Versionen fra 25. nov. 2009, 18:29 redigér SieBot (diskussion \| bidrag) 97.842 edits m robot Tilføjer: ms:Pelan Pembahagian Pertubuhan Bangsa-bangsa Bersatu untuk Palestin ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 30. nov. 2009, 01:21 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} I forbindelse med skift af layout - fjern gerne denne ændring hvis fladt layout ser bedre ud; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 17: Den [[24. juli]] [[1922]], i [[London]], blev betingelserne som knyttede sig til det britiske mandat i Palæstina godkendt af Folkeforbundet. Men den britiske regering besluttede på sit eget initiativ at fjerne [[Transjordanien]], som udgjorde 78 % af Palæstina-mandatets areal, fra mandatets jurisdiktion, og forme en separat arabisk enhed vest for [[Jordan (flod)\|Jordan]]-floden, [[CisJordanien]]. Dette kan betragtes som den første deling af Palæstina. Som følge heraf godkendte Folkeforbundet den [[16. september]] [[1922]] et memorandum fra Lord Balfour, som bekræftede fjernelsen af Transjordanien fra de klausuler under mandatet, som vedrørte skabelsen af et jødisk nationalt hjem og fra mandatets ansvar for at hjælpe med jødisk immigration og beboelsesområder.<ref>Sicker, 1999, p. 164.</ref> [[~~Billede~~Fil:Peel map pd.png\|250px\|right\|thumb\|Den britiske ''Peel kommissions'' forslag til, hvordan konflikten kunne løses]] Linje 24: [[FN\|De Forenede Nationer]], afløseren for [[Folkeforbundet]], forsøgte at løse konflikten mellem arabere og jøder i Palæstina. Den [[15. maj]] [[1947]] nedsatte FN en komite, [[UNSCOP]], sammensat af repræsentanter for 11 stater. For at gøre komiteen mere neutral, var ingen af stormagterne repræsenteret. Efter at have brugt 3 måneder med høringer og undersøgelser af situationen i Palæstina, udgav UNSCOP den [[31. august]] officielt en rapport. En majoritet af de 11 nationer, ([[Canada]], [[Tjekkoslovakiet]], [[Guatemala]], [[Holland]], [[Peru]], [[Sverige]], [[Uruguay]]) anbefalede dannelsen af uafhængige arabiske og jødiske stater, med Jerusalem som [[Corpus separatum\|international administration]]. [[~~Billede~~Fil:UN Partition Plan For Palestine 1947-da.png\|300px\|thumb\|right\|FN's delingsplan for Palæstina.]] En minoritet ([[Indien]], [[Iran]], [[jugoslavien]]) støttede dannelsen af en enkelt føderal stat, som rummede både en jødisk og en arabisk delstat. [[Australien]] afstod fra at stemme. På den måde blev der stemt for en jødisk stat, selvom den ville være mindre, end den som var blevet lovet i Folkeforbundets resolution. Også for første gang, ville der blive skabt en arabisk stat i Palæstina.<ref name-glick>{{Cite news \| last = Glick Linje 36: == Ejerskab == [[~~Billede~~Fil:Map of 1947 Jewish settlements in Palestine.png\|250px\|right\|thumb\|Den jødiske befolkning boede koncentreret i visse områder i 1947. Grænserne blev trukket for at tilgodese dem, og placerede de fleste af dem i den jødiske stat. (Kortet viser jødisk ejet land, ikke størrelsen på deres ejendom eller antallet af bosættelser. Det viser ikke at kun jøder levede her eller at alt andet land var ejet eller kun beboet af arabere.)]] Palæstinas areal var omkring 26.320 km², af hvilket omkring en tredjedel var opdyrkelig. Til sammenligning tjener, at dagens Israel (i 2006) har et areal på 20.770 km². ([[Israel#Geografi\|Israels Geografi]]). Jord som var i jødisk besiddelse var steget fra 456 km² i 1920 (altså 1,73 % af Palæstinas areal) til 1.393 km² i 1945 (5,29 % af Palæstinas areal)<ref name = "Khalaf">Khalaf, 1991, pp. 26–27.</ref> og 1.850 km² i 1947 (7 % af Palæstinas areal) (Avneri p. 224).<ref name = "CIA Factbook — Israel">{{cite web \| url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/is.html Linje 54: \|- \| * {{flagland\|Australien}} * {{flagland\|Belgien}} * {{Flagikon\|Bolivia}}[[Bolivia]] * {{flagland\|Brasilien}} * {{flagland\|Canada}} * {{Flagikon\|Costa Rica}}[[Costa Rica]] * {{flagikon\|Tjekkiet}}[[Tjekkoslovakiet]], * {{flagland\|Danmark}}, * {{flagikon\|Dominikanske Republik}}[[Den Dominikanske Republik]], * {{Flagikon\|Ecuador}}[[Ecuador]] * {{flagland\|Filippinerne}} * {{flagland\|Frankrig}} * {{Flagikon\|Guatemala}}[[Guatemala]] * {{Flagikon\|Haiti}}[[Haiti]] * {{flagland\|Holland}} * {{flagland\|Hviderusland}} * {{flagland\|Island}} * {{Flagikon\|Liberia}}[[Liberia]] * {{flagland\|Luxembourg}} * {{flagland\|New Zealand}} * {{Flagikon\|Nicaragua}}[[Nicaragua]] * {{flagland\|Norge}} * {{Flagikon\|Panama}}[[Panama]] * {{Flagikon\|Paraguay}}[[Paraguay]] * {{Flagikon\|Peru}}[[Peru]] * {{flagland\|Polen}} * {{flagland\|Sovjetunionen}} * {{flagland\|Sverige}} * {{flagland\|Sydafrika}} * {{flagland\|Ukraine}} * {{flagland\|Uruguay}} * {{flagland\|USA}} * {{Flagikon\|Venezuela}}[[Venezuela]] \| De 13 lande (23%) som stemte imod var: * {{Flagikon\|Afghanistan}}[[Afghanistan]] * {{Flagikon\|Cuba}}[[Cuba]] * {{flagland\|Grækenland}} * {{flagland\|Indien}} * {{Flagikon\|Irak}}[[Irak]], * {{Flagikon\|Iran}}[[Iran]] * {{Flagikon\|Libanon}}[[Libanon]], * {{Flagikon\|Pakistan}}[[Pakistan]] * {{Flagikon\|Saudiarabien}}[[Saudiarabien]] * {{Flagikon\|Syrien}}[[Syrien]] * {{flagland\|Tyrkiet}} * {{Flagikon\|Yemen}}[[Yemen]] * {{Flagikon\|Egypten}}[[Egypten]] De 10 lande (17%) som undlod at stemme var: * {{flagland\|Argentina}} * {{flagland\|Chile}} * {{flagland\|Colombia}} * {{Flagikon\|El Salvador}}[[El Salvador]] * {{Flagikon\|Etiopien}}[[Etiopien]] * {{Flagikon\|Honduras}}[[Honduras]] * {{flagikon\|Jugoslavien}}[[Jugoslavien]] * {{flagland\|Kina}} * {{flagland\|Mexico}} * {{flagland\|Storbritannien}} Et land (2%) var fraværende : * {{flagland\|Thailand}}. \|} == Noter == {{reflist}} {{~~Commonscat~~Commonskat\|United Nations Partition Plan for Palestine}} [[Kategori:Israels historie]]

FN's delingsplan for Palæstina: Forskelle mellem versioner