Steen Andersen Bille (viceadmiral): Forskelle mellem versioner

trådte han som [[marineminister]] ind i det [[Ministeriet Bluhme I|Bluhmeske]] ministerium og forblev i denne stilling, efter at [[Anders Sandøe Ørsted]] havde overtaget regeringens ledelse, indtil [[12. december]] [[1854]]. På grund af nogle søudrustninger, han i 1854, mens vestmagterne krigedes mod [[Rusland]] i [[Krim-krigen]], havde ladet foretage uden [[Rigsdagen]]s samtykke, sattes han under rigsretsanklage, men frifandtes [[1856]] tillige med hele det øvrige ministerium. [[1852]] blev Bille medlem af [[Folketinget]] som repræsentant for [[København]]s 8. kreds, men året efter stillede han sig ikke til genvalg. Derimod overtog han atter [[24. februar]] [[1860]] marineminister-Portefeuillen i det [[Ministeriet Hall II|Hallske Ministerium]], der dannedes 1860, og forblev i dette indtil [[31. december]] [[1863]]. Om hans forvaltning af Marinens anliggender kan det her siges, at han stedse lagde en varm interesse og et klart blik for dagen, hvilket på et tidspunkt, da alt det gamle kasseredes for at erstattes af nyt og uprøvet (dampskibe, panserskibe, riflede kanoner og meget andet), var så meget vanskeligere at tilegne sig; men han erhvervede sig også en del modstandere i tingene, navnlig blandt det [[De Nationalliberale|liberale parti]], der ikke så villig bøjede sig for hans tro på nødvendigheden af vort søforsvars kraftige udvikling.

Som et mærkeligt tegn på den ånds- og legemsfriskhed, Bille endnu i sin højere alder besad, bør det endnu anføres, at han i [[1864]] på opfordring af daværende [[Konseilspræsident]] [[Ditlev Gothard Monrad|Monrad]] foretog en rejse til [[Kina]] som regeringens befuldmægtigede til at ratificere handelstraktaten med dette land som [[Valdemar Rudolph von Raasløff]] afsluttet [[1863]]. Sine indtryk fra denne tur har han samlet og beskrevet i en [[1865]] udkommen særskilt bog: ''Min Rejse til Kina''. Lige indtil sin død vedblev han desuden at interessere sig for offentlige anliggender, særlig sådanne, der vedkom marinen og [[Søværnet]]; både i tidsskrifter og blade havde han jævnlig ordet for i et livligt og kraftigt sprog at give sit bidrag til diskussionen.

[[2. maj]] [[1883]] og blev under stor deltagelse begravet på [[Holmens Kirkegård]].