Indianerkrigene: Forskelle mellem versioner

|konflikt = Indianerkrigene

|delaf=

|titel= Kamp mellem rytteri

|dato= 1622–1890<br />[[1898]]

 

== Øst for Mississippi (1775–1842) ==

Allerede ved etableringen af USA udbrød der kampe mellem amerikanerne og indianerne i grænseområderne mellem dem. I tiden indtil den [[mexicansk-amerikanske krig]] fandt de hovedsageligt sted i regionen øst for [[Mississippifloden]].

{| class="infobox" style="width: 20em; font-size: 11px; background: #EFEFEF; margin-bottom: 0px"

 

=== Tecumseh, creek-krigen og krigen i 1812 ===

efter Greenville-aftalen fortsatte USA med at overtage kontrollen over indianernes land i et tempo, som alarmerede de indianske samfund. [[William Henry Harrison]] var blevet guvernør i [[Indiana–territoriet]] i [[1800]], og under [[Thomas Jefferson]]s instruktioner førte han en aggressiv politik for at skaffe rettighederne til indianernes land. To Shawnee–brødre, [[Tecumseh]] og [[Tenskwatawa]], organiserede [[Tecumsehs krig|en ny modstand]] mod den amerikanske ekspantion. Tecumsehs mål var at få indianerlederne til at stoppe med at sælge land til USA. Mens Tecumseh var i syd for at forsøge at rekruttere allierede blandt [[creek (folk)|creeker]], [[cherokee]]r og [[choctaw]]er, marcherede Harrison mod føderationens styrker i nordvest, og han beseirede Tenskwatawa og hans tilhængere i [[slaget ved Tippecanoe]] i [[1811]]. Amerikanerne havde håbet at denne sejr ville gøre en ende på den militære motstand, men Tecumseh valgte åbent at alliere sig med briterne, som kort efter selv var i krig med amerikanere i [[den britisk-amerikanske krig]].

 

På samme måde som revolutionskrigen omfattede krigen i [[1812]] også en massiv indianerkrig på den vestlige front. Opmuntret af Tecumseh, blev [[creek-krigen]] ([[1813]]–[[1814]]), der begyndte som en [[borgerkrig]] indenfor creeknationen, også en del af den større kampen mod den amerikanske ekspansion. Mens krigen mod briterne var præget af stilstand, havde USA mere succes på den vestlige front. Tecumseh var blevet dræbt af Harrisons hær i [[slaget ved Thames]], hvilket knækkede modstanden i nordvest. Creekerne fortsatte kampen mod USA, men blev også besejret; det betød at Florida blev indlemmet USA i [[1819]].

 

Ligesom ved afslutningen af revolutionskrigen og den nordvestlige indianerkrig, overlod briterne efter den britisk-amerikanske krig igen sine indianske allierede til amerikanerne. Denne krig viste sig siden at være et betydeligt vendepunkt i indianerkrigene, da det var

sidste gang, at indianerne ville søge assistance hos en fremmed i en krig mod USA.

 

== Vest for Mississippi (1861–1890) ==

 

{| class="infobox" style="width: 20em; font-size: 11px; background: #EFEFEF; margin-bottom: 0px"

|-

|

|-

|}

 

=== Texas ===

I 1750’erne begyndte [[prærieindianere]] at slå sig ned i [[Texas]], og samtidig begyndte konfrontationerne mellem dem og de europæiske kolonister, der dukkede op samtidigt. Efter 1830 emigrerede angloamerikanske til Texas i stort tal, og indtil 1870’erne opstod der en lang række væbnede konflikter, især mellem texanerne og [[comanche]]folket. Det første betydningsfulde slag var [[Fort Parker massakren]] i 1836, hvor en hær af comanche, kiowa, witchita og delawarekrigere angreb bosættelsen Fort Parker. Antallet af dræbte europæere var relativt lavt i sammenligning med andre overfald, men tilfangetagelsen af [[Cynthia Ann Parker]] førte til ramaskrig i Texas’ angloamerikanske befolkning.

 

Konflikten mellem [[prærieindianere]] og de europæiske bosættere fortsatte også under [[Amerikanske borgerkrig|borgerkrigen]]. Et af de mest berygtede overfald fandt sted i [[1864]] – [[Sand Creek-massakren]], da en lokalt sammensat milits angreb en landsby, beboet af [[cheyenne]] og [[arapaho]] i det sydøstlige [[Colorado]], omkring 150 kvinder, mænd og børn blev lemlæstet eller dræbt. Indianerne ved Sand Creek havde fået en forsikring fra den amerikansle regering, om at de fredeligt kunne bo i området, men anti-indianske følelser blandt de europæiske bosættere var stærke. En regeringsundersøgelse af begivenheden medførte et kortvarigt krav i offentligheden om stop for massakrer på indianere.

 

Den sidste alvorlige siouxkrig ([[Black Hills krigen]]) brød ud i 1876 da guldrushet i Dakota ramte [[Black Hills]]. Den amerikanske hær holdt ikke guldgravere bort fra [[Lakota]]stammens (som tilhørte siouxfolket) jagtmarker. I stedet for blev det beordret, at der blev sat ind overfor grupper af siouxer som bedrev jagt i bjergene, i henhold til deres rettigheder fra traktater. Hæren gik ihærdigt til værks. Efter flere uafklarede sammenstød, fandt general [[George Custer]] i 1876 lakotaernes hovedlejr deres allierede ved [[Slaget ved Little Big Horn|Little Bighorn]]. Custer og hans mænd, som var blevet separeret fra hovedstyrken, blev alle dræbt af de langt numerisk langt overlegne indianere, ledet af [[Sitting Bull]].

 

* Apachekampagnerne eller [[apachekrigene]] ([[1873]] og [[1885]]–[[1886|86]]) og [[navajokrigene]] ([[1861]]–[[1886|86]]): Efter at [[Kit Carson|oberst Christopher ”Kit” Carson]] havde dræbt og fordrevet mange apacher til reservater i 1862, fortsatte træfninger mellem USA og apacherne frem til 1886 da [[Geronimo]] overgav sig.

* [[1874]]–[[1875|75]] – [[Red Riverkrigen]]: Comanche kæmper mod amerikanske styrker under [[William Sherman]] og generalløjtnant [[Phillip Sheridan]]s kommando.

* [[1876]]–[[1877|77]] – [[Black Hills krigen]] eller Little Big Horn-kampagnen: Lakotaer under [[Sitting Bull]] og [[Crazy Horse]] kæmper mod USA efter gentagne brud på [[Fort Laramie-aftalen (1868)]].

** 1876 – [[Slaget ved Rosebud]]: Lakotaer under Tasunka witko støder sammen med en amerikansk hærkolonne, som er på vej for at forstærke Custers 7th Cavalry.

* 1878–[[1879|79]] – Cheyenne-kampagnen eller [[cheyennekrigen]]: En konflikt mellem USA’s vænnede styrker og en lille gruppe [[cheyenne]]familier.

* September 1879–november [[1880]] – Ute-kampanjer eller [[Utekrigen]]: [[29. september]] 1879 blev ca. 200 mænd fra [[4th U.S. Infantry]] og [[5th U.S. Cavalry]] angrebet og belejret i Red Canyon af 300–400 [[ute]]krigere. Gruppen blev reddet af [[5th U.S. Cavalry|5th]] og [[9th U.S. Cavalry]] i begyndelsen af oktober, men ikke før de havde lidt betydelige tab af liv. Utefolket blev pacificeret i november 1880.

* November [[1890]]–januar [[1891]] – [[Pine Ridge-kampagnen]]: Den sidste betydelige konflikten som [[sioux]]folket var involveret i. Sammenstødet omfattede næsten halvdelen af infanteriet og kavaleriet i den regulære hær; kampagnen førte til at de overlevende krigere nedlagde våbnene og trak sig tilbage til deres reservater i januar 1891.

** [[29. december]] 1890 – [[Massakren ved Wounded Knee]]: [[Sitting Bull]]s halvbror, [[Big Foot]], og omkring 200 siouxer blev dræbt af [[U.S. 7th Cavalry Regiment]]. Denne hændelsen udgjorde den sidste erobring af indiansk territorium, og regnes derfor ofte som afslutningen på indianerkrigene.

 

== Sidste slag (1898 - 1917) ==

 

== Historiografi ==

== Litteratur ==

* {{cite web|title=Named Campaigns — Indian Wars|work=United States Army Center for Military History|url=http://www.army.mil/cmh-pg/reference/iwcmp.htm|accessmonthday=December 13 |accessyear=2005}}

 

== Eksterne link ==

 

[[Kategori:Krige]]