Realisme (international politik): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHansen (diskussion | bidrag) m +{{harflertydig2|Realisme}} |
Ramloser (diskussion | bidrag) →Realister og neorealister: ændring tilføjelser af noter + præciseringer af Waltz |
||
Linje 9:
== Realister og neorealister ==
Realisme opdeles typisk i klassiske realister og neo-realister. Klassiske realistiske værker omfatter blandt andre [[Thukydid]] og hans klassiske studium af den peloponesiske krig, [[Niccolo Machiavelli]]s ''Fyrsten'' og [[Thomas Hobbes]]' [[Leviathan]]. Fælles for de tre forfattere er, at de betragter menneskets i en uløselig situation, hvor usikkerhed og konflikt er væsentlige elementer. De tre værker betragtes ofte som umoralske, men man kan betragte værkerne som højst moralske: I og med, at statens overlevelse er det væsentligste element i international politik, vil det være umoralsk at håbe på, at andre stater ikke vil gøre alt for at udrydde éns egen stat. Statslederen kan derfor komme i situationer, hvor det vil være nødvendigt at handle mod hans egen moral for at sikre statens overlevelse, og klassisk realisme betragter dette som en nødvendighed.
==Realismen og den kolde krig==
Realismen fik sit egentlige moderne gennembrud i den indledende fase af [[den kolde krig]]. Realisterne opfatter [[magt]] som et [[nulsumsspil]] i et [[anarki]], hvor [[staterne]] som de egentlige aktører kæmper om de givne positioner. For realismens ”fader” [[Hans Morgenthau]] var magt det umiddelbare mål for staters adfærd i international politik. Disse måtte ses i lyset af den faktiske bipolaritet under den kolde krig. Polariteten var således givet og i princippet ubevægelig. Konkret betød dette, at studierne især rettede sig mod [[sikkerhedspolitik]] og magtbalance. I dette rum ville de enkelte aktører (primært staterne) positionere sig med udgangspunkt i[[ nationale]] interesser. Positioneringen kunne være aktiv i form af en udvidelse af statens egne magtressourcer eller passiv ved tilpasning til andre staters [[positionering]]. Overstatslige og mellemstatslige organisationer opfattes derfor af realister som et instrument for statslige positioneringer.
<ref>Jf. Petersen, Nikolaj og Mette Skak: Teorier om International Politik, Skjern (DUPI) 1998, s. 18-22</ref>
==Neo-realismen==
Neo-realismen er mindre normativ i sin tilgang til studiet af internationale relationer. [[Kenneth Waltz]], den ledende neo-realist, forsøger at beskrive staters handlinger ud fra den internationale struktur. Det normative element forsvinder dermed; staterne handler på en given måde, fordi strukturen nødvendiggør disse handlinger.
Strukturen i det internationale system er anarkisk. Staterne kan alle betragtes som funktionelt ligestillede; uanset ideologi, kultur eller ledere, så varetager stater de samme grundlæggende funktioner - inddragelse af skatter, forsvar af staten, og så videre. Den eneste forskel er staternes '''kapabiliteter'''. Strukturen i det internationale samfund ændres, når fordelingen af kapabiliteter forandres.
Det helt afgørende for Waltz er fordelingen mellem de største magter. Han sondrer mellem bipolære systemer - såsom systemet under den kolde krig - og multipolære systemer, såsom systemet før afslutningen på 2. verdenskrig. Et tredje system, det unipolære system, betragtes som et system, der kun kan overleve en kort overgang. Kenneth Waltz har derfor forudset, at USA’s stilling som eneste supermagt ikke kan fortsætte og forventer, at der vil opstå en multipolaritet i det internationale system i løbet af en kortere årrække.<ref>Den førende danske neorealist, [[Bertel Heurlin]], er ikke enig med Waltz i dette spørgsmål. ”Der er intet der tyder på, at denne forudsigelse vil blive til virkelighed. Tværtimod tyder alt på, at unipolariteten har bidt sig fast: Der er ingen klare kandidater til nye supermagter, og der er ingen tegn på, at det vil kunne betale sig for større magter at danne modalliancer mod USA” [[USA som militærmagt, s. 202]]</ref>
Waltz betragter det bipolære system som det mest sikre. Når der kun er to magter, så vil begge arbejde på at bevare det eksisterende system, da de derigennem vil sikre deres egen overlevelse.
==Teoretikere==
===Klassiske realister===
Line 45 ⟶ 55:
===Strategisk realisme===
*[[Thomas Schelling]]
==Noter==
{{Reflist}}
== Se også ==
| |||