Synkopetiden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Synkopetiden''' - '''yngre urnordisk''' - sproghistorisk betegnelse for perioden [[500]]-[[700]] i slutningen af [[urnordisk]] hvor det [[norrønt|norrøne sprog]] undergik en udtaleforvandling: ''synkopen''.
Mange tryksvage mellem- og slutvokaler forsvandt - urnordiske trestavelsesord blev på norrønt til tostavelsesord. (Der findes
Mange af de forsvundne vokaler havde, før de forsvandt, forårsaget en [[omlyd]] i den foregående vokal, der var forskellig alt efter den forsvundne vokal. Disse forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle bøjningsmønstre, der måske forekommer en nutidsdansker besynderlige , hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: ''et barn'' - ''flere børn''. På moderne islandsk og færøsk er disse bøjninger stadig almindelige og benyttes, i hvert fald på islandsk til at danne nye ord per analogi.
|