Skudsmålsbog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 5:
Ved flytning fra et sogn til et andet skulle skudsmålsbogen forelægges for [[sognepræst]]en i begge sogne. Han påtegnede den og førte flytningen ind i [[kirkebog]]en i til- og afgangslisterne. Efter [[1873]] overgik denne funktion til [[sognefoged]]en hhv. [[byfoged]]en, der førte flytningen ind i [[tyendeprotokol]]len.
 
Loven krævede, at alle der søgte arbejde udenfor deres fødesogn, skulle have en skudsmålsbog. En person, der mistede sin skudsmålsbog, kunne derfor straffes for det. Under en ansættelse blev skudsmålsbogen opbevaret af husbonden. Dermed var det umuligt for den ansatte, at forlade pladsen i utide.
 
I [[1867]] blev det forbudt for husbonden, at skrive andet end tjenestetidens varighed i skudsmålsbogen. Ordningen med skudsmålsbøger blev ophævet i [[1921]]. Samtidig blev husbondens [[revselsesret]] ophævet.
 
[[Kategori:Bøger]]