Datacentralen I/S af 1959: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Carlamb (diskussion | bidrag) No edit summary |
Harne (diskussion | bidrag) m Wikificering. |
||
Linje 1:
{{ukategoriseret}}
'''Datacentralen I/S''' af [[1959]] var et interessentskab af staten, amterne og kommunerne med staten, repræsenteret ved [[Finansministeriet]] ([[Administrationsdepartementet]]), for bordenden.
Senere udtrådte kommunerne, som dannede deres eget [[Kommunedata]] (senere kaldet [[KMD]]). Fra begyndelsen af 1990'erne blev selskabet omdannet til et [[aktieselskab]], i begyndelsen 100% ejet af staten. I [[1996]] overtog [[CSC]] ([[Computer Science Corporation]]) 75% af aktierne, og navnet blev ændret til [[CSC Danmark]].
Formålet med Datacentralen, tit omtalt som DC, var at udvikle og drive administrative systemer for stat, amter og kommuner. Af store tidlige systemer kan nævnes
Personalet var nummereret. Nummer 1 var [[Willy Olsen]], den første direktør der fungerede frem til ca. [[1984]]. Willy Olsen var tidligere konsulent hos [[IBM]] og var med til at forberede oprettelsen af Centralen. [[Aase Olsen]], direktørens sekretær (ikke i famlie) havde personale nr. 2 - og så fremdeles. 2-cifferklubben og senere 3-cifferklubben var de rigtige old boys. I [[1977]] blev personalenummer
Fra starten og i mange år derefter kørte alle systemer på centrale IBM mainframes. Der fandtes stort set ikke andet en mainframes, og de kom med leverandørens eget styresystem. Midt i [[1970'erne]] udviklede DC's udviklingsafdeling TDSS og DBSS, teledatastyresystem og databasestyresystem, der blev anvendt af de fleste systemer efterhånden som de overgik til realtid og databaser. Før da var det hele magnetbåndsfiler og batchkørsler (man kan faktisk sortere båndfiler ved hjælp af mellemfiler og en hulens bunke kørsler) - de aller tidligste registre og programmer var hulkortsamlinger.▼
▲'''Teknik'''
▲Fra starten og i mange år derefter kørte alle systemer på centrale IBM mainframes. Der fandtes stort set ikke andet en mainframes, og de kom med leverandørens eget styresystem. Midt i 1970'erne udviklede DC's udviklingsafdeling TDSS og DBSS, teledatastyresystem og databasestyresystem, der blev anvendt af de fleste systemer efterhånden som de overgik til realtid og databaser. Før da var det hele magnetbåndsfiler og batchkørsler (man kan faktisk sortere båndfiler ved hjælp af mellemfiler og en hulens bunke kørsler) - de aller tidligste registre og programmer var hulkortsamlinger.
▲'''Mere historie'''
I/S Datacentralen af 1959, 1959-91, Datacentralen A/S 1991-
På grundlag af Forvaltningsnævnets undersøgelser af statens hulkortvirksomhed og behovene for en centraliseret maskinpark besluttedes det at etablere en fælles central for databehandling for staten og kommunerne. Dette skete ved oprettelsen af Interessentskabet Datacentralen af 1959. Interessenterne var den danske stat ved Finansmin., Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Den Danske Købstadforening, Foreningen Bymæssige Kommuner og De Samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark. De tre foreninger afløstes i 1970 af Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Virksomheden havde til formål at etablere og drive en databehandlingscentral fortrinsvis til udførelse af statens og kommunernes databehandlingsopgaver.
Datacentralens første maskinanlæg installeredes i 1962. Centralen varetog en række af de største statslige edb-opgaver som Motorregisteret, Toldvæsenets registre, CPR-registeret, kildeskattesystemet, det statslige lønsystem m.m.
Pr. [[1.
{{myndighedstub}}
| |||