig monarkiet, men kun som en symbolsk institution, hvilket gjordes lettere af at de følgende konger [[Frederik 1. af Sverige|Frederik 1.]] og [[Adolf Frederik af Sverige|Adolf Frederik]] var svage regenter.