Clark Gable: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} I forbindelse med skift af layout - fjern gerne denne ændring hvis fladt layout ser bedre ud; kosmetiske ændringer
m linkfix
Linje 7:
Han fik kun mindre roller på stumfilm og vendte tilbage til scenen, men efter en stærk hovedrolle her, fik han kontrakt med [[MGM]] i [[1930]]. Hans første større rolle blev i filmen ''[[Syndens vej]]'' fra [[1931]], hvor han gjorde indtryk med sin kraftfulde stemme og sit udseende. Han begyndte at få breve fra fans, og det hjalp ham til yderligere roller. Han fik i den følgende tid en del skurkeroller, hvor han fortsat gjorde indtryk, men snart kom han frem blandt hovedrollerne, og han blev hurtigt kvindernes helt og kom til at spille over for store kvindelige stjerner som [[Greta Garbo]], [[Joan Crawford]] og ikke mindst [[Jean Harlow]].
 
Efterhånden mente [[MGM]]'s ledelse, at han blev lidt for besværlig, og studiet lånte ham ud til det mindre [[Columbia (filmstudie)|Columbia]] for at give ham en lærestreg. Imidlertid indspillede han her ''[[Det hændte en nat]]'', der indbragte ham den første [[Oscar for bedste mandlige hoverollehovedrolle]]. Han blev derfor blot en endnu større stjerne af det.
 
Den anden film, som Gable især kendes for, er ''[[Borte med blæsten (film)|Borte med blæsten]]'' fra [[1939]], hvor han spiller rollen som Rhett Butler, hvilket indbragte ham endnu en Oscar. Han var nu den helt store stjerne. I 1939 blev han gift med kollegaen [[Carole Lombard]], med hvem han havde sine personligt lykkeligste år. Denne lykke holdt dog kort, da Lombard omkom i en flyulykke allerede i [[1942]]. For at komme over sin sorg meldte Gable sig til [[US Air Force]], hvor han endte som major. Han deltog i kamp i [[Europa]] og vandt hæder i den forbindelse.
 
Efter [[2. verdenskrig]] vendte han tilbage til filmen, men nu med kun momentvis succes. Han blev træt af at få tilbudt mindre vigtige roller som studieansat. Han fortsatte på egen hånd, og hans sidste filmrolle blev i ''[[De frigjorte]]'' fra [[1961]] (i øvrigt også [[Marilyn Monroe]]s sidste film), hvor han ifølge mange kritikere ydede en af sine største præstationer. Rollen var meget fysisk krævende, og det kan have medvirket til hans ret tidlige død. Han havde dog også altid været storforbruger af tobak og alkohol, lige som han ofte inden en film gik på hård diæt for at komme ned i vægt, og disse forhold kan også have spillet ind på hans død.