Ordovicium: Forskelle mellem versioner

* Øvre Ordovicium med etagerne;

** Ashgill

** Caradoc

* Mellem Ordovicium med etagerne;

** Llandeilo

** Llanvirn

* Nedre Ordovicium med etagerne;

** Arenig

** Tremadoc

* Sen Ordovicium - 443 til 458 Ma (millioner år siden).

* Mellem Ordovicium - 458 til 470 Ma.

* Tidlig Ordovicium - 470 til 495 Ma.

* [[Bryozo]]er (mosdyr) er bundlevende kolonidyr, der filtrerer havvandet for [[plankton]]. I Ordovicium var bryozokolonierne grenformede.

* Graptolitter er nu uddøde, fritflydende (nogle bundlevende) kolonidyr med [[kitin]]panser, der filtrerede havvandet for plankton.

* Kollektive [[koral]]ler er bundlevende kolonidyr, der ernærer sig som rovdyr. I Ordovicium var der to nu uddøde ordener: ''rugose'' med firetalssymmetri og ''tabulate'', som kædekoraller.

* [[Søtænder]] er slamædende [[bløddyr]], ret uforandrede siden Ordovicium.

* Regelmæssige [[søpindsvin]] er græssende [[pighud]]e med pigge til forsvar.

* ''Crateraster'', en pighud der senere udviklede sig til [[søstjerne]]r og [[slangestjerne]]r.

* [[Blastoide]]r var nu uddøde pighude, der med en stilk sad fast på en hård bund. De filtrerede havvandet for plankton.

* De første [[havskorpion]]er dukkede op. Havskorpioner var uddøde [[Chelicerata|chelicerater]] der først slog an i Silur. De ordoviciske havskorpioner var små i forhold til Silurtidens.

* [[Foraminifere]]r - encellede dyr i kalkskallede huse, en del kan ses med det blotte øje.

* [[Orm]]e afsætter gravegange (sporfossiler) eller udsondrer kalkrør. Ellers er de umulige at finde fossilt. I [[Burgess Shale]] fra Kambrium er der usædvanligt velbevarede aftryk af bløddele fra [[priapulide]]r (rovorme), svære at skelne fra nulevende priapulider. Ergo må de også have fandtes i Ordovicium.

* [[Svamp]]e er bundlevende dyr der filtrerer havvand for plankton.

* Trilobitter var mobile slamædere og rovdyr. Efter blæksprutternes entré udviklede trilobitterne øjne og kunne rulle sig sammen som nutidens [[bænkebider]]e. Nærmeste slægtninge er [[dolkhale]]r. Udbredt som ledefossil. Ordoviciske trilobitter udviklede imponerende "horn" i panden, på kinder og kropsled.

* Hjelmrejer er fritsvømmende krebsdyr, der jager plankton.

* Brachiopoder (armfødder) er toskallede dyr, der i dag er næsten udkonkurreret af muslinger. ''Lingula'' er levende fossiler, der graver sig ned i havbunden. De fleste brachiopoder sidder fast på en stilk og filtrerer havvandet for plankton.

* [[Hyolit]]ter - uddøde slamædende dyr i kalkkræmmerhuse af usikkert slægtskab.

* [[Musling]]er - toskallede bløddyr, der filtrerer havvandet for plankton og sidder fast med [[byssus]]tråde. Muslinger var ikke særlig udbredt i Ordovicium. Ordoviciske muslingers lukkesystem var primitivt.

* [[Snegl]]e havde deres nuværende udseende i Ordovicium (land- og nøgensnegle undtaget).

* [[Nautilus|Nautiler]] er primitive, skalbærende blæksprutter. I Ordovicium var de top-rovdyrene og kunne blive op til 4,5 meter lange. De havde et ukendt antal arme og deres skaller var lige (orthoceratitter), krumme eller sammenrullede. Ud fra kamrene i de ordoviciske orthoceratitter har man udledt, at Månen kun var 12 døgn om ét jordkredsløb, og derfor var tættere på Jorden. Det betyder, at døgnet på Jorden var kortere dengang.

* [[Sølilje]]r dominerede faunaen, og hele kalkstenslag består af resterne af disse. Søliljer sidder fast på havbunden med krystallinske stilke opbygget af segmenter. Med "armene" indsamler de plankton, og når de dør, falder de fra hinanden til stilkled, armled og kropsplader. Hele søliljer fra Ordovicium er sjældne. Nulevende søliljer kan også være fritsvømmende.

* [[Cystoide]]r (stenæbler) var populært sagt søliljer uden arme. De var sjældne, men dannede i en kort periode et dominerende tyndt lag.

* [[Conodont]]er er de velbevarede tænder fra nogle uddøde dyr. Conodonterne ligner tænder fra orme, men er lavet af [[apatit]], hvirveldyrs tandemalje. Tilsyneladende var conodontdyr en slags slimål (kæbeløse fisk).

* Planter er notorisk svære at bevare fossilt, men de, der danner strukturer med kisel eller kalk, kan bevares. De eneste planter i Ordovicium var alger og nogle voksede i klynger. Eksempler er ''Mastopora'' og skorpedannende ''Acanthochonia''.

* [[Stromatolit]]ter er måtter af [[blågrønalge]]r og [[silt]] og findes som 2 milliarder år gamle fossiler. Stromatolitter dannes også i nutiden og har derfor også fandtes i Ordovicium.

* Øvre Ordovicium.

** '''Dalmanitina[[skifer]]''' - opkaldt efter en trilobit.

** '''Tretaspisskifer''' - opkaldt efter en trilobit.

** '''Dicellograptusskifer''' - opkaldt efter en graptolit.

* Mellem Ordovicium

** [[Lakune]]

* Nedre Ordovicium

** '''Komstadkalk / Orthoceratitkalk / Skelbrokalk''' - [[Kalksten]].

** [[Lakune]].

** '''Dictyonemaskifer''' - Opkaldt efter ''Rhabdinopora'' (graptolit), toppen af Alunskiferen fra Kambrium.

* Briggs, E.G. et al: ''Palaeobiology - a synthesis'', 1990, Blackwell, ISBN 0-632-03311-8

* Prothero, D.R.: ''Interpreting the Stratigraphic Record'', 1990, Freeman, ISBN 0-7167-1854-5

* Jackson, J.A.: ''Glossary of Geology'', 1997, American Geological Institute, ISBN 0-922152-34-9

* Evans, D. et al: ''The Millennium Atlas of the North Sea'', 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X

* Graversen, P.: ''Fossiler i Farver'', 1994, Politikens Forlag, ISBN 87-567-5424-8

* Lambert, D.: ''Förhistoriska Växter och Djur'', 1990, Forum, ISBN 91-37-09190-5

* Thorshøj, A. et al: ''Bornholms Geologi II - Palæozoikum'', 1988, Varv # 3, {{ISSN|0105-6301}}

* Smith, P.J.: ''Jordens Udvikling - Bind 6 i Videnskabens Verden'', 1987, Bonniers Bøger, ISBN 87-427-0257-7

* [http://www.scotese.com/newpage1.htm Kort over Jorden i Ordovicium (458 Ma)]

{{CommonscatCommonskat|Ordovician}}