Versionen fra 23. mar. 2009, 18:26 redigér Masz (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.561 edits m retter stub ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. dec. 2009, 23:26 redigér fjern redigering Kimsey0 (diskussion \| bidrag) Patruljanter 532 edits m Ingen grund til CAPS LOCK Gå til næste forskel →
Linje 3: Rhesus-systemet består af to gener. CE og D. Disse gener findes på kromosom 1. Er man rhesus positiv har men begge sine CE gener, og mindst et D gen, mens rhesus negative personer mangler begge sine D gener. Normalt forekommer hverken antigener eller antistoffer i rhesus-systemet, men i tilfælde af bloddoning kan det forekomme - dog udelukkende når en rhesus negativ modtager blod fra en rhesus positiv. I modsætning til AB0 systemet findes der altså hverken antigener eller antistoffer permanent i kroppen. Disse opstår kun som en reaktion hvis en rhesus negativ modtager blod fra en rhesus positiv. Så opstår der agglutination - en sammenklumpning af blodet. Dette kan være dødbringende. Et eksempel på dette, er hvis en rhesus negativ mor får et rhesus positivt barn. I første omgang vil intet ske, men bliver hun ~~IGEN~~igen gravid med et rhesus positivt barn, kan agglutination forekomme, og fostret kan blive alvorligt skadet. Man forebygger dette ved at give de rhesus negative mødre en sprøjte efter deres første fødsel. Denne sprøjte forebygger reaktionen mellem rhesus negativt og rhesus positivt blod. Rhesusfaktoren sidder på de røde [[blodlegeme]]rs overflade, og hvis blod fra en rhesus-positiv bliver blandet med blodet fra en rhesus-negativ, vil [[immunforsvar]]et hos den rhesus-negative begynde at danne antistoffer mod rhesusfaktoren, og alle de røde blodlegemer med rhesusfaktoren på overfladen vil blive ødelagt.

Rhesus: Forskelle mellem versioner